Det hænder, at en enkelt pokerturnering for evigt kan forandre livet. For fire år siden skete det for Liv Boeree, der vandt den hidtil største udgave af EPT Sanremo i Italien. Ved den lejlighed blev den smukke englænder over ni millioner kroner rigere og scorede ved samme lejlighed en sponsorkontrakt med verdens største pokersite; Pokerstars. […]

Det hænder, at en enkelt pokerturnering for evigt kan forandre livet. For fire år siden skete det for Liv Boeree, der vandt den hidtil største udgave af EPT Sanremo i Italien. Ved den lejlighed blev den smukke englænder over ni millioner kroner rigere og scorede ved samme lejlighed en sponsorkontrakt med verdens største pokersite; Pokerstars.

Siden da er 29-årige Liv Boeree blevet én af de mest profilerede pokerspillere på planeten, da hun meget ofte optræder i reklamer, medier, TV-shows og lignende. Det er blevet til flere nydelige gevinster i pokerspillet i de fire år, der er gået, men de helt store sejre er foreløbigt udeblevet. Det håber hun dog på at lave om på, og det må gerne ske allerede ved denne uges EPT, der netop bliver spillet på den italienske riviera i Sanremo.

“Jeg forsøger at gøre mit bedste i alle turneringer, men Sanremo vil selvfølgelig altid være noget særligt. Jeg vil nok allerhelst gøre det godt i EPT Grand Final i Monaco, men en ny god præstation i Sanremo er helt sikkert næstøverst på ønskelisten,” fortæller Liv Boeree, der godt kan mærke, at hun er en af de mere medieombruste pokerspillere.

Læs også: Dag 1A i billeder: Skøre mennesker og søde piger

“Der er helt sikkert et ekstra pres på ens skuldre, når folk ved, hvem man er. Det er meget forskelligt, hvordan opmærksomheden påvirker mig. Nogle gange – især hvis noget er på TV – forsøger jeg at være lidt mere kreativ end ellers, men som regel påvirker det ikke mit spil så meget.  Medier og pokerinteresserede følger med i mit spil, og det passer mig udemærket.,” fortæller Liv Boeree til PNN.dk.

Liv Boeree

Liv Boeree er har vundet mange fans i pokerverdenen – både for sin imødekommende facon, men naturligvis også for sit kønne ydre.

Pokerverdenen har efterhånden set en hel del højt profilerede kvindelige spillere. Nogle har klaret det bedre end andre, men de fleste er dog enige om, at Liv Boeree er blandt eliten, når vi taler kvindelige turneringsspillere. Hendes dygtighed skyldes primært hendes mange gode venner i miljøet, hvoraf næsten alle sammen har ganske godt styr på pokerspillet. Liv Boeree hænger blandt andre ud med folk som Jason Mercier, Chris Mormon og Jonathan Duhamel.

“Jeg forsøger at lære af mine venner. Diskutere med dem og generelt bare se dem spille, som jeg synes, at jeg kan lære meget af. Jeg har mere selvtillid omkring mit pokerspil nu, end jeg nogensinde har haft. Omvendt er der da helt sikkert langt op til de allerbedste,” fortæller Liv Boeree, der snart kan ses på Discovery Channel, hvor hendes nye show ‘The Mind Control Freaks’ får premiere.

Læs også: Utilfreds Agerskov ude: Jeg skal ikke ud i sådan noget rod

Du vil senere på måneden kunne læse et længere portræt af Liv Boeree på PNN.dk, hvor du i mellemtiden kan følge danskernes kamp for millionerne i Sanremo.