Han er 21 år og er allerede mester i sit eget tømrerfirma. Lucas Neiiendam fra Søborg ved København har gået i en friskole for højtbegavede børn, men da klassekammeraterne i 9. klasse talte om, at de ville være arkitekter, ingeniører og andre akademiske titler, vidste han, at han ville noget helt andet.
»Jeg var helt ærligt skoletræt, og selv om stort alle i min familie er akademikere eller arbejder med noget bogligt, var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville tage EUX (erhvervsuddannelse, som giver mulighed for at læse videre, red,) og blive tømrer. Jeg var i erhvervspraktik som tømrer i 9. klasse og jeg kunne bare mærke, at det var den vej, jeg skulle,« siger han.
I disse dage står tusindvis af unge i 9. og 10. klasse i samme situation, som Lucas gjorde for fem et halvt år siden. Inden den 15. marts skal de have besluttet sig for, om de vil søge ind på en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller noget helt tredje.
Jobmulighederne er gode for unge med en erhvervsuddannelse i øjeblikket, og ledigheden er lav. Blot 18,6 procent af de nyuddannede fra erhvervsskolerne er på dagpenge eller kontanthjælp tre måneder efter afsluttet uddannelse. Til sammenligning gælder det samme over 35 procent af de nyuddannede akademikere, viser en ny opgørelse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
»Som erhvervsuddannet har du allerede været i kontakt med virksomhederne under din uddannelse, og det er blandt andet derfor, at jobmulighederne er så gode,« siger Jannik Bay, uddannelseschef- og integrationschef i DA.
Han tilføjer, at der allerede i 2020 vil mangle 60.000 murere, tømrere, elektrikere og andre faglærte, hvilket vil stille nyuddannede i en ganske gunstig position. Også selv om øst europæere også fremover vil arbejde på danske byggepladser.
»Efterspørgslen på den her type arbejdskraft vil meget høj i de kommende år. For de unge, der nu skal til vælge uddannelse, kan det måske være en god anledning til at genoverveje om gymnasiet nu også er det eneste rigtige. Og for virksomhederne og for det danske samfund er det helt afgørende, at vi får uddannet flere faglært i de kommende år. Det nytter jo ikke noget, at virksomhederne tager ordrer ind, som de ikke kan producere,« siger Jannik Bay.
Selv om livsindkomsten for personer med lange videregående uddannelser ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er markant højere end faglærtes - for eksempel er en læges livsindkomst efter skat 31 millioner kroner mod 13,8 millioner kroner for en tømrer - forventer Lucas Neiiendam, at han kommer til at tjene mindst lige så meget, som de af hans klassekammerater, der lige nu er i gang med at læse videre til arkitekt, ingeniør og andre lange universitetsuddannelser.
»Selvfølgelig er der lige et år eller to, hvor man ikke tjener så mange penge, når man lige har startet eget firma, fordi det er forbundet med en del omkostninger. Lige nu har jeg en fastansat svend og et andet firma tilknyttet, men når jeg om tre-fire år har fire-fem fastansatte svende, kommer jeg altså til at tjene rigtig gode penge,« siger han og tilføjer, at han først og fremmest har valgt håndværkerfaget, fordi det giver en stor tilfredsstillelse, at skabe noget konkret, som også står om hundrede år.
