Data-svindel sætter rekorder. Flere og flere danskere bliver udsat for kreditkortsvindel og anden it-kriminalitet.
Danskerne handler på nettet som aldrig før, og når julegaverne skal købes, er det også både nemt og bekvemt at shoppe hjemme fra sofaen. Det kræver ikke andet end et par klik og en hurtig indtastning af dine kreditkortoplysninger.
Men som forbruger skal du være på vagt over for en kriminalitetsform, der er i kraftig vækst; nemlig it-svindel.
Nye tal fra Rigspolitiet viser, at databedrageri, der dækker over en række forskellige former for online-kriminalitet, er steget markant i løbet af det seneste år.
Log ind på BT PLUS og læs hvordan du bedst garderer dig mod data-svindel og misbrug af dit dankort.
Læs:
- Artikel: Data-svindel sætter rekorder
- Guide: Sikker færden på nettet
- Artikel: 'Som forbruger har man jo blind tillid'
- Grafik: Databedrageri
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Data-svindel sætter rekorder. Flere og flere danskere bliver udsat for kreditkortsvindel og anden it-kriminalitet.
Danskerne handler på nettet som aldrig før, og når julegaverne skal købes, er det også både nemt og bekvemt at shoppe hjemme fra sofaen. Det kræver ikke andet end et par klik og en hurtig indtastning af dine kreditkortoplysninger.
Men som forbruger skal du være på vagt over for en kriminalitetsform, der er i kraftig vækst: it-svindel.
Nye tal fra Rigspolitiet viser, at databedrageri, der dækker over en række forskellige former for online-kriminalitet, er steget markant i løbet af det seneste år.
Lokker med falske mail
I løbet af de første tre kvartaler af 2015 har politiet således modtaget 8.775 anmeldelser, mens der i hele 2014 blev anmeldt 5.628 sager. Det skriver Jyllands-Posten.
Nets, der er udbyder af betalingskort som f.eks. dankortet, oplyser til BT, at der blandt andet har været en stigning i såkaldte phishing-angreb.
Det er en metode, hvor en afsender via en falsk e-mail eller sms-besked forsøger at lokke fortrolig information ud af folk – eksempelvis ved at udgive sig for at være en offentlig myndighed.
»Vi kan ikke se, hvor mange der klikker på dem, men de it-kriminelle gider jo ikke gøre det, hvis ikke der er noget at komme efter økonomisk,« siger Ulrik Marschall, der er presserådgiver hos Nets.
Han nævner også, at der i løbet af 2015 har været en stigning i antallet af danskere, der får afluret deres kreditkortoplysninger. Det kan ske både fysisk og online.
»Det foregår typisk ved, at der er nogle personer, der står og holder øje med dig, når du betaler, og når du så kommer ud på parkeringspladsen, stikker de hånden ned i lommen eller tasken og stjæler betalingskortet, som efterfølgende kan misbruges,« siger Ulrik Marschall.
Et stort marked
Kim Schlyter, der er partner i Deloitte og ekspert i it-sikkerhed, forklarer, at markedet for køb og salg af f.eks. kreditkortoplysninger, personlige koder eller personnumre har vokset sig kæmpestort på internettet.
»Personfølsomme data er i dag en handelsvare på lige fod med f.eks. råvarer, og det kan være en meget lukrativ forretning. Adgangen til informationerne er blevet meget let tilgængelig for hackere, og derfor spreder det sig,« siger Kim Schlyter.
Som BT tidligere har beskrevet, har mindst 5.000 danskere fået spærret deres kreditkort i løbet af 2015 som led i en stor international svindelsag, hvor it-kriminelle har skaffet sig adgang til private kortoplysninger. Efterfølgende er det kommet frem, at svindlen kan hænge sammen med et stort datalæk på hotel-kæden Hilton.
»Sikkerhed omkring kreditkort-data og hoteller hænger ikke altid helt godt sammen, særligt i udlandet. Ofte tager de et billede eller en kopi af dit kreditkort eller pas, som bliver gemt i en database, der ikke nødvendigvis er sikker,« forklarer Kim Schlyter.
--- OOO --- OOO --- OOO ---
GUIDE TIL SIKKER FÆRDEN PÅ NETTET
Kreditkort
Råd: Sørg for jævnligt at kontrollere den bankkonto, du har knyttet til dit kort, så du opdager evt. mistænkelige transaktioner. Kontakt straks din bank i tilfælde af tegn på svindel.
Råd: Tjek at det er en sikker forbindelse, når du handler i en webshop. I din browsers adressefelt kan du se, om webadressen starter med "https". S'et fortæller, at der er en sikker forbindelse mellem din computer og netbutikken. I de fleste browsere kan du også se en hængelås i adressefeltet.
Råd: Kig efter e-mærket, når du handler på nettet. Med e-mærket er du som kunde dækket af en køberbeskyttelse med en økonomisk sikring på op til 10.000 kroner per handel, og samtidig bliver den erhvervsdrivende løbende kvalitetssikret af e-mærket jurister, så du er sikret en tryg e-handel.
Undgå: Oplys aldrig dit kortnummer som id eller "medlemsoplysninger" - kun hvis du er i en købssituation, hvor du ønsker at betale for noget.
Råd: Når du hæver penge i en automat, så læg mærke til, om den ser ud til at være ændret – f.eks. ved tastaturet eller hullet til kortet. Hold også øje med påsatte skilte, skinner, ledninger eller andet udstyr. Er du usikker, så vælg en anden pengeautomat.
Undgå: Skjul altid tastaturet med den frie hånd, når du hæver penge. Også selvom der ikke er andre personer i nærheden – afluringen sker nogle gange med et skjult kamera. Hvis der er fremmede i nærheden, og du ikke føler dig tryg, så vent med at hæve penge.
Råd: Slip ikke dit kort af syne. Du kan opleve mange atypiske situationer, når du er i udlandet. Derfor er det vigtigt, du altid holder øje med dit kort og ikke slipper det af syne.
NemID
Råd: Lad være med at bruge dit NemID, hvis login-billedet ser anderledes ud, end det plejer, eller hvis du bliver bedt om at indtaste NemID-koden lere gange. Afbryd forbindelsen, og kontakt din bank.
Undgå: Du bør ændre din adgangskode til NemID med jævne mellemrum. Det øger din sikkerhed og er med til at sikre, at det kun er dig, der kan bruge dit NemID. Når du vælger din adgangskode, skal den være sikker og svær at gætte.
Undgå: Indtast ikke NemID-engangskoden flere gange, end du plejer. Bliver du bedt om det, efter du er logget på netbanken, så afbryd forbindelsen.
Undgå: Undlad at indscanne dit nøglekort og lægge billedet på computer eller smartphone. Det sænker sikkerheden, fordi svindlere kan finde det, hvis de har hacket computeren.
Undgå: Du skal under ingen omstændigheder reagere på en sms, der opfordrer dig til at sende et billede af dit nøglekort.
MobilePay og Swipp
MobilePay og Swipp er bankernes tilbud om mulighed for at overføre penge via mobiltelefonen.
I praksis hæver du via en app på din telefon penge på din bankkonto og sender dem til en anden mobiltelefon, hvorfra de via en app bliver sat ind på modtagerens konto.
Rigspolitiet har tidligere oplyst, at der har været enkelte sager, hvor it-kriminelle af afluret kredit-kortoplysninger, som herefter er blevet brugt til at oprette MobilePay-kontoer med de stjålne kort-informationer. Svindlerne har på den måde fået mulighed for at handle i butikker og med private.
Det foregår på sammen måde som almindelig kreditkort-misbrug, hvor data opsnappes enten i forbindelse med nethandel eller ved fysisk afluring. Sørg derfor altid for at beskytte dine kreditkort-data, og brug kun sikre hjemmesider – kig eksempelvis efter e-mærket.
Råd: Hvis du opdager overførsler, du ikke kender til, skal du straks at spærre Swipp eller MobilePay hos banken.
Råd: Du kan yderligere sikre dig ved at låse din telefon, så den skal åbnes med en kode.
Råd: Du bør løbende kontrollere dine kontobevægelser i app’en, så du straks kan reagere, hvis der er sket træk, du ikke mener at have foretaget.
Paypal
Når du handler på nettet, kan du betale via PayPal. Når du betaler med dit kreditkort til PayPal, vil den internetbutik, du handler med, ikke få adgang til dine kreditkortoplysninger. De får kun pengene, mens dine oplysninger bliver hos PayPal. Når du betaler via PayPal, gælder som udgangspunkt de samme regler som ved betaling med betalingskort.
Undgå: Der har løbende været forsøg på svindel med PayPal, hvor it-kriminelle enten opretter falske hjemmesider eller sender e-mails, hvor modtageren bliver bedt om at klikke på et link.
Råd: Kontroller altid afsenderens e-mailadresse. Hvis adressen ikke slutter på "@paypal.dk", "@paypal.com" eller "@e.paypal.dk", er det en falsk e-mail.
Råd: Klik ikke på links i e-mails for at logge på din PayPal-konto. Undlad at klikke på et link i en e-mail for at logge på din PayPal-konto. Log i stedet på din konto ved at åbne et nyt browservindue og skrive www.paypal.dk i adresselinjen.
Råd: Tjek løbende din konto, så du opdager, hvis der er mistænkelige transaktioner.
Kilder: Digitaliseringsstyrelsen, Forbrug.dk, rådet for it-sikkerhed, Jysk, PayPal
--- OOO --- OOO --- OOO ---
’SOM FORBRUGER HAR MAN JO BLIND TILLID'
Det skulle have været en hyggelig kærestetur før decemberræset. Men flybilletter og hotelophold på et firestjernet hotel i Vestberlin kom til at koste 2.000 euro. Stjålet fra kontoen.
Hvis Nets ringer, er det måske med kedelige nyheder. Det må 33-årige Uffe Jørgensen Odde sande.
I sidste uge fik han et brev fra Nets, fordi der var sket en mistænkelig transaktion på 2.000 euro, så hans kort var blevet spærret. De havde tidligere forsøgt at ringe til ham - uden held - for at spørge, om han pludselig havde brugt så mange penge.
»Jeg blev rimelig overrasket og chokeret, for jeg har ikke lavet den transaktion. Jeg har aldrig benyttet mig af det transsaktionssite, Nets oplyser. Og så er det bare mange penge. 15.000 kroner,« siger Uffe Jørgensen Odde.
Pengene er taget fra et mastercard, som kun bliver brugt til at betale for større ting. Denne gang blev kortet brugt til at betale fly og hotel gennem to anerkendte bookingsider på internettet den 29. oktober og til slutbetalingen på hotellet i Berlin søndag den 6. december. Kontanthævninger og middage under det tredages ophold i den tyske hovedstad blev betalt på et Visa-kort. Og før Berlin-turen er mastercardet ikke blevet brugt siden september.
’Uhyggeligt’
»Jeg kan ikke forstå, det er sket. Det er vildt. Som forbruger har man jo blind tillid til, at det er sikkert, når man booker flybillet og hotel og bruger sit kort på et hotel i Vestberlin. Men tilsyneladende kan man blive kopieret eller hacket der også,« siger Uffe Jørgensen Odde, som aldrig før er blevet udsat for kontosvindleri.
»Jeg kan ikke undgå at bruge mit kort i fremtiden, men det er uhyggeligt, at det kan ske. Og det må være sket nu her, for er kortet blevet kopieret, da jeg for måneder siden var i Serbien og Ukraine, ville de skyldige nok have taget pengene noget før,« siger Uffe Jørgensen Odde, der til daglig arbejder som journalist på BT.
Samtidig ’tager han hatten af for Nets’, fordi de reagerede med det samme - faktisk på dagen. Og han glæder sig - midt i frustrationen over, at det kan ske - over at han får dækket beløbet.
