Obligationskurserne er på himmelflugt, og har ikke være højere i 15 måneder. Det er nu man skal gå efter det fastforrentede 2 pct. lån

Slå til nu! Så klar er meldingen til landets boligejere, efter at kursen på det fastforrentede to procents lån er skudt i vejret. Faktisk er det længe siden, kursen har været så høj, og det er godt nyt til landets boligejere.

For hver 100 kroner man optager i det fastforrentede to procents lån, får man nu over 98 kroner udbetalt. Sidst kursen nåede denne højde, var for 15 måneder siden, hvor den lå på et tilsvarende niveau.

Og set i lyset af de historisk lave renter, kan det være en god idé at slå til med et nyt boliglån netop nu.

»Der er tale om en enestående gunstig situation for boligejerne, hvor man kan optage et to procent fastforrentet 30-årigt lån med en rigtig god kurs. Vi har en tommelfingerregel om, at kursen skal være over 95, for at det er rigtig gunstigt for boligejerne. Det er det nu,« siger han.

Log ind på BT PLUS og læs meget mere om, hvordan du som boligejer med fordel kan omlægge dit lån og spare mange penge.


Obligationskurserne er på himmelflugt, og har ikke være højere i 15 måneder. Det er nu man skal gå efter det fastforrentede 2 pct. lån

Slå til nu! Så klar er meldingen til landets boligejere, efter at kursen på det fastforrentede to procents lån er skudt i vejret. Faktisk er det længe siden, kursen har været så høj, og det er godt nyt til landets boligejere.

For hver 100 kroner man optager i det fastforrentede to procents lån, får man nu over 98 kroner udbetalt. Sidst kursen nåede denne højde, var for 15 måneder siden, hvor den lå på et tilsvarende niveau.

Og set i lyset af de historisk lave renter, kan det være en god idé at slå til med et nyt boliglån netop nu, lyder det fra seniorøkonom Jeppe Borre fra Nykredit.

»Hvis man sidder som boligejer med over tre procent i rente, vil jeg klart anbefale, at man kigger sit boliglån igennem igen. Det samme gælder for det unge par, der skal handle bolig for første gang, eller for boligejere med et rentetilpasningslån, der ønsker et lån med en fast rente. Kursen er utrolig høj for tiden, men det er ikke til at sige, hvornår udviklingen vender,« fortæller Jeppe Borre.

Enestående situation

Boligøkonom Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videncenter, er enig.

»Der er tale om en enestående gunstig situation for boligejerne, hvor man kan optage et to procent fastforrentet 30-årigt lån med en rigtig god kurs. Vi har en tommelfingerregel om, at kursen skal være over 95, for at det er rigtig gunstigt for boligejerne. Det er det nu,« siger han.

En opgørelse fra Nykredit viser, at man ved en løbetid på 27 år samlet sparer 135.000, hvis man bytter sit 3,5 procent lån på én million kroner ud med det fastforrentede lån på to procent. Laver man samme manøvre med et tre procents lån på 1,5 mio. kroner, vil man, når man har afdraget lånet efter 29 år, have 125.000 kroner mere mellem hænderne. Oveni i hatten vil man opleve, at værdien af restgælden i højere grad vil falde, hvis renterne en dag stiger. De relativt lave boligrenter har gjort, at mange danskere de senere år har skiftet deres variable rentetilpasningslån ud med et fastforrentet lån.

Vild udvikling

Jeppe Borre kalder den nuværende kursudvikling for vild. Men ifølge ham skal man som boligejer ikke vente alt for længe, hvis man overvejer at skifte lån, da der ingen garanti er for, at kursen vil fortsætte med at stige. Og der er måske noget om snakken: Tilbage i maj dykkede kursen nemlig med hele ni procentpoint på halvanden måned.

Inden man kaster sig ud i en låneomlægning, kommer Curt Liliegreen med et råd til boligejerne.

»Realkreditinstitutterne anbefaler altid boligejerne til at skifte lån, når kursen for boliglån er høj og renten tilsvarende er lav. Det har vi set gang på gang, når kursen er over 95.« forklarer Curt Liliegreen og fortsætter:

»Det kan selvfølgelig være fornuftigt nok at skifte, set med boligejernes øjne. Men hvis man har en lav restgæld, kan det simpelthen ikke svare sig.«

Obligationskurserne er på himmelflugt i øjeblikket, og derfor er meldingen til boligejerne, at de skal slå til nu og gå efter det fastforrentede 2 pct. lån
Obligationskurserne er på himmelflugt i øjeblikket, og derfor er meldingen til boligejerne, at de skal slå til nu og gå efter det fastforrentede 2 pct. lån Foto: Linda Kastrup/Scanpix
Vis mere

Også det afdragsfrie 2,5 procent lån har netop nu en kurs på himmelflugt. Lige nu er kursen over 100, men denne lånetype står til at blive lukket ned fra på mandag, oplyser Nykredit. Det er nemlig normal procedure, at en lånetype lukker ned, når dets kurs overstiger 100. Men så er det afdragsfrie lån på 2 procent i rente klar til at tage over.

Nedgangen i den globale økonomi, kombineret med bl.a. briternes overraskende nej til EU, har gjort markederne usikre. Og det er netop disse faktorer, der nu ser ud til at kunne påvirke danskernes boligøkonomi.

»Brexit giver yderligere nervøsitet til markederne. Ikke kun i Storbritannien, men i hele Europa, der stadig kæmper for at få gang i økonomien igen efter krisen. De usikre markeder påvirker selvfølgelig renter og kurser, det er klart,« fortæller Jeppe Borre.

Selvom Jeppe Borre anbefaler de danske boligejere at slå til med låneskifte nu, skal det ikke læses som en advarsel om, at kursen falder i morgen.