Chris MacDonald sætter i denne uges klumme fokus på stress, og hvordan han selv skal kæmpe mod den.

Jeg er af natur lidt af en sortseer. Den type, som når at tænke over alt det, som kan gå galt, før jeg overhovedet kommer i gang. Når jeg skal ud at holde foredrag, har jeg for en sikkerheds skyld mit eget udstyr til lyd og billede med, for det kunne jo være, at teknikken på stedet svigtede. Det med at sige ‘pyt’ og tro, at det hele nok skal gå af sig selv, har jeg svært ved, der er ikke meget ‘happy go lucky’ over mig.

Men bekymringerne har deres fordele. Blandt andet betyder de, at jeg gør mig umage og er godt forberedt. Jeg skal bare holde dem på et niveau, hvor de ikke tager magten fra mig. For hvis jeg ikke kan styre dem, risikerer jeg at blive stresset.Jeg skal i det hele taget kæmpe mod stress. Der er mange faktorer, som påvirker mig, og derfor er jeg nødt til at have styr på dem. Jeg plejer at sige, at de udgør min liste over ting, som ikke er til forhandling, hvis jeg skal trives. Jeg kan godt lade være at gøre dem - men så ved jeg, at der er en ‘price to pay’.

Den første og største faktor for mig er tiden. Den skal jeg have styr på. Ikke på den måde som de fleste tænker: at optimere den og få presset mest muligt ind i døgnets 24 timer. Tværtimod. Jeg skal have et realistisk forhold til, hvad jeg kan nå, hvis jeg også skal have tid til at slappe af og lade op. Jeg skal styre min tid, så den ikke bliver kidnappet af en presset kalender, hvor jeg tror, at jeg kan nå alt.

Den anden faktor er forventninger. Det er mine forventninger til mig selv, og mine forestillinger om, hvad andre forventer af mig. Igen skal jeg være opmærksom på at være realistisk, så presset ikke bliver mere, end jeg kan klare, hvis jeg anstrenger mig.

Den tredje faktor er det, jeg kalder ‘energy management’. Motion, kost og søvn. At bevæge mig nok, spise sundt, komme ud i naturen, sove ordentligt. Alle dele er vigtige, hvis man skal have den bedst mulige ‘buffer’ mod stress.

Fjerde faktor er ‘social relationships’, forholdet til venner, familie og andre i det hele taget. Og den femte er min ‘attitude’, min holdning. Jeg skal huske mig selv på at se tingene i det store perspektiv og ikke kun fra min egen navle. Jeg skal passe på med ikke at gruble alt for længe over små og store ting.

Der er mange forhold, som kan udløse stress, og man kan ikke altid kontrollere dem selv. Men jeg kan hjælpe mig selv til at begrænse risikoen og have noget at stå imod med. Også selv om jeg stadig har svært ved at sige pyt.

Lige nu på BT PLUS kan du få Chris MacDonalds guide om, hvordan man undgår og håndterer stress