Egentlig ville de begge to helst hjem så hurtigt som muligt.

Håndboldlandsholdets gyldne joker, Morten Olsen, var smadret efter en 26 timer lang rejse fra Rio, som han stod der i Københavns Lufthavns VIP terminal sammen med en kerne af de øvrig OL-helte.

»Jeg kunne egentlig godt være trættere. Jeg tror, man får et lille kick af at komme hjem og se så mange mennesker. Men det er klart, jeg er træt i kroppen efter at have rejst i 26 timer og inden da haft en fin fest.«

Tvillingebror Kenneth ville gerne høre røverhistorierne i fred og ro.

»Det er rart, han er kommet hjem. Nu glæder jeg mig til at det hele er ved at være færdig, så vi kan komme hjem og snakke lidt sammen.«

Rørende video: Her genser Pernille Blume sin mor og bror efter OL-guldet:

Den store fejring bliver der intet af tirsdag aften, for Kenneth Olsen skal tidligt op på arbejde. I stedet har han planlagt en særlig overraskelse til sin bror senere på ugen.

»I morgen får Morten lov at sove længe, men torsdag står den på Brøndby Stadion (mod Panathinaikos, red.). Vi skal ud og have en 4-0 sejr, så det skal han med ud at se,« siger Kenneth Olsen til bt.dk.