Det forlyder i OL-byen, at den virkelige olympiade foregår, når kameraerne er slukket. I hvert fald lever myten om atleternes by som verdens mest eksklusive party-klub og bolleby, hvor vild sex, utroskab og fester med alkohol flyder.
Historien har sat sig som et tilbagevendende tema siden legene i 1992 i Barcelona, hvor billedet af olympiaden som et klosterlignende sportscølibat begyndte at flimre.
Dengang vakte det opsigt, at der blev festet igennem og bestilt leverancer af gummimænd næsten hurtigere, end der blev bestilt pizzaer, til atleternes by.
Festet blev der også i Beijing for fire år siden, og det i en grad, så de danske OL-stjerner i år er blevet indskærpet, at det er "uacceptabelt at være synligt beruset i OL-byen", og at atleterne "ikke må medvirke til en fest-kultur, som kommer til at overskygge det sportslige", som den danske OL-chef, Jesper Frigast Larsen, har formuleret det.
Fortællingen om OL-byen som et magisk forlystelses-hus er ikke blevet mindre af bramfrie udtalelser om, hvor vildt det gik for sig i Beijing for fire år siden.
- Der var masser af sex, lød det for nylig fra USAs smukke kvindelige landsholdsmålmand, Hope Solo, i magasinet ESPN.
- Da det er en once-in-a-lifetime oplevelse, ønsker du minder. Uanset om det så er seksuelle, om fester eller fra banen. Jeg har set folk have sex i det fri. På græsset, mellem bygningerne, hvor folk har smidt sig ned og gjort det frække.
Ifølge Hope Solo er det næsten for nemt at møde en anden, fordi alle har noget til fælles. Oftest begynder det med »Hvilken sport dyrker du?«
- Hvis du ikke har disciplin, kan OL-byen være en meget stor distraktion, fastslår hun.
Under de seneste OL er der uddelt 100.000 gratis kondomer til atleterne. Men billedet af OL-buen som et hurlumhej-hus er ikke blevet mindre af, at rekordmange gummimænd - 150.000 - bliver uddelt gratis til atleterne i London.
Dette er - delvist - et reklamestunt. For det er kondomfirmaet Durex, der forærer dem væk, og der er ingen, der siger, at de alle bliver brugt, ikke ryger i skraldespanden eller måske bare ned i sportstasken som en sjov souvenir.
Men der synes alligevel noget om det, som Hope Solo så malende har beskrevet. Svømmeren Ryan Lochte har gættet på, at 70 til 75 procent af OL-deltagere er sammen med en anden, og andre atleter har også talt om den elektriske atmosfære i atleternes by.
- Det er som første dag i gymnasiet, siger den amerikanske vandpolokaptajn Tony Azevedo, en OL-veteran fra Beijing, Athen og Sydney, som er tilbage i London.
- Du er nervøs og super spændt. Alle møder folk, som de forsøger at komme i kontakt med.
Spisesalen er i særdeleshed det sociale omdrejningspunkt. En del sammenligner salen med et cafeteria på en highschool - »bortset fra at alle er smukke«.
- Da jeg gik derind for første gang i Atlanta, var der høje jubel-råb, har håndboldspilleren Brandi Chastain forklaret.
- Vi så to franske håndboldspillere klædt kun i sokker, sko, skridtbind, slips og hatte oven på et spisebord, mens de fodrede hinanden. Vi var ligesom: »Holy Cow, hvad er det her for et sted?«.
Flugtskydningskongen Josh Lakatos har fortalt om vilde fester med »skandinavisk udseende« kvindelige løbere under OL i Sydney. Til sidst følte han det som om, han stod midt i et »bordel i den olympiske by«:
- Jeg har aldrig været vidne til så mange udskejelser i hele mit liv.
Til OL bliver der altså ikke kun svedt, når der bliver dyrket sport. Og mødte et af vores mest kendte sportspar, Anne Dorthe Tanderup og Bjarne Riis, forresten ikke også hinanden under OL i Atlanta i 1996?
- »Det er ikke den måde, en familiefar bør opføre sig på,« skrev Bjarne Riis i sin selvbiografi, RIIS, for et par år siden, hvor han løftede lidt af sløret for flirten, der førte til skilsmissen fra Mette Riis og senere ægteskab med Anne Dorthe Tanderup.
I år er de danske atleter blevet advaret af DIF om, at de skal forlade OL-byen senest to dage efter, at de er færdige med at konkurrere. Tidligere har de kunnet blive så længe, de havde lyst. Men den nye regel er udstukket i erkendelse af, at de der er ude af konkurrencerne ofte fører an i festlighederne.
Måske er der alligevel noget om, at det virkelige OL foregår, når kameraerne er slukket. Indtil videre forsikrer danske OL-atleter i London dog om, at det hele handler om sport.
Eller som bueskytten Louise Larsen siger:
- Det er muligt, at vi ser ud som om, at vi har drukket, men det er bare fordi, at vi er glade.
