Anonymous mistænkes igen i Sony-angreb

Måske var det alligevel den politiske hackergruppe Anonymous, der stod bag hackingen af Sonys netværk I disse dage bruger chefer fra Sony en del tid på at forklare sig, især overfor de amerikanske myndigheder. USAs regering har nemlig bedt om en forklaring på, hvordan sammenlagt over 100 millioner abonnenters private informationer kunne blive hacket.

I den forbindelse har Sony nu afsløret, at de i deres store undersøgelse af PlayStation Network- og Sony Online Entertainment-servere har fundet en Anonymous-fil med teksten 'We are Legion’ ('Vi er mange', red.) på en af SOE-serverne.

Primært politisk hacking Anonymous er en hackergruppe, der hidtil har haft hovedsagelig politiske motiver til deres hackeri – f.eks. er det dem, der i mange tilfælde har skaffet Wikileaks de materialer, som sidstnævnte har lækket.

Anonymous blev først mistænkt i forbindelse med angrebet, fordi der kunne være tale om en hævnaktion på vegne af George Hotz, der er blevet sagsøgt af Sony for at have hacket PlayStation3-konsollen.

Anonymous nægtede dog til at starte med, at de stod bag angrebet på PlayStation Network – hvilket de dog ville være nødt til at gøre under alle omstændigheder. Både for at beskytte deres renommé som en politisk hackergruppe, og for at undgå retsforfølgelse.

Det var da heller ikke på PlayStation Network-serverne, at Anonymous-filen blev fundet, men på Sony Online Entertainments servere. Mulig forbindelse til kreditkorttyveri Det er dog samtidig her – som vi tidligere har skrevet om her på siderne – at man er sikker på at der har fundet tyveri kreditkortinformationer sted, heraf 387 i Danmark. Hvis Anonymous kan forbindes til disse tyverier, vil gruppen miste deres ry som frihedskæmpere og i stedet blive betragtet som gemene tyveknægte. Vi følger sagen og bringer mere, efterhånden som Sony afslører mere om hacker-angrebet.

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her