2010 blev året hvor 150.000 boligejere lagde lånet i boligen om.
Den lave rente har nemlig gjort det muligt for boligejerne at skifte til billige fastforrentede lån. I efteråret 2010 kunne man eksempelvis fastsætte renten på fire procent, så man de næste 30 år ikke behøver at tænke på rentestigninger.
Samtidig har omlægningen i de fleste tilfælde betydet, at den månedlige ydelse er blevet sat ned, så husstanden har fået et højere rådighedsbeløb hver måned.
- Der har været pæne gevinster at hente. Der var omkring 150.000 boligejere, som i 2010 fik en lavere ydelse på deres realkreditlån. Det har givet dem en gennemsnitlig gevinst på 2.600 kroner om måneden, og det svarer til 4,6 milliarder kroner årligt for boligejerne, fortæller Jesper Larsen-Ledet, der er kommunikationschef ved Realkreditrådet.
De mange milliarder bliver dog hverken brugt på luksusrejser, en motorcykel til far eller nye tasker og sko til mor. Ifølge undersøgelsen fra Realkreditrådet sparer 33 procent af boligejerne nemlig de ekstra kroner op, investerer eller afbetaler anden gæld. Kun 12 procent af boligejerne har faktisk valgt at øge forbruget.
Undersøgelsen sætter dog også fokus på et nyt stort punkt. Rentegevinsterne dækker nemlig i højere grad hullerne i privatøkonomien end tidligere. 27 procent af boligejerne bruger rentegevinsterne til at kompensere for andre forhold i privatøkonomien eksempelvis i forbindelse med arbejdsløshed eller familieforøgelse. Det er næsten dobbelt så mange som i 2009, hvor det kun var omkring 15 procent, der brugte det til at skabe lidt luft i budgettet.
- Det viser, at der et større behov for at udnytte en billigere boligfinansiering til at kompensere for en nedgang i indkomsten, rette økonomien op eller håndtere en social begivenhed som flere børn eller en skilsmisse end tidligere år, siger Ane Arnth Jensen, direktør for Realkreditrådet.
Foruden de mange låneomlægninger optog 90.000 boligejere også et tillægslån, altså et ekstra lån i husets friværdi. I gennemsnit lånte boligejerne 243.000 kroner, hvilket svarer til 30,9 milliarder kroner. Disse penge bliver dog brugt anderledes end de penge der er kommet fra rentegevinsterne. Kun 13 procent sparer op af tillægslånet, mens hele 54 procent låner den ekstra kvarte million for at vedligeholde eller forbedre boligen.
