Livet består af lige dele glæder og sorger. Bekymringer er en naturlig del af den menneskelige natur. Men du kan lære at kontrollere dine grublerier

Det kan vi hjælpe dem med. Vi bruger en særlig metode, som lærer både børn og voksne at gruble mindre. Med færre grublerier kan de overvinde psykiske lidelser som angst, PTSD og depression. Metoden hedder metakognitiv terapi og viser overlegne resultater forskningsmæssigt.

​OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og få psykologens råd til hvordan du lærer at styre dine bekymringer, før de styrer dig.

Det får du:

  • Artiklen 'Bekymringer er en helt naturlig del af livet - sådan lærer du at styrer dem'
  • Guide
  • Pias tip

Livet består af lige dele glæder og sorger. Bekymringer er en naturlig del af den menneskelige natur. Men du kan lære at kontrollere dine grublerier.

I min klinik møder jeg mennesker i alle aldre. Vi har børn helt ned til seks års-alderen, men møder også mennesker tæt på de hundrede år. Alle har de ét tilfælles: De ønsker færre symptomer og mere livskvalitet.

Det kan vi hjælpe dem med. Vi bruger en særlig metode, som lærer både børn og voksne at gruble mindre. Med færre grublerier kan de overvinde psykiske lidelser som angst, PTSD og depression. Metoden hedder metakognitiv terapi og viser overlegne resultater forskningsmæssigt.

Forskellige bekymringer

Jeg møder flere og flere mænd i min terapi. Det er et godt tegn, tænker jeg, da det tyder på, at nogle af fordommene om, at psykiske lidelser er et tegn på svaghed, er ved at ændre sig. Selvom både mænd og kvinder kan have mange og tidkrævende bekymringer, er indholdet typisk forskelligt. Helt generelt bekymrer mænd sig oftest om præstationer og formåen, mens kvinder tænker meget på kvaliteten af deres relationer.

For begge køn og for mennesker i alle aldre er bekymringer en del af livet.

Gennem livet ændrer indholdet af vores bekymringer sig, men processen er den samme, uanset om man er seks eller 80 år.

Børns bekymringer

Børn og unge bekymrer sig typisk om mors og fars ve og vel. Helt små børn er typisk mest optagede af, om deres mor og far eller andre familiemedlemmer har det godt. Bekymringerne har typisk et ængsteligt eller trist udtryk:

»Hvad nu hvis mor og far bliver syge eller dør.«

»Hvad nu hvis mor og far skal skilles?«

Teenageres bekymringer

For alle børn kommer der et tidspunkt, hvor hormonerne overmander dem og skaber store følelsesmæssige op- og nedture. Det er helt naturligt. Bekymringer i denne fase af livet omhandler typisk fremtiden, kroppen, sex og kærester:

»Er de andre længere fremme end jeg?«

»Hvad nu, hvis jeg ikke får gode karakterer?«

Voksnes bekymringer

Voksenlivet byder på mange udfordringer og muligheder for at bekymre sig. Økonomi, karriere, kollegaer og parforholdets problemer fylder typisk meget i vores hoveder og kan føre til stress og depressive symptomer:

»Skal jeg gå fra min partner?«

»Er det det rigtige job, jeg har valgt?«

PIAS TIP: Med færre grublerier kan du overvinde psykiske lidelser  som angst, PTSD og depression.

GUIDE

Det er helt normalt – og et livsvilkår for de fleste mennesker, at bekymre sig. Du skal vide at:

Bekymringer er normalt

Først og fremmest er det vigtigt at huske på, at det er helt normalt at bekymre sig. Forskning viser, at de fleste af os udsættes for større bekymringer ca. hver tredje måned. Det kan være udfordringer på jobbet, i hjemmet eller i familien, der går os på og fylder i vores bevidsthed. Giv dig selv lov til at bekymre dig.

Bekymringer giver symptomer

Vær bevidst om, at mange, timelange bekymringer giver symptomer. Det er helt normalt og helt uundgåeligt. Er du typen, der bekymrer dig meget, vil du typisk opleve stress og angst-symptomer. Symptomerne er ikke farlige, men kan føles meget voldsomme og ubehagelige. Mange begynder derfor at bekymre sig om deres symptomer, og derved kan en ’ond spiral’, hvor bekymringerne vækker bekymring, gå i gang og forstærke problemet.

Bekymringer kan styres

Har du nogensinde glemt en vigtig bekymring? Det har de fleste. Bekymringer kræver energi og engagement. Husk at det ubetinget er dig, der vælger, hvilke tanker der er vigtige nok til at vække din bekymring. Tankerne ved ikke selv, om de er to eller ti timers grubletid værd. De melder sig bare, det er dig, der skal styre dem.

Du kan få hjælp

Hvis du føler, at dine bekymringer er så voldsomme, at de har skabt stress, angst eller depression, er der hjælp at hente. En metakognitiv terapeut kan hjælpe dig til at erfare, at dine bekymringer er under din egen kontrol, og at du kan skrue op og ned for dem, som du ønsker.