En spiller har angiveligt bluffet tabt mere end 60 millioner kroner i én hånd i et vanvittigt pokergame i Macau.

Nogen af verdens aller dyreste cashgames finder sted i spillemekkaet Macau, men der har indtil nu været småt med informationer om spillene, da de kinesiske forretningsmænd der deltager, gerne vil forblive anonyme. Nu er der imidlertid dukket en vanvittig historie op om en pot på over $24 millioner, og kilden er ingen ringere end den britiske pokerpro Sam Trickett (billedet), der tit selv har spillet med på high stakes bordene.

Trickett blev under det igangværende World Series of Poker i Las Vegas sat stævne af Pokernews, og det var her han genfortalte den vanvittige hånd, der menes at være den største pot nogensinde spillet.

“Spillet er HK$100.000/HK$200.000 (svarende til cirka $13.000/$26.000), og der sidder fire eller fem spillere ved bordet. En hobbyspiller limper ind, en kinesisk professionel reraiser til HK$1.000.000, en aggressiv spiller reraiser til HK$4.000.000 og begge spillere kalder”, forklarer Trickett.

Floppet kommer , den aggressive spiller better nu HK$7.500.000, og begge spillere kalder endnu engang.

Potten er nu på HK$34,5 millioner (24 millioner kroner), og turn bringer . Endnu engang better den aggressive spiller – denne gang HK$12.000.000, og hobbyspilleren kalder. Den professionelle spiller folder efter lidt betænkningstid.

“River parrer bordet med , og nu skubber spilleren all in for HK$65 millioner ind i en lige så stor pot. Hobbyspilleren tænker cirka 30 sekunder, kigger på sine kort, og siger så ‘du kan jo ikke have noget’, før han kalder med bare ”, siger en grinende Sam Trickett, før han afslører, at den agressive spiller havde et stone cold bluff med .

“På det her tidspunkt havde den agressive spiller været i gang i mere end 45 timer, og var allerede faldet i søvn én gang ved bordet. Jeg vil ikke ud med hans navn, men det er alligevel imponerende, at man kan køre så sygt et bluff”, siger Trickett.

Sam Trickett overværede ikke selv potten, men er tallene rigtige, er den på over $HK190 millioner – det svarer til 134 millioner gode danske kroner, og bør være rigeligt til at sikre sig status som den største pokerhånd nogensinde.