10 gode pokerråd fra en danmarksmester

Rasmus "Jungleras" Nielsen er tidligere dansk mester i poker og coacher nye pokerspillere i at blive bedre til at træffe beslutninger ved pokerbordene.

Rasmus “Jungleras” Nielsen er en af Danmarks allerbedste turneringsspillere i poker.

Det har han bevist i flere omgange ved blandt andet at blive Dansk Mester i 2010 samt spille sig frem til to EPT-finaleborde og en 2. plads i et stort WSOP-event. Tilsammen vandt han mere end 5,5 mio. kr. i disse turneringer, og sidenhen er det blevet til mange flere gevinster på diverse online pokersites.

I dag har “Jungleras” så lanceret sit nye pokercoaching-site, hvor han tilbyder at sælge ud af sin viden til pokerspillere, som ønsker at forbedre sine evner ved pokerbordene.

“Jeg har altid elsket og fundet det naturligt at undervise andre. Jeg begyndte allerede som 14 årig at undervise i Karate, både børn og voksne, og har undervist i Karate i mere end 10år. Derudover har jeg i mange andre  sammenhænge fungeret som underviser/coach, og efter i lang tid at have lavet undervisningsvideoer og artikler om poker faldt det mig meget naturligt også at udbyde coaching i poker.

I 2012 afholdte jeg mere end 150 coachingtimer, og jeg har således allerede oparbejdet en stor erfaring indenfor området og udviklet det produkt jeg udbyder, blandt andet ud fra den feedback jeg har fået.”, skriver Rasmus Nielsen på sin nye hjemmeside pokerconsulting.dk.

Men det er ikke helt billigt at købe coaching af Jungleras, så hvis man ønsker at blive elev skal man være seriøs omkring sit spil.

Han tilbyder nemlig tre forskellige coachingpakker, hvoraf den billigste koster 4500 kr., men så får man også sin egen personlige træner til rådighed, som har stor ekspertise i at lokalisere – og eliminere – fejl fra ens spil.

For at fejre lanceringen af sin hjemmeside har “Jungleras” forfattet en ny blogpost, hvori han kommer med 10 gode råd til nye som gamle pokerspillere.

Læs de 10 gode råd fra “Jungleras” her.