Eastgate kan blive jysk mester i dag

Peter Eastgate vandt i 2008 VM i poker. I dag kan han blive Jysk Mester på Casino Munkebjerg i Vejle.

Finaledagen ved Betsafe Jyske Mesterskaber går i gang klokken 15.00 og der er fortsat masser af store profiler med iblandt de 67 spillere, som nu for alvor kan lugte pengene og så småt begynde at skimte førstepræmien ude i horisonten.

Den største af dem alle – verdensmesteren anno 2008 Peter Eastgate – sidder med en stack på 83.000 chips, hvilket rækker til en 14.plads i den samlede stilling. Han er kommet til bords med to spillere – Aske Muff og Kim-René Jespersen - som begge har ham dækket, og derudover skal han også holde et vågent øje med Morten ‘MortenVM’ Mortensen og rutinerede Ole Andersen

Liveopdateringer fra turneringen kan følges lige her. Startskuddet lyder som sagt klokken 15.00.

Top 10
1. Laurids Gert Nielsen 191.900
2. Benjamin Jensen 152.600
3, Thomas Due-Frederiksen 144.900
4. AskeMuff 121.300
5. Thor Drexel 114.200
6. Simon Hoffmann 100.000
7. HoangDao 96.600
8. Kim-René Jespersen 93.100
9. Christian Larsen 92.700
10. Thomas Kjærgaard 91.300