Paradise-Camilla var dybt ulykkelig, da hun fandt ud af, at hendes to veninder havde stukket hende i ryggen og sendt hende ud af ‘Paradise Hotel’.

I ‘Paradise Hotel 2013′ blev Anna Due, Malene Sandgaard og Camilla Tandrup lynhurtigt en fasttømret pigegruppe. Lige indtil bomben sprang, og Anna og Malene gik bagom ryggen på Camilla, der skulle forlade hotellet i Mexico.

Efter sit exit blev Camilla fragtet ud til Alexander, der havde forladt hotellet dagen inden, og det endte som bekendt med at blive den helt store kærlighedshistorie. Alligevel kom det som et chok for Camilla, da hun fandt ud af, at hendes to veninder var skyld i, at hun skulle forlade ‘Paradise Hotel’, afslører hun på sin blog.

»Jeg var knust. Helt færdig. Jeg kan huske, jeg var på restaurant med min veninde, og det eneste, jeg ville, var at drikke mig helt ned. Det gjorde virkelig ondt«, skriver den tidligere paradiso og uddyber:

»Det (at blive forrådt af veninder, red.) er for at sige det lige ud ligeså hårdt, som hvis det var sket hjemme i Danmark. Rigtig mange forstår ikke helt, hvor hurtigt man knytter nogle ekstremt tætte bånd til hinanden. Vi er tvunget til at lære hinanden at kende ret intenst på ret kort tid. Vi skal sove sammen, spise sammen, feste sammen – vi skal alt sammen«.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Paradise’-babe er blevet beauty-blogger

Blev advaret mod afsnit
Selvom man kan være nok så gode veninder, så er tre veninder en for meget, når man er på ‘Paradise Hotel’. Derfor vidste Camilla, at en af dem ville ryge på et tidspunkt, og hun erkender, at det var klogt spillet af Malene at få hende ud. Men det var under ingen omstændigheder en god oplevelse at se på tv.

»Da vi kom et stykke hen i sæsonen, og jeg skulle til at smides ud, var jeg mildest talt i chok. Jeg var virkelig ked af det. Jeg har som person aldrig været ret god til at tage imod kritik og høre folk sige noget dårligt om mig«, skriver hun og understreger, at hun altid har taget tingene meget personligt.

Camilla konfronterede aldrig Anna og Malene med det, fordi de aftalte at lægge episoden bag sig.

»Men at se det hele igen var som at opleve det hele forfra. Jeg var rigtig ked af det i noget tid, og jeg kan huske en fra produktionen sige, at hvis jeg havde brug for at snakke med en psykolog, skulle jeg bare sig til«, afslører Camilla og tilføjer:

»De ringede også en dag til Alexander og sagde, at aftenens afsnit måtte jeg ikke se alene. Det afsnit valgte jeg aldrig at se«.

Forholdet mellem Anna, Malene og Camilla er i dag godt, og de to piger er de eneste fra tiden på hotellet, som Camilla har kontakt til.

Læs hele Camillas indlæg her.

LÆS OGSÅ: Reality-par: Sådan overlever et ‘Paradise’-par

Følg med på Realityportalens Facebook-side og deres Instagram-profil, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.