Aldrig før har vi brugt så mange ressourcer på at afhjælpe psykiske lidelser. Det er på tide, at tage et opgør med behandlingen af stress, angst og depression

I mange år har vi forstået årsagen til psykisk lidelse som værende et resultat af arv og miljø. Mange tror, at hvis vi optimerer vores miljø og fjerner alle sten på vores vej, vil vi kunne komme problemet til livs. Vi får at vide af velmenende fagpersoner, at vi skal ’bearbejde’ dårlige oplevelser, tanker og følelser. I mange år har vi gjort netop dette – talt og bearbejdet. Men hvorfor får flere og flere af os stadig psykiske problemer?

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele artiklen. Få også en guide til hvordan du skelner mellem Freuds terapi og metakognitiv terapi.


Aldrig før har vi brugt så mange ressourcer på at afhjælpe psykiske lidelser. Det er på tide, at tage et opgør med behandlingen af stress, angst og depression.

Stress, angst og depression er blevet folkesygdomme – specielt i den vestlige verden. Tal fra WHO (World Health Organization) viser, at depression og angst bliver én af de alvorligste folkesygdomme i 2020.

I mange år har vi forstået årsagen til psykisk lidelse som værende et resultat af arv og miljø. Mange tror, at hvis vi optimerer vores miljø og fjerner alle sten på vores vej, vil vi kunne komme problemet til livs. Vi får at vide af velmenende fagpersoner, at vi skal ’bearbejde’ dårlige oplevelser, tanker og følelser. I mange år har vi gjort netop dette – talt og bearbejdet. Men hvorfor får flere og flere af os stadig psykiske problemer?

Selvfølgelig er der nogle helt objektive forhold, som udfordrer vores psyke: Dårlig økonomi, sygdomme, relationelle problemer, politik og uretfærdighed, for bare at nævne nogle. Men måske er det ikke mængden eller størrelsen af problemerne i vores liv, der gør os syge. Måske er det den tid, vi bruger på at bearbejde vores tanker og følelsesliv.

Vi har alle negative tanker og overbevisninger, men ikke alle får angst og depression. Forskellen ligger i vores forskellige strategier overfor tankerne. Mange forsøger at overvinde depression og angst ved at tale deres problemer igennem og bearbejde og finde løsninger på de ting, der går dem på.

Bearbejdningsparadigmet kommer af en forståelse af psyken som en beholder, hvor dårlige oplevelser lagres. Hvis disse ikke bliver bearbejdet, kan det ende i en psykisk lidelse.

Den forestilling har rødder helt tilbage til østrigske Freuds psykoanalyse. Freud blev anset som psykologiens fader, og hans teorier om, hvordan psyken fungerer og skal håndteres, hænger stadig ved – også her 100 år efter.

Freud lærte os, at psyken er en beholder der ophober negative tanker og følelser. Men ny forskning tyder dog på, at der ikke foregår en ophobning i systemet, medmindre vi selv foretager for meget bearbejdning.

FOTO: IRIS
FOTO: IRIS
Vis mere

Normale frustrationer

Når vi oplever ubehageligheder som dårlig økonomi, sygdom eller kærestebrud, bliver vi selvfølgelig berørte og kede af det. Det er naturligt og helt normalt. Men hvis vi grubler for meget over de negative tanker i forsøget på at ’bearbejde’ dem, så ender vi med at forlænge tankerne og dermed hænge fast. Så får følelserne ikke den tilstrækkelige fred og luft til at hele af sig selv. Altså holder for megen bearbejdning liv i symptomerne.

Hvis årsagen til angst og depression skal findes i tiden, vi bruger på bearbejdning af vores følelsesliv, så er løsningen selvfølgelig mindre tid brugt på denne håndtering.

Selvfølgelig er det altid godt at optimere vores rammer og løse problemer i vores liv. Men mit bud er, at uanset hvor mange sten du fjerner på din vej, vil der altid være noget at gruble over. Hvis vi konstant forsøger at bearbejde vores problemer, sidder vi fast i dem, kan ikke slippe dem og komme videre.

Man kan ikke kurere et bearbejdningsproblem med mere bearbejdning. I modsætning til de fleste andre terapeutiske retninger handler metakognitiv terapi om at bearbejde vores tanke- og følelsesliv mindre for at overvinde diverse psykiske lidelser. Det er et helt nyt paradigme indenfor psykologien. Resultaterne er fantastiske. Forskningen viser, at 70-80 pct. af dem, der benytter metoden, bliver angst- og depressionsfri efter få sessioner. Det er en langt bedre effekt, end man kan opnå med andre psykologiske metoder. Behandlingen er så effektiv, at den engelske sundhedsstyrelse nu anbefaler metoden til behandling af generaliseret angst.

Men pas på... metoden er så ny, at det er vigtigt, at du sikrer dig kvalificeret metakognitiv terapi for at opnå bedst effekt.