Stress handler ikke om mængden af arbejdstimer, viser ny undersøgelse. Derimod er grublerier (derhjemme og på jobbet) den store stress-skurk.
Den mest udbredte forklaring på stress har længe været, at stress opstår, når der ikke er ligevægt mellem arbejdskrav og ressourcer. Men ny forskning fra World Health Organisation (WHO) udfordrer nu den forklaring.
Ofte møder jeg stress-ramte, som af deres læge har fået at vide, at årsagen til deres stress er overarbejde. Løsningen på problemet er derfor at skrue ned for presset og arbejde mindre. En af mine klienter, Bente, havde prøvet denne ’medicin’ uden held. Bente deltidssygemeldte sig og sad derhjemme og ventede på at blive mindre stresset, alt imens hendes tanker kørte rundt i hovedet på hende.
Men nogle gange kan arbejde faktisk være et form for frirum.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvordan du lære din stress at kende og på hvilken måde du tackler den korrekt. Man bliver nødt til at gribe fat i problemet fra den rigtige vinkel i stedet for at behandle dem alle ens. Hver stress-situation er unik ...
Stress handler ikke om mængden af arbejdstimer, viser ny undersøgelse. Derimod er grublerier (derhjemme og på jobbet) den store stress-skurk.
Den mest udbredte forklaring på stress har længe været, at stress opstår, når der ikke er ligevægt mellem arbejdskrav og ressourcer. Men ny forskning fra World Health Organisation (WHO) udfordrer nu den forklaring.
En ny WHO-undersøgelse afslører nemlig, at der ikke er nogen sammenhæng mellem arbejdstimer og stress-niveau. I lande, hvor indbyggerne har mange arbejdstimer, f.eks. Mexico, findes markant færre tilfælde af angst og depression end i lande som f.eks. Holland, hvor befolkningen har langt færre arbejdstimer pr. uge.
Det er endnu uvist hvorfor, der er langt færre tilfælde af psykiske lidelser i lande med stort arbejdspres. Det kan skyldes underrapportering, det vil sige, at folk har det skidt, men at sundhedssystemet er så underbemidlet, at de ikke får stillet en diagnose. Men det kan også skyldes, at stress ikke er en konsekvens af uligevægt mellem arbejdskrav og ressourcer, men snarere et grubleproblem – altså et resultat af timelang overtænkning.
Arbejde kan være et frirum
Ofte møder jeg stress-ramte, som af deres læge har fået at vide, at årsagen til deres stress er overarbejde. Løsningen på problemet er derfor at skrue ned for presset og arbejde mindre. En af mine klienter, Bente, havde prøvet denne ’medicin’ uden held. Bente deltidssygemeldte sig og sad derhjemme og ventede på at blive mindre stresset, alt imens hendes tanker kørte rundt i hovedet på hende.
Hendes mand havde kræft, og selvom lægerne havde godt styr på behandlingen, fyldte bekymringer meget. Hendes sygemelding skabte ikke mindre stress – tværtimod. Stressen var nemlig ikke forårsaget af arbejdstimerne, men derimod af de timelange grublerier om situationen derhjemme, og nu havde hun endnu mere tid til at gruble over problemerne.
Bentes tilfælde bekræfter, at stress er en konsekvens af overtænkning, f.eks. når livet er svært eller meningsløst. Men hvis stress er et overtænkningsproblem, kan det næppe løses med mertænkning. I metakognitiv terapi lærte Bente at begrænse sine grublerier. Hun var stadig trist og bekymret over ægtemandens situation, men i stedet for at gruble otte timer dagligt, fyldte tænkningen nu langt mindre, og Bente kunne overvinde stress-symptomerne.
WHO-undersøgelsen viser, at stresssymptomer muligvis ikke er et overarbejdsproblem, men snarere en konsekvens af timelange grublerier og bekymringer over de reelle udfordringer, vi alle har i vores liv. Hvis disse grublerier tager overhånd og fylder mange timer dagligt, er det helt naturligt, at der opstår symptomer som f.eks. stress og udbrændthed.
PIAS TIP: Skær ned på dine bekymringer ved højst at tillade dig selv at bekymre dig én time om dagen.
GUIDE
-
Negative tanker er normalt
Livet er svært. Når vi oplever store udfordringer arbejdsmæssigt eller privat, er det uundgåeligt, at vi får flere negative tanker og følelser. Det er en del af livet og har ikke noget med psykisk sygdom at gøre. Problemet opstår kun, hvis vi holder liv i de negative tanker ved at dvæle ved dem, eller hvis vi forsøger at undertrykke dem, så de bliver ved med at fylde i vores sind. Det er normalt at blive bekymret, hvis et familiemedlem er alvorlig syg, men fylder bekymringer mange timer dagligt i en lang periode, risikerer vi at få symptomer som stress og angst.
-
Hold fri fra grublerierne
Når hovedet er fyldt med negative tanker, kan det være svært at koncentrere sig om andet. Forsøg alligevel. Hjælp dig selv med at få tankerne over på andre ting ved at planlægge aktiviteter, som ikke involverer problemer, sygdom eller død. Beslut dig for en lille uges ferie fra grublerierne, problemerne løber ingen steder og skal nok være der, når du kommer tilbage. Du kan som regel ikke løse problemer med overtænkning – husk en times spekulationer er mindst lige så effektivt som otte timer.
Øv dig i at holde din opmærksomhed på andre ting. Det kan godt være, du bliver distraheret, men beslut dig for igen og igen at vende tilbage til det, du var i gang med – tv-serien, din venindes historie eller naturen omkring dig.
