I løbet af det seneste år har 1,4 mio. danskere (eller 4 ud af 10) oplevet, at regningerne på deres faste udgifter endte med at blive større end planlagt. Det er typisk de faste ’forbrugsudgifter’, der vokser og koster mere, end de plejer, og dermed mere end mange har sat af i budgettet hver måned.
LOG IND PÅ BT PLUS, læs meget mere om 'snigerne' inden for faste udgifter og få en guide til, hvordan du holder styr på pengene.
I løbet af det seneste år har 1,4 mio. danskere (eller 4 ud af 10) oplevet, at regningerne på deres faste udgifter endte med at blive større end planlagt.
Det er typisk de faste ’forbrugsudgifter’, der vokser og koster mere, end de plejer, og dermed mere end mange har sat af i budgettet hver måned.
De faste udgifter kan være lunefulde af to grunde. For det første p.g.a. ’sovepudeeffekten’ det vil sige. at man som regel glemmer alt om regningerne, når først de er meldt til betalingsservice. For det andet er mange ’faste udgifter’ slet ikke så faste.
Her er snigerne
En ny måling afslører, at den største sniger blandt danskernes faste udgifter er el-regningen. En gennemsnits- familie med to voksne og to børn bruger 6.300 kWh om året. Det koster dem omkring 14.000 kr. Men hver femte familie har et større elforbrug end forventet. Det er ingen tilfældighed, at især børnefamiliernes el-regninger har ’vokseværk’, for familiens ’underholdningspark’ er ikke gratis i drift. Alle de digitale enheder skal lades og drives, og alene sluger de hver fjerde kWh af dit samlede forbrug året rundt.
Den tid er forbi, hvor ’tv-pakken’ og en god film set i egen sofa koster det samme hver måned. Den nye lommetyv i privatøkonomien er hyggeudgifter til video-on-demand og streaming af tv m.m. Det er dyrere, end du lige tror.
El, tv og varme
Det har 425.000 danskere måttet sande. Hele 12 pct. af danskerne har brugt flere penge på tv og film, end de har budgetteret med. Det er især danskerne i alderen 40-54 år, der har fået ’hovsa’-tv-regninger. Faktisk gælder det for 16 pct. Bland andre ’faste udgifter’ med vokseværk kommer varmeregningen ind på en tredjeplads. Den er især kommet bag på nordjyderne (15 pct.), og dem der bor i andelsbolig (17 pct.). Men det er altså ærgerligt at få et girokort med efterbetaling af vinterens varme om foråret, når man drømmer om sommerferie.
For mig var det vandregningen, der i 2016 var en hel del større end ventet. Vand ligger på danskernes fjerdeplads over faste udgifter med vokseværk. Det viste sig, at synderen i min husstand var en utæt havevandhane. Vandspildet blev stoppet, men regningen skal stadigvæk betales.
Andre faste regninger, som ikke afhænger af dit forbrug, kan også vokse mere end forventet. Hold f.eks. godt øje med forsikring, a-kasse og diverse medlemskaber af foreninger.
Guide: Budgetkontoen må ikke løbe tør
De fleste overfører hver måned et fast beløb fra lønkontoen til budgetkontoen, så der er penge nok til de faste udgifter. Matcher indbetalingsniveauet ikke udbetalingerne, falder saldoen stille og roligt. Husk: det er dit ansvar, at der er penge nok på kontoen.
Budgetkontoen kan ikke tænke selv
Din budgetkonto kalkulerer som regel med ’gamle tal’, altså tal for hvad regningen eller forbruget kostede sidste gang, du betalte. Derfor er det vigtigt, at du retter dit budget i takt med, at du får nye regninger, selvom det hele er tilmeldt betalingsservice. Husk: At justere det beløb, som du overfører til budgetkontoen hver måned.
Priserne stiger, når kalenderen skifter
Januar er perfekt til et ’kasseeftersyn’ af budget og de faste udgifter. Ofte stiger din a-kasse, din licens, din forsikring og andre faste udgifter, der ikke afhænger af dit individuelle forbrug, en smule.
Hold budgetmøde i januar
Min kloge kollega holder budgetmøde med sin mand en gang om året. Via budgettet og kontoen i netbank ser de tilbage på de regninger, der er betalt i løbet af de seneste 12 måneder. Det holder de op mod de tal, der var i budgettet. Derefter kan de justere for året forude. For parret er sommerferien en fast udgift, der kalkuleres ind i det beløb, der automatisk går fra lønkontoen til budgetkontoen den første hver måned. Fidusen er, at pengene på den måde reserveres på forhånd.
Bliv klog på dit forbrug
Du bliver klog af at aflæse el, gas og vand og indberette tallene til sit forsyningsselskab. Når du taster din forbrugsaflæsning ind, vil du som regel kunne se dit eget forbrug og dermed få en indikation for, om du har brugt mere eller mindre, end du plejer. Så er du forberedt på en evt. ekstra regning. Har du brugt for meget, kan du i en periode aflæse dit forbrug ugentligt. Indimellem skal der kun små ændringer til for at holde et stabilt forbrug eller skrue ned for forbruget.
