Nudging bruges til alt fra slankekure til affaldssortering. Men du kan også ’puffe’ dig selv til en bedre økonomi.

Kender du det med at ønske en forandring? Fra i morgen vil du holde op med at spilde dine penge på alt muligt. Fra i morgen er det slut med både den dyre to-go-kaffe hver morgen og take away’en hver fredag. Du vil bruge pengene til noget bedre, noget der holder. Ønsket om forandring fejler ikke noget.

Du ønsker ét, men alligevel gør du noget andet hele tiden. Og næste fredag står den igen på take away.

Vi har alle svært ved at omsætte ønsker om nye vaner til handling. Heldigvis kan forskning i vores adfærd hjælpe med at løse vores dilemma. Metoden hedder ’nudging’.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvordan du bruger den populære metode 'nudging', til at ændre dine dårlige vaner, og få en meget bedre økonomi på overraskende kort tid - det virker ...

Det får du:

  • Artikel om nudging: Sådan får du bedre økonomi
  • Ekspertens TIP
  • GUIDE: 'Nudge' dig til plus på kontoen

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Nudging bruges til alt fra slankekure til affaldssortering. Men du kan også ’puffe’ dig selv til en bedre økonomi.

Kender du det med at ønske en forandring? Fra i morgen vil du holde op med at spilde dine penge på alt muligt. Fra i morgen er det slut med både den dyre to-go-kaffe hver morgen og take away’en hver fredag. Du vil bruge pengene til noget bedre, noget der holder. Ønsket om forandring fejler ikke noget.

Du ønsker ét, men alligevel gør du noget andet hele tiden. Og næste fredag står den igen på take away.

Vi har alle svært ved at omsætte ønsker om nye vaner til handling. Heldigvis kan forskning i vores adfærd hjælpe med at løse vores dilemma. Metoden hedder ’nudging’.

’Nudge’ betyder at puffe eller blive puffet – i den rigtige retning.

Artiklen fortsætter under billedet

Nudging er det nye sort og bruges til alt fra slankekure til affaldssortering. Det kan være fodspor på gaden, der viser vejen til affaldsspanden eller fluebilledet på mændenes toiletter, der hjælper dem til at ramme kummen frem for gulvet.

Men hvordan bruger du nudging til at give slip på de pengevaner, der ribber din konto hver måned? Der er skrevet bøger om nudging af dine spisevaner og din motion, men vi har til gode at få bogen om nudging og privatøkonomi. Det synes jeg ikke, at du skal vente på. Og en hel bog er faktisk ikke nødvendigt. Derfor får du min guide med principper, der kan hjælpe dig til at nudge dig selv til mere bevidste valg i din økonomi.

’Antireklamer’

Ud over principperne om nudging skal du lære at tænke negativt om den vane, du vil af med.

I 1989 udgav de svenske forbruger- og sundhedsmyndigheder brochuren ’Mördande reklam’. Der var ’reklamer’ for cigaretter med billeder af ældre, rynkede storrygere med nikotingule smil. Reklamerne afslørede, at man hverken bliver ung eller smuk af at ryge. Det var meningen at skræmme folk, så de kvittede cigaretterne. Det var altså en antirygekampagne.

Skræmmebilleder, modbilleder eller antireklamer hjælper dig med at kvitte vanen ved at vække afsky eller modstand inden i dig. Det er altså den slags grimme billeder, du skal lave i din fantasi. Dine personlige antireklamer skal vise dig, hvad vanen, som du vil kvitte, gør ved dig. Overdriv endelig og smør tykt på.

  • Ekspertens TIP: Tænk dårligt om dine vaner. Lav din egen fantasi-antireklame. Antireklamen mod kaffetørst kan være et skraldebjerg af snavsede engangskopper. Tillykke, du har brugt 6.500 kr.

GUIDE: 'Nudge' dig til plus på kontoen

Udpeg præcis hvilke vaner du er træt af og vil lave om

  • Hvad koster det:
    Regn ud, hvad vanen koster dig på et år. Dyre vaner koster mere, end du tror. Køber du kaffe på vej til arbejde hver dag, eller lokker kantinebuffeten daglig? Bruger du 30 kr. om dagen, når du i løbet af årets 216 arbejdsdage at fyre 6.500 kr. af på to-go-kaffe eller kantinemad. Den søde tand er omtrent dobbelt så dyr som tandlægeeftersyn for hele familien – hvert år. En gennemsnitsfamilie bruger 4.200 kr. på slik, kager, is og sodavand årligt, mens tandlægen koster 2.200 kr.
  • Hvad ødelægger vanen:
    Står den i vejen for, at du har råd til flere oplevelser? Smider du ligefrem penge ud ad vinduet? Er du f.eks. typen, der jævnligt får rykkerbreve for en regning, du har glemt at betale, koster din glemsomhed 100 kr. hver gang.
  • Det værste er:
    Hvad ved din vane vil du lave om? At den er dyr, at den feder, at den gør dig i dårligt humør?

  • Lav skræmmekampagne:
    Lær at tænke dårligt om dine vaner. Lav din egen fantasi-antireklame.
    Antireklamen mod kaffetørst, kan være et skraldebjerg af snavsede engangskopper. Tillykke, du har brugt 6.500 kr. Eller billedet af verdens dyreste kop – din engangskop med en prisseddel på 6.500 kr.
  • Sæt dig mål:
    Fortsæt sætningen: Det bedste ved at lave vanen om er at
    ... jeg kommer til Paris i maj.
    ... jeg skal se Arsenal spille på hjemmebane næste år.
    ... jeg slipper for rudekuverter og øv-gebyrer.
  • Min nye vane:
    Skriv alternativet til din vane ned, f.eks.:
    ’Jeg køber et termokrus med låg og tager kaffe med hjemmefra.’
    ’Jeg tilmelder alle regninger til betalingsservice’.
  • Husk det:
    Sæt antireklamen op på køleskabet ved siden af et postkort fra Paris eller en Arsenal-billet.
  • Hold ud
    Måske falder du i indimellem, men jo mere du øver dig, des bedre bliver du til at få nye vaner og holde fast i dem.
  • Brug teknologien
    Du kan nudge dig selv via din smartphone. Slet apps, så du ikke kan mobilpaye. Men få en daglig sms med saldo, så du ved, hvad der står på din konto. Hent en budgetapp, der hjælper dig med at holde øje med dine penge.

Kilder: www.lommebudget.dk,
‘The Marshmallow Test’ W. Mischel,
‘Din økonomi’ Møller og Nielsen