Mathias Gydesens forhåbninger om at komme i en OL-semifinale er skudt i sænk, efter han blev syver i sit indledende heat.

- Det var så dårligt, at jeg bare smiler af det. Jeg tager lige ti minutter for mig selv.

Sådan lød det fra Mathias Gydesen til DR Sporten kort efter, han havde svømmet sit indledende heat i 100 meter ryg ved OL.

55.31 sekunder rakte ikke til mere end en syvende plads for danske Mathias Gydesen i hans indledende runde. Dermed er OL slut, næsten før det begyndte for den 23-årige svømmer.

Den unge dansker blev bland andet slået af hviderussiske Pavel Sankovich, der vandt heatet.

Nederlaget lyder til at være det sidste, Gydesen får i karrieren.

- Jeg tror godt, jeg vidste, at det ville blive mit sidste stævne, så jeg ville bare ned og have det godt med det, sagde danskeren.