Kære Annette!
Inden jeg blev gift sagde jeg til min kommende kone, at jeg var færdig med at gå i byen og at det nu drejede sig om vores lille familie.
Selv om faresignalerne var der, valgte jeg at stole på moderen til mine børn. Kort før vi blev gift blev jeg klar over hun havde være mig utro, ikke bare for nylig, men også flere gange de sidste to år. Da jeg ikke er typen til at være 14 dags far, måtte jeg tage et valg. Ikke en fed situation at være i, med to små børn hvis mor smider en selvmordstrussel oven i.
Hendes ture i byen var blevet finansieret af hurtige lån og vores økonomi var i tovene. Det at styre en økonomi, har i de 20 år, jeg har kendt min nu tidligere hustru, været en kamp. Jeg fatter ikke i dag, jeg gang på gang troede på, hendes adfærd ville ændre sig. Uanset hvordan man sætter tingene op, vil en evig optimist tro, der altid er en løsning, lige meget hvor meget det afviger fra planen!
Jeg fik nok for et halvt år siden. Min hustru havde inviteret 45 mennesker til familiefest for vores yngste, der var nået konfirmationsalderen. Problemet var bare at hun havde drænet vores budgetkonto så der var 20.000 kr. i minus og der skulle 20.000 kr. til at få den til at køre igen, plus lige en fest til 30.000 kr. Løsningen var at låne 100.000 kr. i vores friværdi og bibeholde mig og alle andre i troen, at alt var fint. Heldigvis viste vores bankkontakt en side, hvor der figurerer et par transaktioner, som faldt mig i øjnene. Hun havde løjet igen igen og stiftet kviklån for at få pusle spillet til at gå op.
Som far måtte jeg igen tage et valg. Efter festen tog jeg en snak med min hustru og sagde stop. Jeg var hendes store kærlighed, og hun var utrøstelig - i en uge - så begyndte hun at date og er nu i sit andet forhold. Vi bor stadig under samme tag, da vi ikke kan få solgt huset. De regler hun satte op for mig, da hun troede jeg ville være den første til at finde en ny, har hun brudt stort set hver og en. Jeg er der for vores børn i denne tid, og hun har ikke mange af vores fælles venner tilbage. Jeg har kæmpet mange kampe i 20 år og været der for andre, det vil jeg fortsat være, men som et forbillede for mine børn.
Skulle jeg have sagt stop for 12 år siden i dine øjne?
Hilsen mig
Kære ”far”!
Henrik Ibsen skrev de vise ord: Tag ikke livsløgnen fra gennemsnitsmennesket. Det har jeg selv måttet sande et par gange i mit liv, hvor jeg har stået overfor mennesker, der ikke selv kunne se, at de havde bygget en pseudovirkelighed op.
Det er jo altid nemt at være bagklog: Skulle jeg have gjort det og det? Vi mennesker er jo sådan indrettet fra fødslen, at vi stoler på og har tillid til andre mennesker, indtil den tillid bliver brudt. For nogle sker det tidligt. For andre sent. Måske har din (eks)kone forbrudt sig mod dig tidligt, men du har valgt at stole på hende, give hende en chance, måske været en anelse blind. Det er ikke altid let at gennemskue mennesker, der selv lever på en livsløgn.
Jeg tror, din (eks)kone hører til den type, som der blev udviklet en del af op gennem 00’erne. Det var dengang, hvor pengene rullede lidt hurtigere, og hvor brug-og-smid-væk kulturen gik helt amok. Mange fik den opfattelse, at hvis bare man havde et hus, så tjente man automatisk tusind kroner hver dag pga inflationen – og det var jo delvist korrekt. Andre mente, at hvis bare man havde stil og var med på noderne, så ville man være eftertragtet til en hvilken som helst lederstilling…og i nogle år var det måske endda i overensstemmelse med virkeligheden. Men den livsstil fik en brat ende, og for mange mennesker var det svært at foretage denne hårde opbremsning. Jeg har ondt af de mennesker, der lever over evne, for mange af dem har endnu ikke forstået, at de en dag blive indhentet af virkeligheden. De fortsætter, fordi de regner med, at der nok skal komme en løsning…for det har der altid gjort.
Sådan tror jeg også, din kone har tænkt. I hendes verden har kviklån og snold ikke været noget, der var grelt. Hun har sikkert syntes, at du var en lyseslukker og pessimist. Det er synd for hende. Og det er synd for dig.
Jeg forestiller mig, at din kone lige nu plukker alle de søde frugter ned fra træerne. Hun vil gøre alt for at undgå at se virkeligheden i øjnene. Kan hun tage en lille flugt ind i en forelskelse eller blive feteret af en, der ikke er ”lyseslukker”, så gør hun det. Det føles dejligt. Både du og jeg ved, at det er ligesom at tisse i bukserne: Det varmer kun et stykke tid, men for din (eks)kone er det endnu alt for vanskeligt at kigge sandheden i øjnene.
Det må gøre ondt på dig, og det må være forfærdeligt at skulle leve under samme tag, men jeg tror, du skal vælge at bide det i dig og fremstå forbilledligt for jeres børn. Hav medlidenhed med din eks. Lad være med nogensinde at omtale hende dårligt overfor børnene. De har selv øjne i hovedet. Vær i stedet den tilgivende part: Tilgiv hende, du var gift med, at hun ikke var klogere. Tilgiv hende, at hun ikke havde format. Tilgiv hende, at hun lod sig rive med af en bølge, der nok kan synes sjov lige nu og her, men som i sidste ende river hende langt væk fra det sted, hvor hun kunne bunde.
Du har gjort, hvad du kunne for hende. Nu skal du gøre, alt hvad du kan for jeres børn.
Bedste hilsener fra Annette
