Han har vundet ni olympiske guldmedaljer, på stribe. Men nu kan Usain Bolt risikere at miste ét af de gyldne stykker ’Triple Triple’-metal, der har gjort ham historisk.

Og det er ikke engang hans egen skyld.

For det er landsmanden Nesta Carter, der ser ud til at være gået i dopingfælden. Ifølge blandt andre Reuters skulle Jamaica-løberen været testet positivt i forbindelse med OL i Beijing i 2008.

IOC har re-undersøgt 454 prøver fra de olympiske lege fra otte år siden med en ny og forbedret metode. Her skulle 31 af dem have vist sig at være positive.

Nesta Carter var i Beijing første mand ude på 4x100-distancen, hvor Usain Bolt sluttede af med at løbe guldet hjem – og i øvrigt også sætte ny verdensrekord.

Blive den i dag 30-årige sprinter dømt skyldig, vil Jamaica og Usain Bolt efter al sandsynligvis miste guldmedaljen. Og altså sin imponerende guldstime som han selv har præsenteret sådan her.

Det var allerede inden OL at resultaterne at prøverne dukkede op. Men IOC har endnu ikke sat navn på dopingsynderne, fordi man afventer resultaterne af b-prøverne.

Flere medier skriver dog, at Nesta Carter skulle være det meste prominente navn blandt de 31 syndere fra Beijing. Her skulle også være 14 russere og en spanier iblandt.

Nesta Carters skulle være testet positiv for stoffet Methylhexanamine.

IOC har ikke kommenteret på oplysningerne, og det har Nesta Carter heller ikke.

Jamaicas vinderhold fra 2016 i Rio: Yohan Blake, Asafa Powell, Usain Bolt og Nickel Ashmeade (fra venstre mod højre).
Jamaicas vinderhold fra 2016 i Rio: Yohan Blake, Asafa Powell, Usain Bolt og Nickel Ashmeade (fra venstre mod højre). Foto: FRANCK FIFE
Vis mere

Nesta Carter var i øvrigt også med til at vinde guld på 4x100-meter ved OL i 2012, og han også været med til at vinde VM-guld i disciplinen i 2011, 2013 og 2015.

Efter at have vundet 4x100-meter i Rio blev Usain Bolt spurgt ind til, hvordan han ville have det med at miste guldmedaljen fra 2008-legene:

»Jeg tror ikke, at det ville plette mit eftermæle. Jeg bevist igen og igen, at jeg har opnået mine resultater som værende helt ren,« sagde Usain Bolt:

»Det vil være skuffende, men sådan er livet. Hvad skal man gøre? Det er ikke noget, jeg er herre over.«

Hvis Nesta Carter bliver afsløret som skyldig vil det være endnu et trist indhug på listen over verdens hurtigste mænd. Her vil Usain Bolts nærmeste fem konkurrenter i så fald have været en tur i fedtefadet.

DAGENS AFSTEMNING: