Store gebyrer du ikke kendte

Her er de hemmelige pensionsgebyrer

Pension

(Foto: Brian Bergmann) Se stort billede

For hvert år, du indbetaler 50.000 kroner på din firmapension, snupper selskabet ikke blot de 1.000 -1.500 kroner i gebyrer, som de hidtil har skiltet med. Den samlede regning lyder i de værste tilfælde på op mod 10.000 kroner.

Det viser en undersøgelse, som aktuar og pensionsekspert, Jørgen Svendsen, Olympic Pension, har foretaget for Søndagsavisen.

Undersøgelsen er den første, der viser samtlige gebyrer, som pensionkunder herhjemme betaler. Det vil ikke bare sige de administrationsomkostninger, der bliver trukket direkte, men også alle de skjulte omkostninger, som selskabet trækker, inden de beregner afkastet. Det er først og fremmest investeringsomkostninger og profit til ejerne i de ikke-medlemsejede selskaber, der nu kommer frem i lyset.

- Jeg tror, at det bliver noget af en overraskelse for mange. Hidtil har de kun set 20-25 procent af de gebyrer, de i virkeligheden betaler, siger Jørgen Svendsen.

Læs også: Efterlønsfinte giver dig op til 71.000 kroner skattefrit

Læs også: Sådan får du mest ud af efterlønnen

Når det i dag er muligt at se samtlige gebyrer, skyldes det, at de fleste pensionsselskaber har taget forskud på kravet om, at de senest den 1. juli skal have en omkostningsberegner på deres hjemmeside, som viser samtlige omkostninger, hverken mere eller mindre.

Jørgen Svendsen har set på en person på 40 år, som har sparet 500.000 kroner op, og som betaler 50.000 kroner ind om året.Tager man en traditionel ordning med ydelsesgaranti er det dyrest i Danica, som snupper 8.759 kroner i omkostninger. Billigst er det medlemsejede PFA, der nøjes med 3.855 kroner.Beløbene står i skærende kontrast til de typisk 1.000-1.500 kroner, kunden tidligere fik oplyst.

Hos Danica forklarer cheføkonom Jens Christian Nielsen gebyr-topplaceringen med, at tallene baserer sig på omkostningerne i 2010, hvor selskabet fortsat betalte af på den profit, som moderselskabet Danske Bank havde til gode efter katastrofeåret 2008.

- Den udgift er betalt nu. Hvis vi lavede beregningen i dag, ville tallet være omkring 5.400 kroner. Frem til den 1. juli kan du ikke være sikker på, at grundlaget i omkostningsberegneren er helt det samme, når du sammenligner selskaberne på tværs, siger Jens Christian Nielsen.

Også seniorøkonom Søren Dijohn, Nordea Liv & Pension, gør opmærksom på, at tallene er baseret på 2010-tal, og at Nordea siden har skåret i omkostningerne, dog ikke på det traditionnelle pensionsprodukt.Jørgen Svendsen roser de nye beregnere, og han er overbevist om, at den nye gennemsigtighed vil presse priserne ned.

- Jeg er ikke i tvivl om, at mange kunder vil reagere, når de ser det her. Vi kan også se, at de kommercielle selskaber er dyrere end de medlemsejede som AP Pension og PFA. De kommercielle er jo ikke dyrere, fordi de er dårligere, men fordi de også skal tjene penge til ejerne. Det bliver svært at retfærdiggøre, siger Jørgen Svendsen.

Jens Christian Nielsen er enig i, at den nye gennemsigtighed vil presse priserne.

- Når folk kan sammenligne, vil det føre til prisfald. Også hos os.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: