Stress kræver ikke langtidssygemelding og ro. Lærer du at få styr på tankerne, fortager stresssymptomerne sig.
For kort tid siden afsluttede jeg min klient Lene, som gennem længere tid havde lidt af svær stress.
Det var anden gang, hun var gået ned med stress, og hun havde kun fået det værre under den psykoterapi, hun var blevet tilbudt af sin arbejdsplads. Hendes praktiserende læge havde derfor langtidssygemeldt hende med beskeden om, at den skadelige stress havde sat sig på hendes hjerne, og at hun kunne forvente en fremtid med kognitive forstyrrelser.
Hun blev sendt hjem med besked på at lave så lidt som muligt, så hendes overbelastede system kunne falde til ro.
Umulige krav
Lene var frustreret, indtil en god veninde anbefalede hende at prøve metakognitiv terapi. Det skulle vise sig at være banebrydende for hende.
De fleste psykologer, hun havde konsulteret indtil da, havde forklaret hende, at årsagen til stressen skulle findes i kombinationen af umulige krav på arbejdspladsen og hendes perfektionistiske personlighed.
Kun 120 pct. er godt nok for Lene, så hun knoklede derudad – dag og nat. Forklaringen om, at kravene var for høje, fik Lene og hendes chef til at skrue kravene ned til et minimum. Desuden begyndte hun på mindfulness for at få ro i kroppen. Men ingen af manøvrerne hjalp på hendes stressniveau, som bare steg og steg.
Lene gjorde alt det rigtige. Alligevel kom hun ikke stressen til livs. Forklaringen skal findes i vores forståelse af stress.
I metakognitiv terapi opfattes stress på en anden måde. Her er stressen ikke et udtryk for uligevægt mellem krav og ressourcer, men en udtryk for alt for meget tænkning. Tænkning involverer alt lige fra planlægning og grublerier til problemløsning og bekymring. Derfor er løsningen på stress også en helt anden end den gængse metode, som de fleste stresscoaches og hr-konsulenter anbefaler. Forstår vi stress som for høje krav, bliver den oplagte løsning af skrue ned for kravene, men forstår vi stress som et overtænkningsproblem, giver det mest mening at løse problemet ved at lære at kontrollere, hvor meget tid vi bruger på tanker.
Erklæret rask
Da Lene begyndte i metakognitiv terapi, var det helt nyt for hende at opdage, at hendes stress slet ikke var et resultat af hendes høje standarder eller de mange krav fra arbejdspladsen.
Stressen var paradoksalt nok et produkt af hendes daglige, timelange spekulationer om, hvad hun skulle stille op med sin stress.
Med den nye indsigt var løsningen på problemet såre simpel. Hun skulle lære at spekulere mindre.
I terapien aftalte vi, at hun fremover kun måtte spekulerede i arbejdstiden og derudover maks. en time hver aften. Efter fire til fem sessioner var Lene stress-fri og erklæret helt rask.
Da hun vendte tilbage til sin arbejdsplads, blev hun mødt med undren og skepsis. Både lægen og kollegaerne var lamslåede. Kunne der virkelig være tale om så alvorlig stress, når hun kunne komme sig så hurtigt?
Ingen forstod den hurtige udvikling. Det er der en god grund til. Vores samfund er nemlig gennemsyret af ideen om at svær stress kræver langtidssygemelding, ro og hvile og en langsom og gradvis optrapning af krav til den stressramte.
Tilbage på job
I dag er Lene ikke stresset mere. Hun er 100 pct. tilbage på arbejde igen, og hun har fået en ny forståelse af årsagen til og løsningen på stress.
En gang imellem falder hun stadig i grublefælden, men hun skynder sig så at hoppe ud af den igen.
Den nyerhvervede indsigt i egenkontrollen over hendes tænkning har skabt en ny frihed og selvtillid hos Lene.
Guide: Sådan får du styr på stress
Hjernen på overarbejde
Ét krav kan afstedkomme 10 timers grublerier, ligesom 50 krav ikke nødvendigvis behøver at afstedkomme noget grubleri. Ud fra metakognitiv teori og metode er det ikke mængden af krav, der stresser os, dét, der stresser, er kun den tid, kravene rumsterer i vores hoveder.
Derfor: Hvis du ønsker mindre stress og mere overskud, skal du først og fremmest skrue ned for din tænketid. Hjernen har brug for pauser. Øv dig i at arbejde og være mentalt ’på’, når du er på arbejde. Men hold fri – i hovedet – i din fritid.
Du styrer selv
Hvis vi opfatter stress som et resultat af for høje krav, kan det være svært at skrue ned selv. Nedskæringer, omstruktureringer og dårlige forhold på arbejdspladsen kan være svære at ændre og derfor kan det tage lang tid, før stressen falder, hvis den er afhængig af disse ydre faktorer. Ser man derimod stress som et produkt af overtænkning, kan den enkelte selv i langt større udstrækning styre stressen og behøver ikke at blive et offer for ydre omstændigheder.
Derfor: Væn dig til at tage styringen over dine egne symptomer ved hjælp af mindre tænkning i hverdagen.
Stress ikke over stressen
Én af de største faldgruber, mange stressede falder i, er at begynde at bekymre sig om deres stress. Bekymringer skaber symptomer som manglende overskud, dårlig søvn og hjertebanken, men hvis du begynder at bekymre dig om dine symptomer, skaber du en ond spiral af bekymringer over bekymringer.
Derfor: Begræns grublerierne – både over chefer, kollegaer, for mange arbejdsopgaver, men også over dine symptomer. Du får ikke mere mentalt overskud af at bekymre dig om dit manglende overskud. Tværtimod.
