Gevinst eller gråd? Nu kan du tjekke din skat

700 går lige nu ind og tjekker deres årsopgørelse i minuttet, for selv om Skat officielt først åbner for, at du kan se den fra på mandag den 4. marts, så kan du allerede nu gå ind og tjekke din årsopgørelse.

Bt.dk talte tidligere i dag med Skat, hvor underdirektør Richard Hanlov afslørede, at de ville åbne op for, at du kan tjekke, om du skal have penge tilbage i skat eller betale restskat allerede i løbet af weekenden.

- Det er jo ikke noget, vi skilter med, men hvis vores it-systemer bliver klar, kan vi godt finde på at åbne op i løbet af weekenden, siger underdirektør i Skat Richard Hanlov.

Men allerede fredag aften lidt før klokken syv har nysgerrige borgere altså kunnet gå ind og tjekke deres årsopgørelse, erfarer bt.dk.

Skat laver igen i år et kø-system, så du kan se, hvilket nummer du er i køen,  og kan gå væk fra skærmen, hvis der er lang tid igen. Skats kundecenter holder ekstraordinært åben til klokken 20.00 på mandag og fra 10-14 den følgende weekend.

Du kan tjekke dine oplysninger på skat.dk.

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her