Forår er flåtetid og dermed også tid for flåtebid i massevis.
Over 100.000 danskere vil blive bidt af en flåt, og de små blodsugende væsner kan overføre farlige sygdomme.
Nu får du gode råd til at undgå skovflåterne, en guide til at opdage dem og information om de sygdomme, de kan medføre.
Med B.T. Plus får du:
- Overblik over flåterne. Her er der flest i Danmark.
- Grafik med oplysninger om, hvor på kroppen flåterne kan sætte sig.
- Gode råd til at undgå at blive smittet af sygdomme fra flåter.
- Symptomer, behandling og forebyggelse af sygdomme fra flåter.
- Guide: Sådan fjerner du en flåt.
- Hjælp til at tjekke, om der er flåter i din baghave eller i skoven, hvor du går lange ture.
Over 100.000 danskere vil blive bidt af en flåt, og de små blodsugende væsner kan overføre farlige sygdomme.
Flåterne kan overføre forskellige sygdomme. Her er et overblik over symptomer, behandling og forebyggelse.
Borreliose
Det er den sygdom, som de fleste forbinder med flåtbid, og det er også den hyppigste. Den kaldes også Lymes sygdom. Den kan give alvorlige komplikationer, i sjældne tilfælde lammelser og demens. Men langt de fleste slipper uden mén, og mange rammes uden nogensinde at opdage, at de har haft sygdommen. Eksperter vurderer, at mindst 5.000 – 15.000 hvert år får borreliose efter et flåtbid. De svære tilfælde, hvor bakterien rammer centralnervesystemet, kaldes neuroborreliose. Den blev 56 danskere smittet med i 2010 ifølge Statens Serum Institut. Det virkelige tal er formentlig større – instituttet får kun de alvorligste tilfælde anmeldt.
Symptomer: Første tegn er ofte et ringformet rødt udslæt omkring bidstedet på huden, som regel senest fire uger efter biddet. Det breder sig langsomt og bliver lysere i midten. I nogle tilfælde opstår ringudslættet et andet sted på kroppen, og nogle mennesker får ringmærker flere steder. Får man sådan et udslæt efter et flåtbid, bør man opsøge sin læge. I nogle tilfælde får man led-smerter og let feber uden at have haft udslættet.
Behandling: Hvis du har en infektion med borrelia-bakterien, vil lægen som regel give dig antibiotika. Men du vil ikke få det forebyggende, bare fordi du er blevet bidt af en flåt. Det er kun i sjældne tilfælde, at et flåtbid fører til sygdom.
Forebyggelse: Fjern flåten, når du opdager den. Fjernes den inden for 24 timer, er risikoen for smitte minimal.
TBE (Tick Borne Encephalitis, Centraleuropæisk hjernebetændelse)
Sygdommen skyldes et virus, som overføres med flåtbid. TBE er udbredt i store dele af Europa, særligt Østeuropa og Sverige, og herhjemme kendes den fra Bornholm og Tokkekøb Hegn i Nordsjælland. Den kan i meget sjældne tilfælde give varige nerve- og hjerneskader.
Symptomer: Sygdommen optræder ofte i to faser. En ’sommerinfluenza’ med milde influenza-symptomer i nogle dage. Hos mange sker der ikke mere, men hos cirka en tredjedel kommer der efter dages eller ugers pause en mere alvorlig hjernebetændelse med hovedpine, lammelser og feber. Ikke alle bliver syge af virusset.
Behandling: Ingen. Men man kan lindre symptomerne. Langt de fleste kommer sig uden mén.
Forebyggelse: Man kan vaccineres mod sygdommen. Mennesker, der opholder sig meget i naturen i områder, hvor sygdommen findes, for eksempel orienteringsløbere, jægere og skovarbejdere, bør diskutere med deres læge, om de skal vaccineres.
Anaplasmose (flåtfeber, ehrlichiose)
Sygdommen, som skyldes en bakterie, er først opdaget for nylig herhjemme, og mange læger kender den endnu ikke. Det er også usikkert, hvor stort et problem den er. Men ældre og svækkede patienter kan få en alvorlig infektion.
Symptomer: Cirka en uge efter flåtbiddet kan man få influenza-lignende symptomer med høj feber, udmattethed og muskel- og ledsmerter. Langt de fleste bliver raske af sig selv uden komplikationer.
Forebyggelse: Undgå flåtbid og fjern eventuelle flåter så hurtigt som muligt.
Behandling: Svære infektioner kan behandles med antibiotika.
Andre flåtsygdomme
Der er konstateret smitte med blandt andet harepest (tularæmi) og babesia blandt mennesker efter flåtbid herhjemme. Også her er symptomerne ofte influenza-lignende. Harepest kan give bylder og hævede lymfekirtler, babesia kaldes også blodpis, fordi dyr med sygdommen ofte tisser blod. Symptomerne hos mennesker ligner malaria. Det er usikkert, hvor udbredte sygdommene er i Danmark, blandt andet fordi flere af symptomerne ligner mange andre infektioner, og fordi man først for nylig er begyndt at lede efter smitten efter flåtbid. Begge sygdomme kan behandles.
Kilde: Naturstyrelsen, Statens Serum Institut, lektor Per Moestrup Jensen fra Det Biovidenskabelige Fakultet, KU
