Kan man tro på butikkerne, når de skriver, at man sparer 3.000 kroner på en fladskærm? Det kan man ikke altid, viser en undersøgelse, Forbrugerrådet Tænk har lavet. Ifølge eksperter bevæger butikkerne sig på kanten af markedsføringsloven.
Det skriver Forbrugerrådet Tænk i deres oktober-blad, som udkom tirsdag.
Køb en fladskærm til 11.999 kroner og spar 3.000 kroner. Sådan lyder et af eksemplerne fra Bilkas tilbudsavis i Forbrugerrådet Tænks artikel.
Der er bare et enkelt problem. Der står ikke noget om, hvor besparelsen kommer fra, og da tilbuddet blev bragt, blev fladskærmen solgt til 11.999 i mange andre butikker, og er der så overhovedet tale om en besparelse?
Forbrugerrådet Tænk omtaler undersøgelsens resultater som problematiske, da de vildleder forbrugerne til at tro, at de får et produkt til en god, billig pris, når sandheden nærmere er, at de får et produkt til normalprisen.
Både Bilka og Power er blevet brugt som eksempler i artiklen, og begge kæder afviser blankt kritikken. Herfra lyder det, at kunderne er klogere end det, og at man hverken kan eller vil vildlede kunderne.
Pangfarver snyder
Også det visuelle udtryk i en annonce kan vildlede forbrugere til at tro, at de får et produkt til en særligt fordelagtig pris. Annoncer i pangfarver eller annoncer med fødselsdagsflag kan få mange forbrugere til at tro, at en vare er billig, og den slags vildledning bliver der sjældent rejst sager om, og det er et problem ifølge Jan Trzaskowski, der er lektor i markedsføringsret ved Copenhagen Business School.
Han mener, at forbrugerombudsmanden i højere grad bør se på, hvordan annoncer er udformet - også visuelt - end kun, hvordan annoncer er skrevet. Ifølge ham skal markedsføringsloven laves om, fordi forskerne i dag ved mere om, hvordan underbevidstheden bliver påvirket af eksempelvis en gul farve i forbindelse med en annonce. Begrebet kaldes nudging i fagsprog, og betegner, hvordan underbevidstheden kan påvirkes ved hjælp af små tricks.
Også Tina Dhanda Kalsi kalder brugen af nudging for problematisk. Hun er seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk, og hun mener også, at markedsføringsloven bør laves om.
»Blikfang er én ting, men at bruge farver og skrifttyper bevidst, så folk reagerer på det, som om det er tilbud, når det ikke er det, så spiller man på deres underbevidsthed, og de når hurtigere til en købsbeslutning og laver mindre research, fordi de bliver stillet en besparelse i udsigt,« siger Tina Dhanda Kalsi.
Dansk Erhverv mener derimod, at loven er god, som den er. Her ser man ingen grund til at lave lovgivningen om, da forbrugerne har et hav af muligheder for at sammenligne priser og varer.
