Linda Thor Pedersen har levet det meste af sit liv som familiefar med navnet Hans. I 2011 faldt Hans over en artikel om transvestisme. Nu har Hans neglelak, paryk og læbestift på og lever som kvinde.

Hans har levet det meste af sit liv som mand med job, kone, børn og murermestervilla. Indtil han læste en artikel om transvetisme, der vækkede en følelse i ham. I dag lever han lykkeligt som Linda.

Opret abonnement på PLUS og læs Hans' historie om transformationen fra at være mand til at leve sit liv som kvinde, og alle de tanker og overvejelser, der følger med en så stor og svær beslutning.

FÅ ADGANG TIL PLUS HER

Du får desuden adgang til reportager, store interviews, guider om økonomi, sundhed, træning og meget andet. 1. månd er gratis.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Linda Thor Pedersen har levet det meste af sit liv som familiefar med navnet Hans. I 2011 faldt Hans over en artikel om transvestisme. Nu har Hans neglelak, paryk og læbestift på og lever som kvinde.

Målrettet nåede han lokalerne i Sydhavnen og forsvandt direkte ud på toilettet. Over skulderen havde han en taske. Han trak strømpebukser, en bh med fyld i, en sort nederdel, hvid skjorte og en sort jakke op af tasken og klædte om. Bagefter iførte han sig smykkerne, makeuppen og parykken.

Det tog næsten en time, før han stod klar. Hans var ikke længere en mand. Han var kvinde. Og ikke et eneste menneske i verden vidste det.

Han gik ind til de andre. Alle de, som var født drenge, men lige nu sad i kvindetøj. De var 10-12 stykker i alt. Hans slog sig ned på en ledig stol og begyndte at snakke. Der var mad, og stemningen var hyggelig og afslappet. Et par timer senere gik han hjem. Lykkelig.

Et strejf af kvinde

Lejligheden på Bagsværd Hovedgade ligner præcis det, man forventer af en elektro-ingeniørstuderendes hybel. Skrivebordet er operationsbord for syge maskiner, hvis indvolde ligger spredt over bordet. I den anden ende af stuen står en reol fyldt med film og bøger. De fleste om mennesker, der kæmper mod hinanden, slås, vinder og slår ihjel. Vasketøjet hænger på et stativ midt i stuen.

Lejligheden er et maskulint inferno af elektronik, action og rod, men som flænger i en mørkegrå himmel ligger små, ultrafeminine rekvisitter. En lyserød cardigan, en pink æske med øreringe. En makeupbørste af den dyre slags – lige ved siden af slagboremaskinen. Ordet ’kontrastfyldt’ rækker ikke.

 I dag er det svært for Linda at forlige sig med den rolle, hun spillede som mand. Som kvinde oplever hun ikke at blive målt på sine præstationer på samme måde, som hun blev som mand. Og så har hun lært sig at bruge kvindelist. Privatfoto. 
I dag er det svært for Linda at forlige sig med den rolle, hun spillede som mand. Som kvinde oplever hun ikke at blive målt på sine præstationer på samme måde, som hun blev som mand. Og så har hun lært sig at bruge kvindelist. Privatfoto. 
Vis mere

Midt i det hele og parat til at fortælle om sammenhængen mellem de to verdener sidder Linda. Linda, som indtil for få år siden hed Hans og var en familiefar med villa i Bagsværd, job i DSB og en sød kone. Nu har Hans neglelak, paryk og læbestift på, og det er endda bare en fredag eftermiddag derhjemme.

Og Hans hedder Linda.

»Jeg har altid vidst, at der var noget med mig,« indrømmer Linda Thor Pedersen, som, hvis man spørger på CPR-registeret, er en kvinde på 49 år.

»Jeg har bare altid troet, at det var noget, der var forkert. Jeg tog afstand fra det,« siger hun.

»Jeg var da glad som Hans. Jeg var i hvert fald glad for børnene. Jeg forsøgte at leve op til at være en rigtig mand. I dag kan jeg se, at det var ren undertrykkelse, og jeg overkompenserede nok en del. Jeg var f.eks. bjergbestiger,« siger hun og finder et billede på computeren.

Foto: Privat
Vis mere

På billedet sidder Hans smilende på en bjergtop.

»Det er ikke sådan, at jeg nogensinde har set ned på bøsser eller transvestitter. Det føltes bare fjernt for mig,« forklarer hun.

Men Hans brød sig ikke om den rolle, han havde som mand.

»Du skal altid præstere som mand. Der er nogle andre forventninger til drengebørn om, at de skal præstere, og at de senere i livet skal have succes med uddannelse, job, familie og bil. Der er ikke det samme krav til kvinder. De skal bare være omsorgsfulde og søde,« siger hun med et smil.

»Altså det er jo stereotypen, jeg beskriver. Det er bestemt ikke noget, jeg går ind for,« understreger hun.

Så selv om Hans et par gange i sit liv har kigget dybt i både mors klædeskab og sin kones makeuppung, så har tanken om, at han var transvestit eller transseksuel, aldrig været der.

En unødvendig konflikt

Men i 2011, otte år efter Hans var blevet skilt fra sin kone, faldt han tilfældigvis over en artikel på nettet om transvestisme. Faktisk søgte han efter noget helt andet, da emnet pludselig dukkede op, og Hans blev nysgerrig. Den følgende måned brugte han cirka 200 timer på at læse om emnet.

»Der var bare noget her, der passede. Jeg blev ret forvirret,« husker Linda.

I dag er hun talsperson i organisationen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, LBGT, i Danmark. Derfor har hun sagt ja til at forklare, hvordan hendes eget skifte var. At kønnet ikke havde noget med seksualiteten at gøre. Der var ingen seksuel opstemthed forbundet med dametøj – det er der stadig ikke for Linda. Det er mere en følelse af at være hjemme i sig selv – i dametøj.

»Jeg har altid haft en følelse af konflikt mellem det køn, jeg levede som, og det køn, jeg følte mig som. Da jeg læste artiklen om transseksualitet, fik jeg pludselig tanken, at jeg måske ville have det bedre som kvinde?«

Der er mange fordomme om transkønnede, den mest sejlivede er, at livet er grufuldt, inden man bliver opereret, og at man lever ulykkeligt til sine dages ende.

»Men det er en meget stereotyp oplevelse af en transkønnets liv. Som om man ikke er ægte transkønnet, hvis man ikke har levet et liv i sjælelig lidelse. Men jeg har jo haft et godt liv,« siger hun.

I 14 dage myldrede tankerne rundt i Hans’ hoved. Det føltes både spændende og forvirrende, at der fandtes andre derude, der havde det på samme måde som ham.

»Jeg fandt langsomt ud af, at der måske var en løsning på mit problem. Måske var alt det, som jeg altid havde troet, var forkert, slet ikke så slemt. Måske behøvede der slet ikke være en konflikt i mit liv,« husker Linda, som begyndte at købe ind på nettet.

Stilen var ’classic woman’, Ellos var hans foretrukne postordrefirma, og ruten gik i pendulfart mellem lejligheden i Bagsværd og posthuset, hvor Hans modtog sine pakker, proppede dem i rygsækken og ilede hjem for at pakke bluser, bh’er, nederdele og jakker ud. Navnet Linda dukkede op som første indskydelse, da Hans en dag fik brug for en mail-konto.

Linda Thor Pedersen er opvokset i Grønland som en dreng. I dag lever hun 100 pct. som kvinde.  Hun har hørt, at transseksualitet skyldes hormonpåvirkninger i fosterstadiet, og synes, at teorien lyder plausibel.
Linda Thor Pedersen er opvokset i Grønland som en dreng. I dag lever hun 100 pct. som kvinde.  Hun har hørt, at transseksualitet skyldes hormonpåvirkninger i fosterstadiet, og synes, at teorien lyder plausibel. Foto: Privat
Vis mere

Det første møde

Hans meldte sig ind i en forening, hvor han kunne møde ligesindede i foreningslokalerne i Sydhavnen. Der var endda omklædningsrum, så han kunne ankomme som Hans, være social som Linda og gå hjem igen som Hans. Da han en dag var parat til at klæde om til kvinde – uden for eget hjem – tog han derhen. Han var klar. Og mest af alt spændt.

»Jeg frygtede nok mest, at jeg ikke ville bryde mig om at være der. Så ville jeg jo være slået tilbage til start. Men det gik bedre, end jeg havde turdet håbe på.«

»Her kunne jeg være mig selv, uden at nogen fordømte mig. Det var trygge rammer, og jeg mødte ligesindede på et tidspunkt, hvor jeg havde en forestilling om, at folk ville tage afstand fra mig. Jeg frygtede at blive afvist. Af folk på gaden, i butikkerne og mine venner. Sjovt nok tænkte jeg ikke på familien, men det var dem, jeg var nødt til at sige det til først. Jeg ville ikke have, at mine døtre hørte fra naboen, at deres far gik i dametøj.«

Heldigvis tog døtrene det pænt, da deres mor og far – som stadig kalder sig far – indkaldte til familiemøde. Lindas ekskone var langtfra overrasket, og børnene, som dengang var 16 og 19 år, syntes mest af alt, at det var spændende. De krævede blot retten til at censurere deres fars garderobe, for skulle han gå i dametøj, skulle det være pænt og lækkert, mente de.

»Hvis de ikke havde accepteret det, ville jeg have levet ulykkeligt til mine dages ende. Jeg kunne aldrig have ofret mine døtre,« siger Linda, som mødte en vis skepsis fra sine egne forældre, men i dag har også de accepteret, at deres søn lever som kvinde.

Det svære sexliv

De fleste, der skifter køn, beholder deres seksualitet. Det vil sige, at en transseksuel mand, der går i seng med kvinder, typisk vil fortsætte med at gå i seng med kvinder – og altså bliver lesbisk, når hun er blevet til en kvinde. Men sådan var det ikke for Linda. Da hun skiftede køn, begyndte Linda at føle sig tiltrukket af mænd fremfor kvinder. Hun forstår forvirringen. Så godt, at hun endda har et smil tilovers for den.

»Jeg plejer at sige, at kønsidentiteten sidder mellem ørerne, og seksualiteten sidder mellem benene.«

Efter Linda blev kvinde, var der en lang periode, hvor hendes seksualitet ikke var til stede. Siden da har den været rettet mod mænd. Helt og aldeles.

»Det startede med mine drømme. Jeg drømte simpelthen om at være sammen med mænd. Bevidstheden om det kom dog først et års tid efter, at jeg var begyndt at leve som kvinde. Jeg havde faktisk opgivet overhovedet at have en seksualitet. Men en aften jeg var i byen, mødte jeg en mand. Han var meget charmerende, og vi faldt i snak. Jeg var ikke klar til et forhold på det tidspunkt, men det kunne godt være blevet til det,« siger Linda, som i dag er klippefast i sin tiltrækning til mænd.

»Jeg ved ikke, om jeg tidligere faktisk var til kvinder, eller om jeg har tvunget mig selv til det. Jeg har faktisk ikke så mange seksuelle erfaringer. Måske netop af den grund,« funderer Linda.

»Jeg kunne simpelthen ikke forestille mig at være sammen med en kvinde i dag. Men når alt kommer til alt, så har jeg faktisk ikke været sammen med nogen, siden jeg blev til Linda. Det ville ikke give mening, og på grund af de hormoner, jeg tager, virker udstyret ikke,« siger Linda og kigger ned ad sig selv, hvor silkeskjorte bliver til nederdel.

»Til gengæld har jeg fået en rigtig bagdel,« siger hun og rejser sig og på placerer stolt sine store, velmanicurerede hænder på selvsamme.

Operation i sigte

Selvom Lindas cpr-nummer i dag ender på et lige nummer, er hun stadig en mand mellem benene. For det tager tid at blive godkendt til en operation. Man skal tage hormonerne nogle år, før man kan få en kønsskifteoperation. Stik imod reglerne købte Linda piller på nettet uden de danske sundhedsmyndigheders vidende. En fremgangsmåde, hun ikke vil anbefale nogen, understreger hun. Men når man er i slutningen af 40erne, har man travlt med at skifte køn, og der er lange ventelister for at komme i behandling i Danmark.

I sommeren 2013 begyndte Linda derfor at tage kvindelige kønshormoner. De har betydet, at hun har fået bløde hænder, bredere hofter og en lysere stemme.

Linda er ikke transvestit, hun er transseksuel, og ønsker sig brændende en total kønsskifteoperation.

For de fleste transkønnede er selve operationen ikke det vigtige vendepunkt. Det er derimod den dag, man beslutter sig for at leve fuldt ud som det modsatte køn. I sin egen optik blev Linda kvinde for to år siden. Naturligvis har det ændret hendes liv radikalt.

»Hvis nogle dengang havde fortalt mig, at jeg ville stå på TV og fortælle om noget så privat - og for mig skamfuldt – som min kønsidentitet, ville jeg have sagt ’aldrig’. Nu generer det mig slet ikke.«

Ville du ønske, at du var født som kvinde?

»Ja, det ville have været noget lettere,« siger Linda, og for første gang i løbet af interviewet bliver den fine stemme næsten uhørlig.

»Hvis jeg havde vidst dengang, hvad jeg ved i dag, så var jeg aldrig blevet gift med en kvinde. Så havde jeg valgt at leve som kvinde fra begyndelsen. På den anden side, så havde jeg jo aldrig fået mine børn. Noget godt er der kommet ud af det. Og jeg har også været glad som Hans. Der var mange gode oplevelser. Det er ikke sådan, at jeg var ulykkelig som mand. Der skal bare endnu mere til at få mig i dårligt humør i dag, hvor jeg lever som kvinde.«

Det sidste beviste hun sidste år, da hun blev ramt af leukæmi. Sygdommen tacklede hun som kvinde – og hun fik endda lov at ligge på kvindestue, selv om cpr-nummeret på det tidspunkt stadig sluttede med et ulige nummer.

»Min mor sagde faktisk til mig, at hvis det var sket, inden jeg blev kvinde, ville jeg have sat mig i et hjørne og været syg. Men jeg nægtede at afbryde mit studie, og jeg klarede mig gennem andet semester, selv om jeg lå fire måneder på Riget,« forklarer Linda, som også kunne hjælpe sine medpatienter med at sætte parykken rigtigt.

»Jeg kan jo gøre den slags med bind for øjnene efterhånden,« siger hun.

Tårer og Stallone

Der er sket mange ændringer, efter Linda er begyndt at leve som kvinde, og hun anerkender, at en del af det skyldes de hormoner, hun spiser hver dag.

»Et er, at jeg ikke kan finde vej nu, det kunne jeg heller ikke som mand, men dengang ville jeg ikke indrømme det,« griner hun.

»Før i tiden skulle ting være funktionelle. Nu skal de være funktionelle – og pæne,« smiler hun.

»Men der er også noget i forhold til studiet. Når vi laver opgaver, ville jeg typisk have taget lederrollen som mand. Nu er jeg mere tilbageholdende. Det er jo ikke sjovt at have den lederrolle. Man gør det, fordi nogen skal gøre det. Jeg har også meget lettere ved tårer. Jeg kan tudbrøle over en film,« siger hun og går hen og henter ’Dirty Dancing’ på hylden.

»Nogle film, jeg så dengang, jeg var Hans, ser jeg helt anderledes i dag. Der er bl.a. en film, hvor Sylvester Stallone skal redde en kvinde og uskadeliggøre en bombemand. Før i tiden fokuserede jeg på, at han fik ram på forbryderen. Nu fokuserer jeg på, at han redder heltinden. Jeg er begyndt at identificere mig med den kvindelige hovedrolle,« siger Linda.

»Hans var en kunstig identitet. Han var kun 80 pct. mig,« siger Linda.

Et par gange er Linda trukket i de maskuline gevandter. Bl.a. til begravelser, hvor hun ikke har ønsket at tiltrække sig opmærksomhed. Men det føles forkert.

»Jeg spiller en rolle, der ikke findes længere. Manden i mig er historie, og jeg savner ham ikke.«

Linda Thor Pedersen er født som mand, men er nu blevet kvinde.
Linda Thor Pedersen er født som mand, men er nu blevet kvinde.
Vis mere