KØB PLUS!

1,7 millioner har skrevet under: Hit med guldmedaljen, Rusland!

Russiske Adelina Sotnikova vandt torsdag guld i kvindernes kunstskøjteløb, og Yuna Kim fra Sydkorea vandt sølv, men mange mener, det burde have været omvendt og kræver nu, at kvindernes præstationer bedømmes på ny.

En underskriftindsamling, som kræver en undersøgelse af, om den russiske skøjteprinsesse var den rette til at vinde guld, har slået alle rekorder på Change.org.

Fans af sølvmedaljevinderen, sydkoreanske Yuna Kim, har fået underskriftsindsamlings-sitet Change.org til at gløde, da der tikkede 100.000 nye underskrifter ind hvert kvarter i de tidlige morgentimer fredag.

90 procent af underskrifterne kom fra Korea. De skriver latimes.com.

- Ingen anden Change.org-underskriftindsamling har før fået en million underskrifter på otte timer, fortalte talsmand Mark Anthony til LA Times fredag.

Underskriftsindsamlingen har nu rundet de 1,7 millioner underskrifter.

17-årige Sotnikova blev en helt i sit hjemland Rusland, der er vært for Vinter-OL, efter hun vandt guldmedaljen foran den tidligere olympiske mester Yuna Kim ved torsdagens konkurrence i kunstskøjteløb i Sochi.

Men Yuna Kims fans begyndte straks at spekulere i, om resultatet var aftalt spil. De kræver derfor at skøjteløbernes præstationer bliver bedømt endnu engang.

Se underskriftindsamlingen her.