Søndag var der gevinster for mere end 1 million til de danske pokerspillere. De største danske præstationer kastede henholdsvis 300.000 og 120.000 kroner af sig.

Man hører ofte om pokerspillere, der har vundet de helt store beløb, når de enten har siddet ved et live pokerbord eller online foran deres computer. Det er dog yderst sjældent, at man hører om pokerspillere, der har vundet store beløb på deres mobiltelefon. Det gjorde danskeren Daniel Petersen i søndags.

Daniel vandt 120.000 kr. da han i søndags spillede den $109 dyre pokerturnering “The Bigger” på online pokersiden Pokerstars. Her endte danskeren som nr. 3, men det atypiske ved historien er, at turneringen blev spillet via danskerens smart-phone. Det kunne Daniel Petersen berette, da han udtalte sig efter turneringen.

Læs også: Stegte bøffer mens han vandt 459.000 på mobilen

“Egentlig havde det været en møgsession, så jeg one-tablede(spillede et bord. red) her fra min tlf. helt frem til vi kun var tre tilbage på finalebordet. Derfra spillede jeg resten af turneringen på min computer”, udtalte Daniel Petersen.

Danskeren fortalte ydermere, at han har spillet poker de sidste 10 år, men at det først er for to år siden, at han virkelig har taget det seriøst. Det er især efter, at han begyndte at analysere spillet mere, at han er blevet en vindende pokerspiller.

Det flotte resultatet i søndags er dog ikke det største resultat, som danske Daniel Petersen har leveret. Han har tidligere vundet $45,000 (250,000 kr.) i en turnering på Pokerstars, mens han også har vundet €25,000 (186,000 kr) på et andet poker netværk for et par år siden.

Samlet mere end 1 million til Danmark

Det var dog ikke kun Daniel Petersen, der havde heldet med sig i søndags. Det var også tilfældet for flere andre danske pokerspillere. Samlet vandt danskerne for over 1. mio. kr. i løbet af søndagen. Den største indtjening gik til pokerspilleren Mathias_ø, som blev nr. 3 i turneringen Sunday Million, der spilles hver søndag aften. Den præstation kastede 300.000 kroner af sig.

Se flere danske pokerresultater hos PNN.dk