Hver femte kvinde, der lever i parforhold, lyver for sin partner om, hvor mange penge hun bruger. Blandt mændene pynter 11 pct. på virkeligheden.

Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af’. Sådan ser det ud til, at flere og flere kvinder i parforhold tænker. En ny måling af privatøkonomien blandt danske par afslører, at det går den gale vej med åbenheden om forbrug og indkøb mellem ægtefæller.

Lyver du også om prisen på dine indkøb? Eller holder du bare mund og gemmer poserne i skabet? Er svaret ja, er du langtfra alene. For hele 220.000 andre lyver også for deres partner, mens 314.000 holder mund om deres forbrug. Samlet set er dobbelt så mange kvinder som mænd uærlige om deres forbrug. Hemmelighedskræmmeriet er steget siden 2010, hvor Nordea sidst gennemførte en tilsvarende måling. Hele stigningen er sket på ’damesiden’. Nogle holder både mund og pynter på prisen – samlet set er det 415.000 voksne i parforhold, som har et skjult forbrug.

Løgn og fortielser om forbrug er mere almindelige i familier med børn i huset, og yngre par lyver mere over for hinanden end ældre par, men inden for alle typer parforhold er der hemmelighedskræmmeri.

Egentlig er det underligt, at vi har brug for at lyve om vores indkøb. For den spritnye undersøgelse viser også, at det er meget få, der lever i et forhold, hvor man ’kontrollerer’ sin partnerens forbrug. Altså hvor den ene tjekker den andens brug af penge og brokker sig, hvis der er købt for dyrt ind.

Foto: Scanpix/Iris
Vis mere

Hvorfor lyver vi?

Det er tankevækkende, at der er flere hemmeligheder om forbrug og indkøb hos danske par i dag end for syv år siden. Hvad er forklaringen? For det første er det nemmere at lyve, hvis man kan. I dag har færre par helt ’sammenblandet’ økonomi. Når flere har egne private konti, er der større spillerum for hemmeligheder. Men behøver man lyve og have hemmeligheder? Jeg tror, der ligger mere bag tallene.

F.eks. det faktum, at en partner, der skjuler og kamuflerer sit forbrug, slipper for skænderier derhjemme.

Det kunne tyde på, at danske par er konfliktsky. Måske skyldes det, at ægtefæller ofte glemmer, at de hver især er i deres fulde ret til at bestemme over deres egne penge. De behøver ikke lyve, ej heller bortforklare, hvad de bruger deres egne penge til. Måske har mange af de over to mio. ægtefæller glemt de ’økonomiske færdselsregler’ i ægteskabet. Det skaber myter og grobund for krumspring.

Reglerne mellem ægtefæller slår fast, at hver part har selvstændige økonomiske rettigheder. Selv under ægteskabet er ægtefællerne reelt to selvstændige personer med hver deres økonomi. Hver ægtefælle kan råde over sine egne aktiver uden at ’spørge om lov’, og derfor burde et hemmeligt forbrug være overflødigt. På samme måde betyder princippet om særhæften, at hver ægtefælle, uanset ægteskabets indgåelse, alene hæfter for sin egen gæld. Der gælder selvsagt en række begrænsninger om særråden og særhæften, men principperne er gode at være bevidst og respektfuld omkring. Respekterer I de ’økonomiske færdselsregler’, vil hemmelighedskræmmeriet være overflødigt. Blandt par, der lever sammen uden at være gift, giver hemmelighedskræmmeriet slet ingen mening. For juridisk er de to fuldstændigt selvstændige væsner, der kan råde, præcis som de har lyst til, når det gælder deres egne penge.