KØB PLUS!

OL-guldvinder snuppet for doping

Den hviderussiske Nadzeya Ostapchuk vandt guld i kvindernes kuglestødskonkurrence. Nu overlades guldmedaljen til Valerie Adams fra New Zealand.

Den første medaljetager ved dette års Olympise Lege er nu blevet taget i doping-kontrollen.

Det drejer sig om den hviderussiske kuglestøder Nadzeya Ostapchuk.

Ostapchuk blev første gang testet d. 5 august og siden den følgende dag - begge prøver indikerede indhold af Menotolen bedre kendt som anabolske steroider, det skriver the Guardian.

Den 31-årige hviderusser, der komfortabelt vandt kuglestødskonkurrencen med et stød på 21,36 m, må nu overlade sin guldmedalje til New Zealænderen Valerie Adams, der trods sit 66 cm kortere stød nu kan kalde sig olympisk guldvinder.

Udover Ostapchuk er otte atleter blevet testet positiv for ulovlige stoffer - og præsidenten for IOC Jacques Rogge ser udviklingen som en sejr.

- Jeg synes, at dette beviser, at systemet fungerer. Jeg er glad for, at vi har været i stand til at fange atleter, der har snydt, både før og under legene, udtalte Rogge i går.

Rogge forklarer yderligere, at alle dopingtests vil blive gemt, så de kan genanalyseres ved fremtidig mistanke.

Læs også: