Gus Hansen badbeater durrrr i 1,5 millioners-turnering

I en pokerturnering har man ofte brug for lidt held, hvis man skal gøre gældende. Andre gange har man brug for MASSER af held, og det var lige præcis hvad Gus havde for et lille år siden. Og han fik det

Sidst i januar 2012 lagde 16 pokerspillere AUD$250.000 – 1,5 millioner danske kroner efter dagens kurs – for at spille med i en lille hyggeturnering i Australien – Aussie Millions AUD$250.000 Super High Roller.

Phil Ivey nåede lige akkurat at komme med i turneringen. Ivey var dybt i Main Event, men røg ud som nummer 12. Han gik direkte over til buret, smed AUD$250.000 og så var han med i Super Highrolleren. God beslutning for Phil Ivey vandt turneringen og førstepræmien på AUD$2.000.000.

Der var dansk deltagelse i turneringen, og når vi taler en turnering med et buy in på $250.000 ved vi naturligvis alle sammen, hvem der er tale om. Giraffen himself, Gus Hansen.

Læs også: Dagens hånd 30: Gus Hansens berømte monsterpot

Gus Hansen sluttede som en flot nummer tre i turneringen, og som vi alle ved: Hvis man skal gå dybt i en pokerturnering skal man gerne have lidt skrub undervejs. Et enkelt skamsug er heller ikke af vejen.

Så lad os kigge lidt på et Hansen vs Dwan-skamsug.

Hånden

Vi er i gang med level 1. Blinds er 500/1.000 med en ante på 100. De præcise stacksizes er ikke kendte, men turneringen er meget ung, og der har ikke været de helt store sammenstød før nu, så de er tæt på hinanden. 250.000 lød deres startstacks på, og ikke meget skiller dem.

Tom Dwan raiser til 3.000 fra tidlig position med:

Gus caller fra small blind med:

Videre til Richard Yong i big blind, der raiser til 14.000 med:

Både Dwan og Gus caller.

Tre mand til floppet og 42.700 på midten:

Hansen checker, Yong better 32.000. Dwan caller, Hansen caller.

Tre mand til turn og en tidlig stor pot på 138.700.

Hansen better 32.000. Yong nærmest snapfolder, og Dwan, der nu er 80 procents favorit i hånden (mod Hansen syv procent, red.) raiser til 91.000. Gus caller.

To mand til river og 320.700 på midten.

Hansen checker, og Tom Dwan går all in for 99.300, og Gus betaler naturligvis omgående.

Gus vinder potten på 519.300. Exit Tom Dwan, der ser ud som om, at han lige har fanget sig en mellemsvær maveinfluenza.

Se hånden i tv lige her