B.T. har talt de grove ord, og hele 73 gange sniger et bandeord sig ind i tirsdagens 33 minutter lange udgave af 'Paradise Hotel'. Det er mere end to gange i minuttet.
Men ifølge Marianne Rathje fra Dansk Sprognævn, er det ikke reality-deltagerne, der er specielt grove i munden. Sproget er en autentisk afspejling af de danske unges sprogbrug, mener hun, men tager dog forbehold for, at der også er specielle typer, der deltager i programmet, og at de kan bande mere end normalt, netop fordi de er på tv.
Det er bare nyt, at det er blevet så offentligt.
Virkelighed på tv
- Der er en stigende tendens til, vi vil se virkeligheden i fjernsynet, og det ved deltagerne godt. De har ikke den samme respekt for fjernsynet som for 30 år siden og er ikke bange for at være som til daglig, siger hun og henviser til ældre underholdningsshow som 'Hopla' med Otto Leisner, hvor deltagerne tog deres fineste søndagstøj på og talte pænere end til hverdag.
- Man bandede nok lige så meget dengang, men privatsfæren var anderledes, og man holdt bandeordene inden for hjemmets fire vægge.
Marianne Rathje har for nylig lavet en undersøgelse, der viser forskellene på unge og ældres banderi. Og den indikerer, at brugen af ’fuck’ svarer til de ældres ’hvad søren’. Derfor virker sproget stærkere på de ældre seere, der ikke taler de unges sprog.
Ægte optagelser
TV3’s programdirektør Morten Mogensen mener heller ikke, at sproget er særlig chokerende:
- Vi censurerer ikke, men vi beder heller ikke deltagerne om at bande mere. Vi viser ægte optagelser af unge, der taler som unge taler, siger han og understreger, at genudsendelsen om formiddagen er censureret, fordi tv-stationen sender fra England, hvor der er andre regler om censur i dagtimerne.
Imod racistiske udtalelser
I sidste uge blev programmet kritiseret for at vise klip, hvor Jeanette kalder en med-deltager for ’thai-luder’. Og det er ifølge Morten Mogensen en gråzone.
- Vi er meget opmærksomme på, hvad der bliver sagt i programmet. Vi er selvfølgelig imod racistiske udtalelser, men i dette tilfælde var det afgørende, for senere at vise hvordan de andre håndterer Jeanette og hendes grove sprogbrug på, siger programdirektøren.
Morten Mogensen er ikke bekymret, da han hører om B.T.s optælling af bandeord.
- Det er vist meget normalt. På en almindelig arbejdsdag bliver der også bandet meget, siger han og tilføjer:
- Man tillægger programmet for stor magt, hvis man tror, det lærer en hel generation at tale grimmere.
Hvad synes du? Bander de unge for meget? Deltag i debatten herunder























Dumt
Af: Green, Tirsdag den 1. maj 2012, 12:25
Det er da nice at se blondiner with no brain i tv og gutterne der, der tror de kan kneppe..... hvorfor er DK ved at synke lavt med deres TV 3 programmer.... kom nu DK lad nu være med at være så fucked som i er nu..... de mennesker i programmet vil blive haddet, skudt, voldtaget eller kendt ( misbrugt )
tag en kiks
Af: Andreas Kamper, Mandag den 27. februar 2012, 14:18
det gamle ordsprog siger "hvis man ikke kan lide lugten i bageriet, så gå"
hvis man ikke kan tåle tv3 så find en anden kanal
syntes det er godt vi i Danmark ikke har amerikanske forhold hvor man "bipper" ALT ud som nogle ikke kan klare.
så tag DR 2 i stedet
Seriøst...
Af: K, Torsdag den 23. februar 2012, 09:55
Det er sådan de unge taler :-) Man må følge med, det bliver ikke længere opfattet meget grimt, det er et hverdagssprog...
Tag jer sammen
Af: Per Jessen, Torsdag den 23. februar 2012, 09:10
Det kan da ikke være rigtigt, at der skal sendes sådan et sprog - det bliver jo kopieret af de unge og sproget er efterhånden bare sindsygt dårligt.
Hvis nogen her på arbejdspladsen ikke kan finde ud af, at tale pænt for de et spark i røven og ud af klappen.
Det er da på tide ikke kun de unge, men også dem der mener f-ordet skal være hver anden ord i en samtale tager sig sammen.
ondt i røven
Af: villy, Onsdag den 22. februar 2012, 19:33
Hvordan kan folk få ondt i r.... af sproget i et tv-program? I bestemmer selv om I vil se det,slå dog over på noget andet,eller sluk fjernsynet, hvor svært
Irriterende!
Af: Helle, Onsdag den 22. februar 2012, 18:28
Jeg så Paradise Hotel for første gang nogensinde igår, og - det var også sidste gang.
Det var direkte pinligt, hvis de så varierede deres bandeord, men jeg hørte flere "f... ord" end hvis jeg havde set The Osbournes.
Påtaget dårlig dramatik, og pinlig opgave "gangster" - er det ikke såkaldte voksne mennesker vi ser?
Jeg synes, det er det værste møg, jeg nogensinde har set, og jeg mener NOGENSINDE!
Regitze + sproget.
Af: Louise, 18 år., Onsdag den 22. februar 2012, 18:28
Hold nu op regitze. hvis man skal censurere tv-programmer som paradise hotel, så ville man ikke høre andet end *biip*biiiip*biiiip* hele tiden! Sådan er ungdommen i dag. get over it! vi snakker sådan. Jeg er nu også sikker på de fleste af os ikke snakker så grimt til ældre mennesker. Og hvis forældre til 10-12 årige børn, har et problem med den måde paradise-deltagerne snakker på, så burde forældrene da forbyde deres unger at se det! velkommen til Danmark år 2012!
rollemodeler
Af: john hansen, Onsdag den 22. februar 2012, 18:16
glem aldrig, der sidder en sværm at unge der ude, som kopier det de oplever i sådane programmer, altså intriger, magt, ondskab bag andres ryg, uhæmet druk, sprogbrug, sex, bare for at nævne lidt. tror unge piger ned til 10-12 års alderen, sidder og ser det der. og finder det naturligt at lege paradise hotel.
virkeligheden er det er overdrevet.
og intet andet en unge der fjoller rundt og spiller smarte.
0 respekt for de shows.
Underholdning
Af: Sophia, Onsdag den 22. februar 2012, 19:53
Programmet er jo først og fremmest et underholdnings program. Hvis de unge mennesker der sidder og ser det, tror at det er normen at opfører sig sådan, så er det da deres forældre der har ansvaret for at fortælle dem andet. Det er for nemt at sige det er programmer som denne, der har ansvar for alt hvad der er "galt" med unge mennesker nu til dags, når det i virkeligheden handler om forældrenes rolle i det.
TIL REGITZE ANDERSEN
Af: Pia Jensen., Onsdag den 22. februar 2012, 18:14
Hold nu kæft regitze, det sgu da noget værre fis og skrive der skal gives bøder til folk der bander offentlige steder, kæft du er dum at høre. og ja jeg bander i denne her, og jeg er fucking ligeglad. Vi må tale som vi vil her i Danmark, så skal der sgu da ikke gives bøder til folk . !
Rystende og respektløst at nutidens ungdom taler så grimt
Af: regitze andersen, Onsdag den 22. februar 2012, 17:52
Det er en skandale, at de unge ikke kan tale ordentligt og hele tiden bander, vores danske sprog er i forfald.
Der burde indføres bøder for at bande offentlige steder og censur på alle tv programmer. FOlk skal altså at tale ordentligt, som de gjorde før i tiden
Ja ja da...
Af: Claus Steffensen, Onsdag den 22. februar 2012, 18:43
Lad os endelig få amerikanske tilstande med censureret tv, radio og internet. Danmark er kendt i resten af verden for vores frihed og ikke mindst ytringsfriheden. Kan du ikke tåle at høre det "farverige" danske sprog bør du nok holde dig fra de "farverige" danske reality programmer.