Når man har festet til den lyse morgen, kan det vær en hård omgang at skulle stå i en skarp udgave kl. 11.00 til et pressemøde. Men det var ikke desto mindre, hvad de trætte danske håndbolddrenge skulle mandag formiddag i Rio efter deres guldfest.

Derfor var der ikke overraskende masser af dybe vejrtrækninger, rustne stemmer, efterspørgsel på vandflasker samt  tunge øjenlåg, som nogle forsøgte at gemme bag velvoksne solbriller.

Mikkel Hansen og Gudmundsson.
Mikkel Hansen og Gudmundsson. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Mikkel Hansen tager en dyb vejrtrækning, efter han er dukket op til pressemødet. Overskuddet er vist set større tidligere under dette OL… Og det hele er til landstræner 'Guldmundur' Gudmundssons store fornøjelse.

 

Kasper søndergaard og Henrik Møllgaard.
Kasper søndergaard og Henrik Møllgaard. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Kasper Søndergaard og Henrik Møllgaard virkede en smule presset af at stå i den varme Rio-sol. Der blev i hvert fald kæmpet lidt med at finde den helt rigtige grimasse.

 

Jesper Nøddesbo, Kasper Søndergaard og Jannick Green.
Jesper Nøddesbo, Kasper Søndergaard og Jannick Green. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

De fleste af spillerne var væltet direkte ud af sengen, og de havde derfor ikke stødt på hinanden siden nattens festligheder. Derfor blev der uddelt masser af gensyns-guld-krammere. Her er det en træt Jesper Nøddesbo med Kasper Søndergaard og Jannick Green.

Jesper Nøddesbo og Mikkel Hansen.
Jesper Nøddesbo og Mikkel Hansen. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

 

Et par ramte herrer hilser på hinanden efter nattens fest. Jesper Nøddesbo og Mikkel Hansen fik ikke meget søvn efter OL-triumfen søndag aften.

 

Morten Olsen.
Morten Olsen. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Morten Olsen tager en stor slurk vand. Og det havde han brug for. Sjældent har pressefolk været så populære som DIFs, der gik rundt med vandflasker til de trætte guldvindere.

 

Jannick Green.
Jannick Green. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Jannick Green var glad, men ramt. Solbrillerne blev kun vippet ned en enkelt gang for at vise de trætte øjne. "Det går fint. Bare der ikke er kamera på," sagde målmanden.