Historien om Usain Bolt og de brasilianske kvinder bliver bare ved og ved.

Nu går hans søster så ud i et forsvar af den tredobbelte olympiske guldvinder efter flere dage med afsløringer af sprinterens eskapader i Rio. De har fyldt lige så meget efter OL, som Usain Bolts guldmedaljer gjorde under OL. Ikke mindst fordi Usain Bolt har en kæreste hjemme på Jamaica, Kasi Bennett.

Først dukkede billederne af den 20-årige kvinde, Jady Duarte, op i hed omfavnelse med Jamaica-løberen.

Siden dukkede der så flere kvinder op fra løjerne natten til søndag.

Nu siger Usain Bolts søster så om billederne i et forsvar for sin lillebror:

»Han vil aldrig være utro. Han er blevet opdraget af sine forældre til at aldrig at gøre sådan noget. Han er opdraget i et kristen hjem, og det er ikke en livsstil, som hans mor bryder sig om,« siger storesøsteren Christine Bolt-Hylton ifølge Daily Mail:

»Usain tror ikke ikke på utroskab. Hvis vi har talt om sådan noget, har han givet udrtyk for, at han er imod det. Så vidt jeg ved, har han aldrig tidligere gjort det.«

Forholdet mellem den 30-årige Usain Bolt og den 26-årige Kasi Bennett har stået på i et par år.

»Da han var meget yngre, var han populær blandt pigerne, men I den tid de har været sammen, har han ikke gjort sådan noget,« siger Christine Bolt-Hylton.

Usain Bolts søster mener dog, at kæresten Kasi Bennett vil blive sur over billederne med den brasilianske kvinde, selv om hun ikke mener, ’der sker noget’ på billederne. De ser sådan ud:

»Jeg ved, at hun vil blive sur over billederne med den unge kvinde. Men hun kommer til at tale med ham, og de kan få det til at fungere.«

Hun siger også: »Jeg er sikker på, at Kasi efterhånden er vant til det. Hun er vant til at se sådan nogle billeder. Folk spørger hele tiden, om de ikke må blive fotograferet med ham. Hun er vant til at se ham som en offentlig figur.«

Sagen har i øvrigt taget en speget drejning, da flere medier skriver, at kvinden på billederne, Jady Duarte, har en opsigtsvækkende fortid. Hun skulle være enke efter en af Rios store narkobaroner Douglas Donato Pereira – også kendt som Dina Terror.

Selv tog den jamaicanske løber hjem fra Rio allerede søndag, men der er endnu ingen meldinger om, hvordan han er blevet modtaget af sin kæreste.

Kasi Bennett har heller ikke selv udtalt sig om sagen, men på hendes Instagram-profil vælter det ind med kommentarer og opbakning. Her er hun: