Politikerne vil have os til at blive længere og længere på arbejdsmarkedet, men hvad skal der til, for at det kan lade sig gøre?
Først og fremmest og helt banalt, at der rent faktisk findes job til seniorerne. Og så at den enkelte er gearet til at bestride jobbet både fysisk og mentalt, uanset om man er 57, 61 eller 69 år gammel.
En ny undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har lavet for Djøf blandt danskere over 50 år, viser, at hver tredje frygter at få stukket en fyreseddel i hånden alene på grund af deres alder. Det sker paradoksalt nok sideløbende med det faktum, at beskæftigelsen for personer over 60 i løbet af de seneste blot fem år er steget med 40.000.
»At hver tredje frygter at blive fyret, er jo i sig selv et wakeup-call til, at vi må finde ud af, hvordan vi indretter vores arbejdsmarked anderledes. Eksempelvis ved at prioritere et godt arbejdsmiljø og nødvendigheden af at sikre fleksibilitet i jobbet. F.eks. så man kan ændre sin jobfunktion, uden at det bliver tolket som et ønske om at ville forlade arbejdsmarkedet,« siger Edith Jakobsen, arbejdslivspolitisk chef i Djøf.
Et af nøgleordene for at kunne holde trit med arbejdsmarkedet er løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse.
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og læs hele artiklen om, hvad det kræver af dig og din arbejdsplads, hvis du skal have et tilfredsstillende arbejdsliv langt op i alderen. Og mød fem seniorer, der stadigvæk trives på arbejdsmarkedet, selvom de for længst har rundet pensionsalderen.
De fleste drømmer om et perfekt senior-arbejdsliv, men det kræver fokus på både hoved og krop. Og nytænkning.
Politikerne vil have os til at blive længere og længere på arbejdsmarkedet, men hvad skal der til, for at det kan lade sig gøre?
Først og fremmest og helt banalt, at der rent faktisk findes job til seniorerne. Og så at den enkelte er gearet til at bestride jobbet både fysisk og mentalt, uanset om man er 57, 61 eller 69 år gammel.
En ny undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har lavet for Djøf blandt danskere over 50 år, viser, at hver tredje frygter at få stukket en fyreseddel i hånden alene på grund af deres alder. Det sker paradoksalt nok sideløbende med det faktum, at beskæftigelsen for personer over 60 i løbet af de seneste blot fem år er steget med 40.000.
»At hver tredje frygter at blive fyret, er jo i sig selv et wakeup-call til, at vi må finde ud af, hvordan vi indretter vores arbejdsmarked anderledes. Eksempelvis ved at prioritere et godt arbejdsmiljø og nødvendigheden af at sikre fleksibilitet i jobbet. F.eks. så man kan ændre sin jobfunktion, uden at det bliver tolket som et ønske om at ville forlade arbejdsmarkedet,« siger Edith Jakobsen, arbejdslivspolitisk chef i Djøf.
Et af nøgleordene for at kunne holde trit med arbejdsmarkedet er løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse.
Seniorerne er en stor ressource
Det gælder helt generelt hos både Edith Jakobsens medlemmer og eksempelvis de store grupper hos FOA og 3F. For samfundet udvikler sig hele tiden.:
»Vi udvikler løbende efteruddannelser og har fokus på fremtidens arbejdsmarked og ikke kun på de job, der findes i dag. Seniorerne er en stor ressource, for de har opbygget stor viden gennem et langt arbejdsliv, og den viden skal vi sørge for også bliver anerkendt som værdifuld for arbejdspladsen,« siger Edith Jakobsen.
Det giver sig selv, at der særligt i den type job, som gennem årene giver fysisk slid på kroppen, også kræves en tilsvarende fysik for at kunne holde længe på arbejdsmarkedet. Hvilket bl.a. kan hjælpes på vej med de kendte sundheds- og kostråd om at skære ned på tobak og alkohol og dyrke tilstrækkelig med motion.
Men selve rammerne på arbejdsmarkedet bør helt nytænkes, hvis Finansministeriets regnedrenges forestilling om fremtidens Danmark skal have hold i virkeligheden, mener FOA-formand Dennis Kristensen:
»Når politikerne taler om, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet, så må man også skelne mellem typerne af job. Hvis det skal gå op i sidste ende, bliver vi nødt til at have en fleksibel pensionsalder, hvor nogle kan gå tidligere på pension end andre. Tyskland har taget fat på at lave fleksibel pensionsalder, som tager udgangspunkt i, hvor længe man har været på arbejdsmarkedet. Så kan Danmark vel også finde ud af det,« som han siger og understreger sin pointe ved at minde om, at lønmodtagere, som er begyndt at arbejde i en tidlig alder, mens andre har taget lange videregåendeuddannelser på universitetet, også har været med til at finansiere akademikernes år på skolebænken.
Fleksible arbejdsforhold
For at fastholde danskerne på arbejdsmarkedet længere, efterlyser Dennis Kristensen også et mere fleksibelt system, hvor det bliver legitimt at holde flere fridage. Og bliver lettere at trække sig gradvist tilbage i stedet for at arbejde på ét hundrede procent den ene dag, for så at gå på pension og være helt udenfor den næste.
»Dét dér med at arbejde mere har en noget hul klang i det offentlige, for timerne bliver jo skåret væk for at spare. Hvis alle de flotte ord, der bliver sagt i skåltalerne, skal have noget med virkeligheden at gøre, så skal arbejdsgiverne – både de offentlige og de private – snart til at lægge hånden på kogepladen og afgive løfte om, at selv om man er kommet op i årene, så er man altså stadig en skattet arbejdskraft,« siger han.
Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen erklærer sig helt enig i, at seniorerne er en central ressource for samfundet. Men Dennis Kristensen møder ikke megen forståelse, når FOA-formanden giver udtryk for, at det på hans medlemmers vegne klinger hult, når der tales om krav om at blive længere på arbejdsmarkedet.
»Det er jeg bestemt ikke enig i. Vi kan jo se, at allerede i dag er op mod halvdelen af alle 60- til 64-årige i beskæftigelse. I år 2000 var det kun en tredjedel, så det er en markant stigning, som er sket bredt på arbejdsmarkedet. Hvis vi ikke hæver pensionsalderen, er der ikke plads til at sikre den fremtidige velfærd. Man er jo ikke færdig på arbejdsmarkedet, blot fordi man når en bestemt alder. Det er vigtigt, at alle dem, der kan bidrage, også gør det,« siger Hans Andersen.
’Min søn sagde, at han aldrig havde troet, at jeg ville få et job igen’
Leif Rystrøm, 76 år, i fuld vigør og arbejder stadig. Han er uddannet civilingeniør, men i en alder af 60 år fik han serveret en fyreseddel.
Min arbejdsplads lukkede ned for sin afdeling i Danmark. Flere sagde til mig, at efter man fylder 50, kan man ikke få nyt job, og jeg var jo lige fyldt 60. Min søn sagde også senere, at han aldrig havde troet, at jeg ville få et job igen. Men gennem kontakter i branchen fik jeg en samtale hos Vejdirektoratet, og jeg kunne jo med sikker stemme tilbyde dem de næste fem år af mit liv. 15 år senere arbejder jeg her stadig, og jeg har ikke tænkt mig at stoppe foreløbig – så længe arbejdsopgaverne er udfordrende og sjove.
Sjovere at gå på arbejde
Når jeg sammenligner det at forberede et oplæg til en konference eller tage til Bruxelles og snakke med spændende mennesker, med at støvsuge og plante ud i haven, så er det første helt klart sjovere end det sidste. Derfor er jeg her stadig.
Jeg blev uddannet fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) som civilingeniør i 1965. Efter to års militærtjeneste fik jeg mit første arbejde med it. Der var jeg i over ti år, hvilket er sjovt, fordi jeg kun havde et enkelt kursus på DTU, som handlede om it.
Siden haft fire job, som alle har haft med it at gøre. Jeg har lært det hele hen ad vejen, så jeg har altid stået overfor nye udfordringer, hvor jeg skulle sætte mig ind i noget nyt, mens jeg løste en opgave.
Det er selvfølgelig også vigtigt at holde sig i gang fysisk. Jeg vil hellere rejse mig op fra min plads for at tale med en kollega i stedet for at ringe til vedkommende. Og så tager jeg altid trapperne. Jeg har altid haft et stillesiddende job, så det har ikke været hårdt – jeg er ikke slidt ned på nogen måde.
Det vigtigste er at have et spændende job med løbende udfordringer, og netop udfordringerne skal være passende, de skal hverken være det samme og det samme, men heller ikke så svære, at man ikke kan løse dem.
’Hvis folk tænker over deres alder, så kan de lige så godt sømme kistelåget til’
Nils-Christian Nilson, 71. Ekstra Bladets mangeårige reporter gik egentlig på pension i 2015, men den 71-årige journalist kan slet ikke holde op med at arbejde.
Ved ’Super Tirsdag’, brexit og det amerikanske præsidentvalg satte jeg mig i stolen igen. Så kørte jeg 16 timer i træk – det er fantastisk at sidde en hel nat og snakke med læserne, som stiller spørgsmål, mens jeg opdaterer dem ’live’. Nu skriver jeg til mediet POV International, til tidsskriftet ’Danske skæbner & eventyr’, generelt freelancearbejde samt Ekstra Bladet. Min far sagde altid, at vi er sat på jorden for at arbejde, og han var fagforeningsformand. Jeg kan huske hans forargelse, da man indførte 44-timers arbejdsuge i 1968, modsat de 48 timer, fordi hvad skulle der så blive af Danmark?
Sundt at skifte job
Jeg begyndte på Middelfart Venstreblad i 1962, og fra 1963 blev jeg ansat på Politiken som 18-årig og var der indtil 1987 – dels Christiansborg-redaktionen og dels som redigerende. I 1987 skulle Ekstra Bladet oprette deres søndagsavis, og jeg blev tilbudt at være med. Siden har jeg har været hos Ekstra Bladet, hvor jeg dækket udenrigs- og indenrigspolitik.
Jeg synes jo, det er sjovt at fortælle en god historie. Jeg har aldrig tænkt over, at jeg skulle gøre mig umage for at være på arbejdsmarkedet, det har givet sig selv. Hvis folk begynder at tænke over deres alder, så kan de lige så godt sømme kistelåget til – jeg opfatter jo heller ikke mig selv som 71-årig.
Det var sundt for mig at skifte fra at redigere avisen til at være skrivende journalist og tilbage igen løbende, det skabte en bedre forståelse for arbejdspladsen og gav nye udfordringer. Det er jo ikke sådan, at jeg har siddet på min flade røv i 53 år og lavet det samme. Journalistik er noget, man tager med hjem, men mit bedste råd er, at man skifter job og funktion af og til, og så skal man opsøge nye udfordringer.
’Jeg var gået på pension, men så ringede telefonen’
Jørgen Asger Sivertsen, 67 år. Han arbejder som håndværker og var faktisk allerede gået på pension, men han syntes alligevel, at der manglede noget.
Da jeg var 14 år, begyndte jeg med at arbejde i et autoværksted. Tre år senere, i 1967, fik jeg en læreplads. Jeg har altid godt kunnet lide at arbejde, og jeg synes, det er sjovt. Så da jeg første gang gik på pension tilbage i 2014, var det som om, der manglede noget. Jeg travede bare rundt i Næstved og vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle lave. Der var tre år til, min kone kunne gå på pension, så jeg fandt et autoværksted, hvor jeg kunne arbejde lidt.
Så ringede min gamle arbejdsgiver lige pludselig og spurgte, om jeg ikke ville komme tilbage og arbejde. Det sagde jeg ja til, og nu arbejder jeg stadig som håndværker, hvor jeg reparerer tog. Jeg er så heldig, at jeg i en alder af 67 stadig er ret rørlig. Når jeg så samtidig er glad for det, jeg laver, så ser jeg ingen grund til at stoppe. Jeg kan godt lide at få noget fra hånden, og min største motivation er stadig, at jeg godt kan lide det, jeg laver. Jeg har været god til at omstille mig i løbet af min karriere. Først var jeg mekaniker, så manglede DSB en mand på kontoret, så tog jeg den udfordring, inden jeg kom tilbage og var håndværker. Jeg er egentlig stødt til der, hvor der har været brug for det, og det er alt sammen gået meget godt. Jeg tror, det gælder om at være klar til at omstille sig. Jeg er så heldig, at jeg ikke skal spørge om fri, hvor jeg arbejder nu. Jeg sætter bare en streg i kalenderen, og så er der styr på det.
’God fysisk form er min hemmelighed’
Ulla Vadstrup, 68 år. Hun arbejder stadig som social- og sundhedsassistent.
Jeg begyndte på arbejdsmarkedet som 16-årig. Dengang var det ikke min plan, at jeg skulle blive på arbejdsmarkedet i så lang tid, som jeg har gjort. Det har det på intet tidspunkt været. Men som mit liv har udviklet sig, giver det god mening for mig, at jeg stadig er i arbejde i dag. Så længe jeg stadig føler, jeg har noget at bidrage med og møder den samme opfattelse fra mine kolleger og patienter, så bliver jeg ved.
Atletik og motorcykel
Jeg er nok også lidt atypisk i forhold til andre ældre. Jeg dyrker eksempelvis atletik, styrketræning og kører på motorcykel. Jeg kunne være slidt op for længst, fordi mit arbejde er fysisk krævende, og egentlig ikke lavet til ældre. Jeg kunne være stoppet, da jeg havde muligheden. Men jeg er glad for mit arbejde og har muligheden for at tillære mig nye kompetencer hele tiden.
Jeg plejer at sige, at hver gang jeg har vænnet mig til noget, så bliver det lavet om. Derfor har jeg også hele tiden været omstillingsparat og klar til at tage imod de undervisningsmuligheder, jeg er blevet præsenteret for. Jeg har eksempelvis lært at lægge et kateter for ikke så lang tid siden, og snart skal jeg overgå til sundhedsplatformen.
Jeg har også lavet en aftale med min meget imødekommende arbejdsgiver, der betyder, at jeg er gået lidt ned i tid, netop fordi en arbejdsdag på en hospitalsafdeling er ret travl. Mine bedste råd må være: sørg for at være omstillingsparat, vær åben overfor nye udfordringer og sørg for at være i god fysisk form.
’Det handler om at følge med og forny sig’
Søren Svenningsen, 67 år. En smed skal være bedre, end da han fik sit svendebrev, lyder det fra Søren, som er uddannet smed og arbejder på Toms, hvor han varetager maskiner.
Jeg er altid åben overfor de ting, som der kommer. Nu har jeg været på Toms chokoladefabrik som smed i 31 år. Det var ikke mit udgangspunkt, at jeg skulle være her så længe, men det har været et spændende arbejdsliv, særligt i min periode som tillidsmand.
Her har vi et godt efteruddannelse system, og jeg har brugt det meget. Man skal holde sin markedsværdi og følge med, for man skal også kunne bevise, at man er bedre end dengang, man fik sit svendebrev.
Jeg er her, fordi jeg er glad for det, og så længe man kan levere i firmaet, så har vi ikke nogen problemer. Men det betyder også, at man skal levere det samme, som alle de andre. Jeg er heldigvis begunstiget med et godt helbred, og jeg cykler 25 km om dagen.
Få en masse efteruddannelse
Kollegaerne betyder rigtig meget, og det er jo nærmest en forlænget familie. ’Der kommer ham den gamle’, siger de. Men det er jo kammeratligt, og det handler om at have det sjovt på sin arbejdsplads. Jeg tænker ikke over, at jeg er ældre end de andre. Dengang jeg var yngre, kunne jeg godt betragte dem i min alder som gamle, men nu hvor jeg selv er her, så tænker jeg ikke over det – vi har en korpsånd, og der er en stolthed her på fabrikken. Det har vi nok, fordi vi leverer et produkt, man kan finde i hele verden. Det er med til at skabe en stolthed omkring det, vi laver.
Mit bedste råd er at få en masse efteruddannelse, og arbejde for at have det godt med sine kollegaer, fordi det handler om at føle sig velkommen i virksomheden. Man skal helst ikke lede for meget efter den stolthed, som man sætter i sit arbejde, så skal man i stedet finde et andet arbejde.
