500.000 bør tage fat i bankrådgiveren – der kan være rigtig mange penge at spare ved en låneomlægning.

Hvorfor dog betale 4 eller 5 procent, når man kan slippe med 2 procent i fast rente?

Selv om gevinsten har været åbenlys for de fleste, er der stadig mange boligejere, der har en kæmpe besparelse liggende lige foran fødderne.

Og det er ikke småpenge, vi taler om: For danskere med store boliglån kan der nemt være mellem 100.000 og 200.000 kr. kroner at spare på den lange bane ved at tage fat i bankrådgiveren og konvertere til en lavere rente.

En ny opgørelse, som Nordea Kredit har foretaget for BT, viser, at 35 procent af låntagerne i dag betaler en rente på 3,0 eller derover. Det svarer til over en halv million danskere. Heraf har 23 procent en rente på 3 procent, mens de resterende 12 procent fordeler sig på henholdsvis 3,5, 4 eller 5 procent-lån.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs mere om hvordan du kan spare penge ved at omlægge dit lån.

Det får du:

  • Artikel: Slagtilbud på boliglån
  • Fakta: Sådan er lånene fordelt
  • Tjekliste: Det skal du huske, når du omlægger lån
  • Fakta: Så meget kan du spare

500.000 bør tage fat i bankrådgiveren – der kan være rigtig mange penge at spare ved en låneomlægning.

De fleste boligejere er hurtige på aftrækkeren, når renten dykker.

For hvorfor dog betale 4 eller 5 procent, når man kan slippe med 2 procent i fast rente?

Men selv om gevinsten har været åbenlys for de fleste, er der stadig mange boligejere, der har en kæmpe besparelse liggende lige foran fødderne.

Og det er ikke småpenge, vi taler om: For danskere med store boliglån kan der nemt være mellem 100.000 og 200.000 kr. kroner at spare på den lange bane ved at tage fat i bankrådgiveren og konvertere til en lavere rente.

En ny opgørelse, som Nordea Kredit har foretaget for BT, viser, at 35 procent af låntagerne i dag betaler en rente på 3,0 eller derover. Det svarer til over en halv million danskere. Heraf har 23 procent en rente på 3 procent, mens de resterende 12 procent fordeler sig på henholdsvis 3,5, 4 eller 5 procent-lån.

I øjeblikket tilbyder landets realkreditinstitutter et fastforrentet, 30-årigt lån på 2 procent med afdrag til en kurs tæt på 99.

»Mange danskere har været hurtige, men som vores tal viser, så er der stadig nogle boligejere, der ikke har konverteret på trods af, at de har haft gode muligheder i flere år. De bør gøre sig selv den tjeneste at få regnet på tingene,« siger boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit.

Relevant for mange

For danskere, som i dag har en rente på 3,5 procent eller derover, er det i langt de fleste tilfælde oplagt at omlægge lån, forklarer hun.

Men de seneste ugers kursudvikling har også åbnet en gylden spare-mulighed for mange af 3 procent-lånerne, fastslår Lise Nytoft Bergmann:

»Det er relevant at konvertere for en stor del af 3 procent-lånerne, der har en lang tidshorisont i deres bolig samt et større lån – gerne på en million kr. eller derover. Hvis man har en rimelig fast tro på, at renten skal længere ned, så bør man dog vente,« siger boligøkonomen.

Tager man udgangspunkt i en boligejer med et realkreditlån på en million kr. og en nuværende rente på 3,0, så er der 78.000 kr. at spare over hele lånets løbetid ved at skifte til en fast rente på 2 procent, viser beregningerne.

En tilsvarende låntager med en rente på 3,5 procent kan se frem til en besparelse på hele 109.000 kr.

Nogle låntagere kan dog have en god grund til, at de ikke har konverteret til en lavere rente, tilføjer Lise Nytoft Bergmann:

»Der kan være nogle af dem, der regner med at skulle flytte i overmorgen. Så kan der være nogle, der ikke ved, hvilken obligation deres lån er finansieret i, og endelig kan der også være nogle, der fejlagtigt tror, at man ikke kan overføre de resterende afdragsfrie år til et nyt lån. Det kan man normalt godt.«

Fordelagtig kurs

Den attraktive kurs på det fastforrentede 2 procent-lån betyder, at omlægningsmanøvren i mange tilfælde kan foretages uden at øge restgælden betydeligt.

»For boligejerne betyder det, at man kan sikre renten på rekordlave 2 procent med et meget begrænset kurstab. Det er en mulighed, som forsvandt for over et år siden, hvor kursen for alvor fik tyngdekraften at mærke og faldt 8-9 kurspoint. Trods den hårde landing er lånet igen kommet på benene og rækker med fuldt ud strakte arme ud til boligejerne,« lyder det fra Jeppe Borre, der er seniorøkonom i Nykredit.

Han forklarer, at lånet på 1,5 procent også lurer i kulissen. Her ligger kursen dog omkring de 95.

»1,5 procent-lånet er åbent og inden for rækkevidde, men vores anbefaling er 2 procent-lånet, hvis man vil have et fastforrentet lån. Kurstabet på 1,5’eren er fortsat relativt stort,« siger Jeppe Borre.

Han understreger, at også boligejere med variabelt forrentet lån, f.eks. F1-lånere, kan overveje at sikre renten »på et rekordlavt niveau for en begrænset merydelse«.

»Det er et meget attraktivt niveau at slå til på,« siger Jeppe Borre.

Mange sparer op til drømmeboligen

Et nej fra bankrådgiveren stopper ikke boligjægere, når de har fundet drømme-boligen.

I en ny undersøgelse, som Boligsiden.dk har foretaget, svarer 32 procent, at de foretrækker at vente og spare op til boligen, hvis de ikke er blevet kreditgodkendt i første omgang.

30 procent vælger at købe en mindre bolig i samme område, mens endnu færre vælger at købe en bolig i et billigere område.

Ifølge eksperter skal man dog passe på med at udskyde boligkøb, hvis man ikke har råd lige nu.

Boligøkonom Lise Nytoft Bergmann anbefaler i stedet at udvide søgningen.

»Hvis du har set dig lun på en ejerlejlighed eller et hus i centrum af de store byer eller i andre eftertragtede områder, vil mange boliger stige så meget i værdi, at din opsparing er omsonst. Man stikker sig blår i øjnene, hvis man går og sparer op til en bestemt bolig, hvis budgettet først er til det om 12 måneder. Så er det bedre at udvide sin søgning,« siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea, ifølge Boligsiden.dk.

Den holdning deler boligforsker Morten Skak.

»Der kommer altid en sporvogn og en pige til. Man skal passe på med at blive alt for forelsket i én bestemt bolig,« siger Morten Skak, der er lektor ved Syddansk Universitet.