Finanstilsynet har fundet fejl i 31 ud af 32 pengeinstitutters prisoplysninger, og 15 er politianmeldt. Sådan er resultatet af Finanstilsynets undersøgelse af en lang række pengeinstitutters prisoplysninger på internettet.
Der er tale om små banker og sparekasser, og tilsynet tager nu fat på at indskærpe reglerne.
Problemerne drejer sig om blandt andet rentesatser og årlige omkostninger i procent (ÅOP), der skal leve op til helt specifikke regler."Undersøgelsen viser med al tydelighed, at der er behov for at få rettet op, så kunderne frem over får de oplysninger, de har krav på. Derfor indleder vi nu en dialog med Finansrådet og Forbrugerrådet om, hvordan vi kan forbedre hele området," siger Annette Bjaaland Andersen fra Finanstilsynets Forbrugerkontor.
I forbindelse med undersøgelsen har tilsynet allerede politianmeldt en række pengeinstitutter samt uddelt påtaler.
Samlet set er disse pengeinsitutter politianmeldt: Klim Sparekasse, Søby-Skader Halling Sparekasse, Hals Sparekasse, Frøslev-Mollerup Sparekasse, Ebeltoft Andels- kasse, J.A.K, Helgenæs Sparekasse, Fanø Sparekasse, Rønde og Omegns Sparekasse, Djursland Bank A/S, Rise Spare-lånekasse, Andelskassen Fælleskassen, Dragsholm Sparekasse, Østervraa J.A.K. Andelskassen, Fanefjord Sparekasse, Sparekassen Balling.
De er primært anmeldt for fejl i ÅOP, manglende oplysninger om gebyr, om fordele og begrænsninger ved ind- og udlån, og om den anførte rente er fast eller variabel.
Påtalerne er givet til disse pengeinstitutter: Klim Sparekasse, Søby-Skader Halling Sparekasse, Hals Sparekasse, Fanefjord Sparekasse, Frøslev-Mollerup Sparekasse, Ebeltoft Andelskasse, J.A.K, Helgenæs Sparekasse, Fanø Sparekasse, Djursland Bank A/S, Rise Sparelånekasse, Dragsholm Sparekasse, Sparekassen Balling.
Påtalerne er givet for mindre overtrædelser af prisoplysningsbekendtgørelsen.



