Forestil dig, at du ikke kan skrive mails eller tjekke Facebook. At du ikke kan overføre penge via netbank eller læse de seneste nyheder på netaviserne. Og du kan også godt glemme alt om at ‘google’ dig frem til oplysninger eller chatte med vennerne.

Tænk hvis cyberkrig, atomangreb eller naturkatastrofer førte til, at internettet gik i sort. Eller hvis verdens mest magtfulde statsledere blev enige om at slukke for internettet - ligesom blandt andet Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad og Egyptens tidligere præsident Hosni Mubarak har blokeret internetadgangen for borgerne.

Sidste år foreslog Demokraternes senator, Joe Lieberman, en lov, der ville give den amerikanske præsident magt til at slukke internettet i en nødsituation.

Magasinet T3 har set nærmere på, hvordan verden ville se ud, hvis internettet blev slukket. Du får også svar på, om du vil miste din opsparing og være nødt til at hamstre fødevarer i supermarkedet.

Med Plus får du:

- Overblik over hvordan det vil påvirke hverdagen, hvis internettet går i sort

- Artikelfeature om en slukning af internettet

- Artikel om de psykologiske reaktioner hos mennesket

Læs flere artikler fra T3 her:

Sådan bliver fremtidens internet

Nettet gør dig lykkelig men dum

De første 10 web-landemærker

Browserkrigen buldrer

Dit internet elsker dig


- Mine kære amerikanere. Grundet de kinesiske cyber-angreb sidste uge på over 20 af vores 100 største firmaer har jeg intet andet valg end at gøre brug af de muligheder, der er skitseret i loven om Beskyttelse af Cyberspace fra 2010.

Fra midnat i dag vil al ikke-livsvigtig adgang til world wide web i USA og dens allierede lande være lukket.

Forestil dig at vågne op en morgen og opdage, at der ikke er nye e-mails, opdateringer eller Twitter-beskeder på din smartphone. Og når du søger på dagens nyheder på din laptop, er alt, du får:

- Du er ikke forbundet til internettet.

Efter frustreret at have genstartet din router adskillige gange, sidder du stadig tilbage uden internetforbindelse.

Derefter går det op for dig, at du heller ikke kan gå på nettet via din mobils 3G-forbindelse. Du giver til sidst op og tænder for tv’et, hvor du ser en optagelse af USA’s præsident, der holder den ovenstående tale.



Og så får du virkelig dine cornflakes galt i halsen …

Hvad ville du gøre, hvis en katastrofal begivenhed, såsom et massivt cyber-angrib, præsident eller naturkatastrofe fik nettet til at gå ned? For mange er det som at spørge, hvad de ville gøre uden elektricitet, benzin eller deres bil.

En nylig OECD-rapport advarede om farerne ved et cyber-angreb, hvor et angreb eller en naturkatastrofe i den virkelige verden blev gjort mange gange værre af et samtidigt angreb på landets online-infrastruktur.

De slog dog også fast, at cyber-angreb i sig selv næppe ville få systemet til at kollapse – kun individuelle hjemmesider. Det er altså kun regeringer, der har kræfterne til at pille ved – eller komplet slukke – for internettet i deres eget land.

I Egypten så vi Mubaraks administration nægte webadgang til sine borgere. Dette blev ikke gjort med smarte, virale metoder, men simpelthen ved at bede landets internetudbydere om at stoppe med at ... ja, udbyde internettjenester.

Som Bill Gates fortalte Katie Couric:

- Det er ikke svært at lukke internettet, hvis du har militære kræft er, der kan fortælle folk, at det er det, der sker.

- Hver gang du gør noget usædvanligt som dette, viser du på en måde folket, at du er bange for, at sandheden skal komme ud, så det er en vanskelig taktik, men det kan sagtens slukkes.

I et demokrati vil sådan en handling være meget sværere. Dette skyldes ikke teknologiske grunde, men fordi regeringen ville kunne imødese store søgsmål fra folk, hvis firma taber penge på et netnedbrud.

Et sådant scenarie er usandsynligt, men ikke umuligt.

USA er det største mål for cyber-terrorisme, og man vil naturligvis gerne holde sine elektroniske frontlinjer sikre.

Wikileaks – nok en af de mest primitive former for cyber-“attack”, du kan forestille dig – har skabt meget vrede derovre. Hvis alternativet er, at landets sikkerhed bliver kompromitteret, kunne USA så være klar til at tage en mere afslappet indstilling til fri tale og fri handel og “slukke” for nettet?

Sidste år foreslog demokraten Joe Lieberman en lov, der ville give præsidenten magt til at slukke eller overtage kontrollen med visse dele af internettet i tilfælde af en national nødsituation.

Den 197 sider lange “Protecting Cyberspace as a National Asset”-lov ville give Barack Obama adgang til en såkaldt “dødsknap”, hvis nationen blev offer for et seriøst cyber-angreb.

Joshua Gruenspecht fra Campaign for Democracy in Technology siger, at den amerikanske regerings nylige stævning af Twitter for adgang til Wikileaks’ konto er et tegn på, at regeringen gerne vil have mere kontrol over cyberspace.

- Vi kommer til at se flere ømtålelige sager som Wikileaks og Twitter-historien, der viser, at den beskyttelse, vi har lige nu, ikke er så stærk, som den burde være, siger han.

- FBI har fremsat et forslag om, at firmaer skal designe deres hjemmesider, så det bliver nemmere for den amerikanske lov at få adgang til dem. Man vil gerne kunne være i stand til eff ektivt og digitalt at lytte med på ting såsom Gmail, Skype og Facebook.

Gruenspecht giver ret i, at den amerikanske lov gør, at dette ikke nødvendigvis bliver så nemt.

- Der vil være en del spænding mellem regeringens sikkerheds-behov på den ene side og det økonomiske behov på den anden.

Her er en beroligende tanke: Selvom der er måder, hvorpå folk i individuelle nationer kan blive tvunget af internettet – ISP’er, der bliver tvunget til at stoppe, som det mest åbenlyse – så er det umuligt at slukke for hele internettet.

Bruce Weber, professor for information management, management science and operations på London School of Economics, siger:

- Et scenario såsom tabet af internettjenester er næsten umuligt grundet internettets design, som er baseret på en decentraliseret, pakkebyttende logik, der flytter data fra et sted til et andet. Tabet af kapacitet på én del af internettet bliver håndteret ved at sende datapakkerne over fernere, men tilgængelige links for at nå målet.

I tilfælde af et sønderrivende cyberangreb på DNS-serverne, der sikrer, at du kommer til den rette hjemmeside, når du taster en URL, er Paul Kane en af deseks mænd på jorden, der har kræfterne til at komme og redde og genskabe infrastrukturen.

Den engelsk-bosatte entrepenør, som kører Communications DNS-internetsikkerhedsfirmaet, er en Recovery Key Shareholder. Hvis pligterne kalder, vil han og fem andre medlemmer af Domain Name Systems Security Extensions (DNSSEC)-kommiteen blive transporteret til et hemmeligt sted for at kunne producere dele af en krypteringsnøgle for at forny systemet.

Han er også temmelig sikker på, at internettet ingen vegne render, og kalder store udfald på nettet - meget usandsynlige.

- Internettets design er meget robust og modstandsdygtigt over for alle former for fejl, siger Kane.

- Summen er større end delene. I denne industri kan du aldrig sige aldrig, men der er mange sikkerhedsmekanismer, der er sat i værk for at prøve at forhindre nedbrud. Hvis det er en bevidst handling, ville forbryderen sikkert blive sporet og fanget.

- Du kan nok forstå, at jeg ikke kan gå i detaljer, men jeg lover, at der er folk, processer, udstyr og teknologier, der arbejder på at sikre, at hele e-verdenen kører som smurt.

Så at slukke for internettet er ikke så nemt. Undervandskabler, som indeholder forbindelser under det store hav, har været ødelagt af jordskælv, men de kan omgås og dereft er repareres.

Denial of serviceattacks har været succesfulde, men er i sin natur for lokaliserede og kortlivede til at skabe seriøse problemer. At sprænge atombomber kan dog skabe problemer. I et sådant tilfælde vil en elektromagnetisk puls fra eksplosionerne svitse al elektronik. Men ikke at kunne tænde for Safari på din iPhone ville nok være en af dine mindste bekymringer under de omstændigheder ...

For de fleste af os i de udviklede lande virker det eft erhånden utænkeligt at skulle leve uden internettet. Uden Facebook, online-gaming, e-mails og alle de andre tjenester, vi tager for givet, ville livet være ikke umuligt, men i hvert fald meget anderledes.

Redaktør på Journal of Media Psychology, dr. Stuart Fischoff tror, at folk, der er meget forbundet til nettet, vil gennemgå en sørgeperiode, før de får deres liv tilbage på rette spor.

- For mange folk vil det kræve en hel del tilvænning, da deres liv er blevet stærkt knyttet til denne teknologi, siger han.

- Det ville virkelig være et stort tab – lidt ligesom det, der sker med en familie, når moderen dør. Alt bliver ændret, og folk er nødt til at gøre alt, hvad hun plejede at gøre. Hvis du tager alle disse ritualer ud af en persons liv, skal du arbejde hårdt for at genopbygge det.

Bliver du nervøs ved tanken om en weekend uden internet? Stresset af langsomme og upålidelige WiFi-forbindelser? Trykker du konstant på [F5], når Twitter hår nået sin kapacitet?

Velkommen i klubben. Hillary Cash kører klinikken ved navn REstart addiction, der ligger ikke langt fra Microsofts hovedkvarter i Redmond, Californien. Hun har håndteret techafh ængige unge mennesker hver dag i to årtier:

- Tidligere var det bare en lille bæk, men nu er det en flod, siger hun. På hendes klinik har patienter praktisk taget ingen adgang til digital teknologi i 45 dage i et forsøg på at vænne dem fra internettet.

Cashs klienter er ikke så lille en minoritet, som du måske kunne tro. En undersøgelse fra 2010 antyder, at 7 procent af kinesiske børn i folkeskolen er “afhængige” af internettet (Leui et al.) og allerede tilbage i 2005 blev 18 procent af engelske studenter betragtet som patalogiske internetbrugere (Niemz et al.).

Hvad ville der ske i 2011, hvis internettet fejlede?

- Jeg tror, at du ville se store konsekvenser i hele verden, når folk får abstinenser og panikker, siger Cash.

- Folk vil blive nervøse, deprimerede, syge og rastløse. De vil ikke sove godt og være meget irritable.

Hun tror dog ikke, at det vil lede til selvmord. Hun mener, at internetafhængighed er mere som at være afh ængig af sex, alkohol eller heroin.

- Forestil dig, at du er et voksent menneske, der har brugt hele dit liv foran en skærm. Du vil måske være meget nervøs og holde dig hjemme lang tid, før du er klar til verden, men folk vil i sidste ende klare sig fint. Eft er omkring tre uger falder de til ro, og deres hjerner vil begynde at arbejde på, hvordan de kommer videre med deres liv.

Journal of Media Psychologys dr. Fischoff er ikke tilhænger af termen “internetafh ængighed”. Han føler, at nettet bare er en facilitator for mere traditionel afh ængig opførsel. »Det handler ikke så meget om, at folk er afh ængig af internettet, siger han.

- De er afh ængige af de muligheder, internettet giver. De har brug for konstant stimulerende input, og uden det vil folk gå over til andre typer afhængigheder, der ikke er netafhængighed, såsom sex eller gambling, der kan fås i “den virkelige verden”.

Dr. Fischoff siger, at en af hovedårsagerne, der får os til at tjekke Facebook hver 15. minut, uden tvivl er den følelse af selvværd, vi får af online-venner og -følgere.

En nylig undersøgelse viste, at de med narcissistiske tendenser og også de med dårlig selvtillid havde større tendens til at tjekke deres Facebook oftere.

Uden Facebook eller andre sociale netværkssider, der tilbyder et boost til dit ego, kan folk få det svært.

- Folk har brug for feedback, de har brug for mere bekræftelse af, at de er flinke og værd at kende, siger Fischoff .

- Det, Facebook gør, er at udnytte denne svaghed, der eksisterer i sociale dyr som os selv.

- Jeg tror, at tabet af Facebook i starten vil være et problem for visse individer. Men de vil efterhånden finde andre måde at få selvtillid på. Jeg tror, at ønsket om at tale, socialisere og få reflektioner på, hvad du siger, altid vil finde en måde at gøre sig gældende på.

I tilfælde af, at internettet kollapser, vil en bestemt gruppe have større problemer, end om deres venner svarer på deres Twitterbeskeder: hæren. PW Singer, forfatter til ”Wired for War – The Robotics Revolution and 21st Century Warfare”, advarer om, at enhver forstyrrelse af nettet i høj grad vil begrænse hærens operationelle kapaciteter.

- Der er for eksempel enheder i Afghanistan, der er afhængige af SIPRNet (Secret Internet Protocol Router Network – det amerikanske militærs eget hemmelige kommunikations-netværk, red.) til kommunikation og eft erretningsdata, siger han.

- Uden det, vil du have enheder, der skriver: ‘Hvor er min efterretning? Jeg skal til at infiltrere denne by i Afghanistan.’ Det ville være kaos. De ville ikke være komplet forhindrede i at handle, men helt sikkert være meget handicappede.

Det amerikanske forsvar opererer med 15.000 separate forskellige computernetværk og 4.000 installationer i 88 lande. Mange af dem er civile, og selvom SIPRNet er nøglen til missionsinformationer kunne en forstyrrelse i det almindelige netværk skabe meget større problemer for militæret.

- Der er dele af det almindelige internet, der understøtter disse operationer, siger Singer.

- Logistisk set håndterer hære med kommercielle fi rmaer, som sørger for at give soldaterne alt fra ammunition til det mad, de spiser.

Et udfald i disse tjenester vil dog ikke gøre os impotente. Metoderne til at levere våben vil ikke blive alvorligt påvirket.

- Mange af vores kapaciteter er ikke bundet op på SIPRNet, siger Singer. - Du har 15.000 militære netværk derude. Hvis jeg kan cracke ind i SIPRNet, betyder det ikke, at jeg kan cracke ind i et skibs missile system.

Der har dog været udfald. I starten af 2010 resulterede en rutineopdatering af noget soft ware i en fejl, der betød, at 10.000 GPS-modtagere – der er 800.000 amerikanske militærmodtagere sat på alt fra fly til individuelle bomber – ikke kunne logge på netværket og gjorde dem umulige at spore.

Tekniske fejl i vores internetforbindelseer ikke det, som folk i forsvaret bekymrer sig mest om rundtomkring i verden; det er truslen af en fjende, der får adgang til vores kommunikationsværktøjer og ændrer information i dem, der skaber bekymringer hos generaler.

- Det kunne virkelig skabe fl ere problemer, siger Singer.

- Forestil dig, hvis en hacker var i stand til at ændre data på et GPSmål og tilføje tre graders forskel for hver 20. mål. Resultatet ville være, at folk mistede tiltroen til brugen af GPS.

- Bekymringerne er ikke så meget, at systemet går ned, som hvis det bliver upålideligt. Hvis et system går ned, kan vi genskabe det, men når tilliden til systemet er væk, er det meget svært at få tilbage, og det er en meget større risiko og meget nemmere for fjender at føre ud i livet.

Hvis vi nogensinde skullet tilbage til ikkenetafh ængige systemer, ville hæren så bare være i stand til at gå tilbage til metoder, der har virket tidligere? Singer, som koordinerede forsvarspolitik-enheden for Barack Obamas præsidentkampange er i syv sind.

- Ville det betyde, at vi med det samme kunne gå tilbage til den gamle stil, eller er vi nu så afhængige af moderne metoder, at vi ikke kan operere? Måske fordi vi er mere sofistikerede, ville vi vide, hvordan vi bruger den gamle teknologi endnu bedre.« “Forestil dig, hvis GPS forsvandt.

Jeg kunne finde fra punkt A til punkt B uden GPS. Men hvad med den generation, der er vokset op med det? Hvad med den soldat i marken, der altid har haft en GPS, der kunne fortælle ham, hvor han var? Hvis han er tvunget til at gå tilbage til metoder fra 1960’erne, ville han måske ikke kunne fungere.

Et nedbrud af internettjenester kunne også få alvorlige konsekvenser for den svækkede økonomi i Vesten. For forhandlere, infrastrukturen og job ville det være katastrofalt.

- Hele konceptet er næsten katastrofalt, fortæller media-psykolog dr. Fischoff .

- Hvis du fjerner en del af puslespillet, falder hele puslespillet sammen.

Kan banker og børser rundtomkring i verden overleve uden nettet, uden at den finansielle verden falder fra hinanden? Er vores opsparing i banken i fare? Professor Bruce Weber fra London School of Economics siger, at det er naturligt at være bekymret.

- En berømt bankmand fra USA, Walter Wriston, sagde engang: ‘Information om penge er lige så vigtig som penge i sig selv,’ siger han.  - Internettet har gjort, at information om penge er meget hurtigere, end hvad folk ellers tidligere har troet, var muligt. Med så meget, der afhænger af finansiel information, er det naturligt at spørge, om der er en farlig afh ængighed af teknologi.

- Grundsystemet i markeder og bankers netværk er dog ikke åbne, tilgængelige netværk, men private netværk med betydelig fysisk kontrol og sikkerhedsmekanismer til beskyttelse.

For forbrugerens side ser det ud til, at deres besvær indskrænker sig til at skulle vente i kø for brugerservice i telefonen og være nødt til at overføre penge gennem online-bankportabler. Vi vil måske være nødt til at vente lidt længere på tingene, men vores lån, opsparinger, husleje og kreditkort er låst sikkert inde bag uigennemtrængelige firewalls.

Igen er infrastrukturen sikker. Uday Karmarkar, direktør for UCLA’s Business and Information Technologiesprojekt, tror også, at der ikke er nogen grund til at bekymre sig, om vores bankkonto pludselig vil blive nulstillet på grund af et net-nedbrud.

- Spørgsmålet, om finansielle institutioner bør bruge internettet, er som at spørge, om et sikkerhedsbilfirma bør bruge de off entlige veje, siger han.

- Der er en risiko, men ud over angreb fra bevæbnede kræft er er nedbrud meget begrænsede.

- Hvis nogle kunne ødelægge alle oplysninger om, hvem der har penge, ville det være et seriøst problem, men det er ikke et internetproblem. Hvor er al vores data? Helt sikkert ikke i skyen.

Hvad med handel på Wall Street og London Stock Exchange? Taget i betragtning af, hvor hurtigt der bliver handlet med aktier, er der vel en direkte afh ængighed af internettet?

Folk, der laver flest handler, foretrækker at placere deres computere meget tæt på de computere, der håndterer afsluttende forhandlinger og andre funktioner, tilføjer han.

- Disse er ikke på internettet, men på meget sikre, fysisk unikke forbindelser.

- Hvis nogen placerede en stor bombe på Wall Street, ville den ødelægge alle handelscomputere i nærheden, men selv da ville ingen mennesker tabe penge. Det ville blot være som at pause handlerne.

Som med mange andre ting vedrørende banksystemer er det vigtigt, at vi kan stole på ideen om, at vores elektroniske værdier er sikre, men der er grund til optimisme. Blot 20 år eft er fødslen af world wide web er det næsten umuligt at forestille sig en verden uden.

Heldigvis er det også svært at forestille sig et scenario, hvor internettet bare kunne forsvinde. Regeringer vil måske gerne have mere og større kontrol over internettet og som konsekvens ødelægge en del af privatlivet, men kravene fra industrien skulle kunne opveje noget af dette, og risikoen for et cyber- 9/11 eller digitalt Pearl Harbour virker meget fjern.

Web-revolutionen har været så hurtig og omsiggribende, at vi aldrig har haft chancen for at stoppe og sætte pris på, hvad det har gjort for os.

En forbigående fejl på hele internettet ville måske have mange forfærdelige sideeffekter, men i det mindste vil det få os som individer og samfund til at tænke over, hvordan vi bruger nettet til at arbejde, spille og interagere med hinanden.

Læs flere artikler fra T3 her:

Sådan bliver fremtidens internet

Nettet gør dig lykkelig men dum

De første 10 web-landemærker

Browserkrigen buldrer

Dit internet elsker dig