Den danske roer kronede sin flotte OL-debut med en smuk sølvmedalje.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Dansk roning fortsætter med at imponere. Blot minutter efter at Mads Rasmussen og Mads Quist vandt guld i letvægtsdobbeltsculler, vandt Fie Udby en fantastisk flot sølvmedalje i singlesculler.

Fie Udby lagde godt fra land og indtog kort efter starten andenpladsen efter tjekken Miroslava Knapkova, der allerede efter 1000 meter, altså godt halvvejs, var langt foran Udby og resten af feltet.

Efter 1500 meter lå Fie Udby stadig på andenpladsen, men hårdt presset af  Kim Crow fra Australien.

Men danskeren stod for presset og kom ind på en flot andenplads med australieren efter sig på tredjepladsen.Danskeren havde tidligere vundet sin semifinale og blev derfor også nævnt som en mulig medalje-kandidat allerede inden finalen. Og det levede hun til fulde op til.

Hun kunne dog ikke gøre noget ved tjekkiske Knapkova, som blev en suveræn vinder. Fie Udby vil dog uden tvivl være mere end tilfreds med den nærmest sensationelle andenplads.