Selv om regeringen netop har indgået en aftale med Dansk Folkeparti, der skal anspore danskerne til at udskyde deres otium og arbejde videre i en sen alder, regner flere end hver tredje dansker under 60 år at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, før den officielle pensionsalder på i dag 65 år. Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har foretaget for PFA Pension.

Danskere med appetit på et tidligt otium, skal imidlertid spænde livremmen ind i den erhvervsaktive alder, hvis de ønsker opretholde samme levestandard i deres forlængede pensionstilværelse.

En person på 30 år, som har en årsindkomst på 450.000 kroner før skat og sparer 15 procent op til pension skal således spare ekstra 700 kroner før skat (2 procent ekstra, red.) op hver eneste måned gennem sit arbejdsliv for at kunne gå på pension som 67-årig frem for som 68-årig, som er den officielle folkepensionsalder for alle født efter den 1. januar 1963. Det viser beregninger som PFA Pension har foretaget for BT.

»Det er dejligt at give sig selv mulighed for at kunne trække sig tilbage før tid. Problemet er bare, at det er voldsomt dyrt at spare op til den fleksibilitet,« siger forbrugerøkonom i  PFA Pension Carsten Holdum.

I alt skal den i dag 30-årige person trække hele 310.800 kroner før skat ud af sit løbende forbrug gennem sit arbejdsliv for af kunne trække sig tilbage ét år før tid. Begynder den samme person først som 40-årig at spare op til at kunne trække sig tilbage et år før tid, skal der sættes ekstra ekstra tre procent ind på  pensionsopsparingen svarende til cirka 1.200 kroner ekstra før skat hver måned. En 50-årig med samme ønske skal formentlig forbi hælebaren for at få lavet ekstra huller i livremmen. På grund af det relativt korte forløb frem til pensionen skal han nemlig sætte hele seks procent ekstra ind på sin pensionsopsparing svarende til ekstra 2.200 kroner før skat om måneden.

Carsten Holdum opfordrer derfor også danskere med drømme om tidlig pension til påbegynde den ekstra opsparing, før man fylder 50 år. Mange vender billedlig talt i døren, når de bliver klar over, hvor store økonomiske afsavn de skal lide i de erhvervsaktive år for at kunne nyde bare et år ekstra som pensionist.

»Når vi taler med vores kunder om det og regner på deres økonomi, vælger mange at blive på arbejdsmarkedet til den officielle pensionsalder - nogle endda lidt længere - så de både kan leve et liv med fornuftige forbrugsmuligheder nu og som pensionister,” siger Carsten Holdum og tilføjer:

»Der er imidlertid også en del danskere, der udover deres arbejsmarbejdspensioner har en pæn formue bundet i deres bolig eller har frie midler i form af aktier og obligationer, som de kan supplere deres pensionsudbetalinger med. Det kan for eksempel give mulighed for at et ægtepar kan gå på pension samtidig selv om den ene er et par år yngre end den anden.«

Det er ikke blot dyrt for den enkelte at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Samfundsøkonomisk vil det være særdeles kostbart, hvis en større andel af befolkningen går på pension tidligere end den officielle pensionsalder, fastslår tidligere overvismand og professor i nationaløkonomi Christen Sørensen, SDU:

»Det vil medføre et stort produktionstab og dermed et hul i statens skatteindtægter og vores allesammens materielle velfærd. Det giver os groft sagt to muligheder som samfund: Enten skruer vi ned  for velfærden i form af for eksempel færre penge til vores hospitaler eller skoler, eller også skal vi skrue op for skatten.«