5. august lyder startskuddet til OL i Rio, og traditionen tro sendes de danske OL-atleter afsted med en officiel sang til lejligheden.

Og denne gang er det den danske pop-duo NOAH, der består af Troels Gustavsen og Lasse Dyrholm, som har fået æren af at lave den officielle OL-sang.

Titlen på sangen er 'Vi Brænder' og OL-chefen i Danmarks Idrætsforbund, Morten Rodtwitt, er meget tilfreds med musikken og siger i en pressemeddelelse:

»OL handler om at turde drømme og jagte sine mål, og OL er med til at skabe fællesskab og sammenhold. Det er lige netop det, som 'Vi Brænder' handler om, og jeg tror, at sangen kan være med til at skabe endnu mere OL-stemning i Danmark, når flammen tændes i Rio.«

Hør sangen i videoen øverst og fortæl os, hvad du synes om den i afstemningen herunder.