Er dine varer billigere, når de kommer på tilbud?
Ikke altid, og det vil Forbrugerombudsmanden nu gøre op med.
Henrik Øe har sat gang i en landskækkende stilprøvekontrol, der skal afsløre, om detailhandelen overholder retningslinjerne om prismarkedsføring.
Nu skal det være slut med butikker, som pynter på besparelserne ved tilbud og opererer med fiktive normalpriser og vejledende priser, som varerne aldrig er blevet solgt til.
- Vi kører en stram kurs over for vildledning med førpriser. Nu har vi forhandlet nye retningslinjer om prismarkedsføring, og så er det meningen, at de skal overholdes, og branchen har også en berettiget forventning om, at jeg griber ind over for de brodne kar, siger Henrik Øe til Jyllands-Posten.
Dansk Erhverv støtter Forbrugerombudsmandens kontrolkampagne:
- Det vil ramme de butikker, som bevidst snyder, siger forbrugerpolitisk chef Lone Rasmussen, Dansk Erhverv.
SNYDER DIN BUTIK MED PRISERNE? SEND EN MAIL TIL B.T. PÅ beh@bt.dk






















