Hver fjerde dansker over 60 år har aldrig skiftet bank – men der kan være tusindvis af kroner at spare.

Er du så gode venner med din bankrådgiver, at du aldrig kunne drømme om at skifte til et andet pengeinstitut?

Så skal du måske lige overveje, hvad ’venskabet’ koster dig i kroner og øre. Også selv om du får et personligt kort til jul med sparekassens stempel.

Rigtig mange danskere er loyale kunder, der bliver et helt menneskeliv i den samme bank, men i mange tilfælde er det en dårlig forretning. Der kan være tusindvis af kroner at spare ved at flytte engagementet til en anden og billigere bank. En ny Megafon-undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at hver fjerde dansker over 60 år aldrig har skiftet bank. Blandt danskere mellem 18 og 59 år gælder det 18 procent.

Mange af dem snyder sig selv økonomisk, lyder det fra Niels Christian Beier, der er vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs om hvordan du får det bedste bankprodukt og få overblik over hvor mange penge, du kan spare.

Det får du:

  • Artikel: Skift banken ud
  • Fakta: Så tit skifter vi bank
  • Grafik: Så meget kan du spare
  • Gode råd: Sådan får du det bedste bankprodukt

Hver fjerde dansker over 60 år har aldrig skiftet bank – men der kan være tusindvis af kroner at spare.

Er du så gode venner med din bankrådgiver, at du aldrig kunne drømme om at skifte til et andet pengeinstitut?

Så skal du måske lige overveje, hvad ’venskabet’ koster dig i kroner og øre. Også selv om du får et personligt kort til jul med sparekassens stempel.

Rigtig mange danskere er loyale kunder, der bliver et helt menneskeliv i den samme bank, men i mange tilfælde er det en dårlig forretning. Der kan være tusindvis af kroner at spare ved at flytte engagementet til en anden og billigere bank. En ny Megafon-undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at hver fjerde dansker over 60 år aldrig har skiftet bank. Blandt danskere mellem 18 og 59 år gælder det 18 procent.

Mange af dem snyder sig selv økonomisk, lyder det fra Niels Christian Beier, der er vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

»Det er ærgerligt for forbrugerne, at så mange binder sig til deres første bank, mobil- eller forsikringsselskab hele livet. De risikerer simpelthen at snyde sig selv for bedre priser, produkter eller service,« siger vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Niels Christian Beier.

En beregning, som prissammenlignings-tjenesten Mybanker har foretaget for BT, viser, at der kan være rigtig mange penge at spare ved at skifte til et andet pengeinstitut, som tilbyder en lavere rente.

Blandt flere end 3.000 danskere, som har skiftet bank gennem Mybanker, har der været en gennemsnitlig anslået besparelse på 62.112 kr. i de første 5 år efter skiftet. Det svarer til 12.422 kr. pr. år.

»Der er absolut ingen grund til at være passiv. Der er rigtig mange, der har en forventning om, at det ikke kan betale sig, eller at det er for besværligt, og derfor gør de ikke noget ved det. Hvis gør man timelønnen op i forhold til den besparelse, man kan ende med at få, så kan det blive til mange, mange tusinde kroner,« siger Peter Jensen, der er økonom og kommunikationschef hos Mybanker.

Det er i de fleste tilfælde en nem og hurtig manøvre at sige farvel til bankrådgiveren og flytte til et andet selskab, forklarer han:

»Meget af det praktiske klarer den nye bank for dig. Det er klart, at du skal bruge noget tid på at finde de rigtige dokumenter, men har du et budget og adgang til dine lønsedler, så er det ikke noget, der tager dig mange timer.«

Vil bevare godt forhold

Mange af forbrugerne over 60 år giver i undersøgelsen udtryk for, at banken ikke skiftes ud, fordi de blandt andet gerne vil beholde et godt forhold til banken.

»Det er vigtigt, at forbrugerne føler sig trygge hos deres selskab. Men det kan ofte være forbundet med en falsk tryghed, hvis de forventer, at bankrådgiveren automatisk giver dem den bedste pris, fordi de ser sig selv som meget loyale kunder,« siger Niels Christian Beier.

Han opfordrer danskerne til at tjekke mindst én gang årligt, om de får den bedste pris:

»Det er ikke så svært at tjekke, om man har den bedste aftale med banken eller det billigste mobilabonnement. Man behøver ikke tjekke det hver måned, men måske én gang om året er nok til at spare dig penge.«