'Kunderne kan jo bare lade være'

Her bliver du flået: Daells tilbyder ekspres-lån til 50 pct.

daells

Daells Bolighus' nye tilbudsavis. (Foto: Screendump daellsbolighus.dk) Se stort billede

I Daells Bolighus' seneste katalog bliver man ved siden af møbler og lamper tilbudt et 'Ekspres Lån' under overskriften 'Få råd til det hele'.

Og hvis man ikke lige har råd til det hele, kan man låne mellem 3.000 og 40.000 kroner, men man skal passe på, for lånene er dyre.

Låner man for eksempel 5.000 kroner over 24 måneder, skal man betale 50,4 procent i samlede årlige omkostninger (ÅOP) af lånet, og det er for dyrt. Det siger afdelingschef i Forbrugerrådet Vagn Jelsøe.

- Sammenlignet med hvad du kan få i en bank, er det et dyrt lån, helt klart, siger Vagn Jelsøe, der ønsker et lovmæssigt loft på ÅOP.

- Vi har foreslået, at man kunne sætte et ÅOP-loft på nationalbankens diskonto plus fem procent, og det ville i øjeblikket være omkring 20 procent, siger han.

Det er bankens skyld

Hos Daells Bolighus afviser de kritikken.

- Vi formidler bare de her lån, og vi skilter jo med, hvad det koster. Så det er jo helt op til kunden, om man har lyst til det, siger administrerende direktør Carsten Rojh, der henviser til Ekspres Bank, som er den egentlige lånudbyder bag de dyre lån.

I Ekspres Bank forklarer man de dyre lån med at det koster et minimumbeløb at oprette et lån.

- Du skal jo sammenholde det med lånebeløbet. Der er omkostninger med at lave et lån, og derfor kommer de små lån op på det her niveau, siger administrerende direktør John Poulsen.

Og banken er i sin gode ret til de dyre lån.

- Vi har jo et frit lånemarked i Danmark. Vi har i Forbrugerrådet i lang tid efterspurgt, at man får sat et loft over, hvor høje renter, man må tage på lån, men det er der ikke politisk vilje til, siger Vagn Jelsøe.

HAR DU SET EKSEMPLER PÅ LIGNENDE TILBUD OM LÅN - TIP B.T. HER

Læs også

Your comment
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.
Kommentarer

Hvis man ikke kan spare sølle 5000 kr op.,.

Af: M. Madsen, Tirsdag den 1. marts 2011, 15:20

...Så bør man nok heller ikke købe varer for det beløb!!

Enig i at 50 pct/år er en ublu rente, men det er altså voksne menesker, vi taler om her - og de *bør* kunne gennemskue konsekvenserne af det her.

Buhuhu

Af: Maria TT, Onsdag den 29. december 2010, 18:55

De mennesker der optager disse lån, er de samme der tuder og søger julehjælp, fordi de sørme ikke kan forstå hvor alle pengene bliver af.

Man skal bare bruge hovedet, læse det med småt og lade grådigheden blive hjemme, så går det nok altsammen!

selv buhuhu

Af: Stig, Onsdag den 29. december 2010, 20:17

Mange af dem som tager disse lån, er jo folk
som allerede er blevet afvist af de billigere
alternativer..
Derfor findes der disse 'banker' som udlåner til ågerpriser...

Man kunne jo også overveje at udskyde sine umiddelbare behov

Af: M. Madsen, Tirsdag den 1. marts 2011, 15:23

Og så SPARE 5000 kr op!!

Det er kendetegnende ved voksne mennesker (i modsætning til småbørn), at de kan udskyde deres behov.

Jeg siger ikke, at vi alle skal væe gniere, der ligger på en gigantisk pengetank. Men alle voksne mennesker, der ikke studerer eller er arbejdsløse, BØR sgu have mindst 2 måneders løn efter skat liggende på deres konto!!

Ikke bare for at kunne købe den nyeste 42 tommers, men OGSÅ for at kunne klare en uventet tandlægeregning eller bilrep!!

Ondt i røven

Af: Carlo Hansen, Onsdag den 29. december 2010, 16:27

Nu er det jo sådan at en del mennesker overhovedet ikke har empati og forståelse overfor andre mennesker. Der har udviklet sig en tendens til at hvis man kan tage andre i røven så er det ok.
Disse mennesker er helt sikkert i stand
til at frarøve bedstes sidste 50´ så
det er på høje tid at få lovgivet om dette.

Gode forhold for kunderne

Af: Ejvind, Onsdag den 29. december 2010, 14:12

Jeg har ikke specielt ondt i røven over, at nogen tilbyder lån med horible renter, folk kan bare vælge det fra. Jeg ser dog et problem i at Daells Bolighus markedsføre disse lån. Hvor er deres etik ift. kundeplejen? Skulle de ikke sætte krav til hvad de vil forbindes med? Aldrig vil jeg sætte min fod i den slags butikker, der ikke forsøger at handle fordelagtige lån hjem til deres kunder. De vil sagtens kunne finde finansieringsselskaber, der kan tilbyde en bedre rente.

I april svarede Tom Behnke mig i en mail vedr. forbrugslån

Af: Pia Ctramer Hansson, Onsdag den 29. december 2010, 13:57

Han skrev i april at der ville blive strammet op på lånevirksomhederne - men indtil nu er der vist ikke sket så meget. Herunder hans svar:

Kære Pia

tak for tilsendte mail - vi er i fuld gang med at stramme op, herunder bl.a. pligt til lånevirksomhederne om at tjekke låneren inden der ydes lån.

Med venlig hilsen

Tom Behnke, MF
Retspolitisk ordfører
Formand Indfødsretsudvalget
Medl. Udenrigspolitisk Nævn
Det Konservative Folkeparti

Medlem af Folketinget (KF)

Christiansborg
DK-1240 København K.
Dir. +45 33 37 42 10
www.tombehnke.dk
Valgfond: reg.nr.: 3652
konto nr. 3652179053

--------------------------------------------------------------------------------
Fra: Pia
Sendt: 21. januar 2010 10:32
Til: Tom Behnke
Emne: Strammere regler for forbrugslån

Hej Tom Behnke

Jeg ser til min glæde, at de Konservative ved stramme reglerne for forbrugslån. På 24.dk er der i dag en artikel om emnet, og jeg har lagt en kommentar, som det ville glæde mig, om du ville kigge på.

http://www.24.dk/article.jsp?articleId=7916#commentId_19895

Herunder er min kommentar også kopieret - men tjek da lige ovenstående link alligevel.

Jeg ville ønske, at man også laver en regel om, at finansieringsfirmaerne IKKE må sende decideret målrettet tilbud om lån til borgerne.

Jeg får flere gange om året tilbud om lån ind af døren - tilbud, hvor der er vedhæftet et "fortrykt" lånebevis - med hele mit navn påført... på f.eks. kr. 40.000.

Den slags lånetilbud ryger direkte i skraldespanden - jeg skal nok selv finde ud af at henvende mig til et finansieringsfirma, hvis ønske om lån opstår. Men jeg er desværre sikker på, at der findes mange "svage" sjæle, som hopper lige i lånegyngen - for det frister da unægteligt, når der ligger et lånebevis på f.eks. kr. 40.000 på bordet - ovenikøbet med ens navn påført - så man faktisk er forhåndsgodkendt...

- med en forhåndsgodkendelse beviser det jo i øvrigt, at finansieringsfirmaerne netop ikke undersøger til bunds, om den potentielle kunde nu også har råd til at låne beløbet...

- Så en stramning på udsendelse af lånetilbud, er som sagt også påkrævet!

Håber du vil kigge på ovenstående problematik - en stramning som jeg ovenfor beskriver er altså også nødvendig.

Med venlig hilsen Pia

hvad er problemet?

Af: Jørgen, Onsdag den 29. december 2010, 12:56

Folk kan da bare lade være med at låne, Det er da ikke låneudbyderne der er skyld i at folk idag er så mega materalistiske.

Reglerne er reguleret

Af: Peter, Onsdag den 29. december 2010, 09:41

Nu er reglerne jo sådan set reguleret i forvejen via Loven om Forbrugerkreditdirektivet, hvor et fælles regulativ fra EU også blev gennemført med virking i Danmark pr. den 1. november 2010.

Netop sammenligneligheden omkring Årlig Omkostninger i Procent er ment som information til kunden, så man se, hvad det rent faktisk koster.

Det er klart, at 500,- kr i gebyr for et lån på 3.000,- vil slå mere igennem end et lån på 30.000,- med samme gebyr.

Om det er rimelige omkostninger eller ej, kan vel altid diskutteres, men faktum er altså, at man altid kan sammenligne de forskellige låneudbyders tilbud.

Åger, det er ikke ordet...

Af: T. Kristoffersen, Onsdag den 29. december 2010, 09:40

Det er noget forbandet svineri og man kan let få mistanke om, at dem man i daglig tale kalder lånehajer, ender med at være billigere end bankerne. Jeg græmmes og det gør jeg dobbelt, når jeg læser forslag et loft på ca. 20 %. Alt over 10 burde give en tur i spjældet.

Men hvad er forskellen?

Af: R. Holm, Onsdag den 29. december 2010, 10:03

Du skriver at alt over 10% burde give en tur i spjældet - men hvad så med dem der ikke betaler der løn tilbage så dem der nu har lånt pengene ud taber dem? Skal de så også i spjældet for at holde renter oppe?

Hvad med alm. avance på varer, hvad tror du et par Diesel bukser koster i indkøb, men som sælges for langt over 1.000 kr., skal det også være ulovligt og give en tur i spjældet?

Eller skal det bare være alle virksomheder der giver overskud (overskud som kommer fordi man sælger dyrere end man køber/producerer, som jo i virkeligheden er det bankerne gør) der skal lukkes om direktøren skal i spjældet?

At betale 20% i rente er meget det kan vi hurtigt blive enige om, men hvor er forskellen på det og så at betale 4 gange så meget for et par bukser - eller 3 gange så meget for en bil pga. afgifter?

Åger, det er ikke ordet ...

Af: pasquale Garonfolo, Onsdag den 29. december 2010, 10:01

Alt over 10% burde give en tur i spjældet!!

Oftest

Af: R. Holm, Onsdag den 29. december 2010, 10:08

er det jo dem der har ondt i økonomien der vælger disse lån, og oftest er det også dem der ikke betaler tilbage, så tingene hænger sammen. Alt er ikke sort/hvidt som I gerne vil have det til at være. Det er jo ikke uden betydning at hver 20. er reg. i RKI - det er mange penge der ikke kommer retur igen...!

Der er også alm. omk. der skal dækkes - lønninger, husleje, el, vand, varme, papir, computere, printere, porto osv. osv., og banken låner jo også pengene et sted fra hvor der skal betales renter.

Åger

Af: Carlo Hansen, Onsdag den 29. december 2010, 09:32

Det lyder jo fint med at vi har et frit lånemarked, men som så meget andet der skal udnyttes helt ud i tovene, må man forudse et indgreb fra staten eller EU omkring dette problem.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: