Jose Fernandez’ foto lagde et ekstra lag på tragedien.

For efter at den kun 24-årige baseball-stjernen søndag omkom i en bådulykke, dukkede det op overalt.

Fotoet af den gravide kæreste. Hvor hun står på stranden og holder om sin mave med den spirrende bule. Et foto, som Jose Fernandez selv havde lagt på Instagram, kun få dage inden den fatale sejltur ud for Miamis kyst.

Jose Fernandez nævnte i opslaget ikke kærestens navn. Han skrev blot: ”Jeg er så glad for, at du blev en del af mit liv. Jeg er klar til at tage derhen, hvor vores rejse fører os.”

Hurtigt gik historien verden rundt i stribevis af medier med den triste tilføjelse til tragedien om, at kæresten Carla Mendoza var gravid.

Der var bare ét problem med den historie.

For Jose Fernandez og Carla Mendoza var ikke længere sammen. De var i al ubemærkethed gået fra hinanden tilbage i april, efter at baseballspilleren og den tidligere cheerleader havde været sammen i tre år. Som et højtprofileret par i Miami.

I stedet havde baseball-spilleren siden fundet sammen med ligeledes 24-årige Maria Arias, og det var hende, der var på billedet. Gravid.

Hun var blevet gravid kort efter, at de var blevet kærester.

Onsdag trådte hun frem i offentligheden for første gang, da hun deltog i en offentlig mindehøjtidelig for Jose Fernandez i Miami. Her var hun med til at sige farvel til sin kæreste sammen med blandt andre familien og holdkammeraterne fra Miami Marlins.

Artiklen fortsætter under billedet...

Jose Fernandez' gravide kæreste, Maria Arias, var med til begravelsesoptoget i Miami
Jose Fernandez' gravide kæreste, Maria Arias, var med til begravelsesoptoget i Miami Foto: Michele Eve / Splash News
Vis mere

Højtideligheden tog sit udgangspunkt ved begyndte ved Miami Marlins hjemmebane, hvorfra Jose Fernandez’ kiste blev transporteret til St. Brendan's Catholic Church. Tusindvis af fans sagde også farvel langs ruten.

Samtidig har Carla Mendoza – kvinden, der fejlagtigt blev udpeget som den gravide på fotoet – sendt en gribende hilsen til sin eks-kæreste.

»Hjertesorgen er uudholdelig,« skriver hunp åå Instagram.

»Jeg var så heldig at have elsket ham og at have været elsket af ham og hans familie i mere end tre skønne år. Min største kærlighed går til alle dem, der så Jose som mere end en atlet. Som et passioneret menneske. Han var så meget mere, end nogen kan forstå.«

»Der kommer ikke til at gå én dag, uden at jeg kommer til at tænke på ham eller elske ham. Jose var aldrig i tvivl om, hvor meget støtte og kærlighed,« skriver Carla Mendoza.

Hun sender også en hilsen til Maria Arias, den vordende mor.

»Jeg sender de kærligste tankter til Maria, der venter hans barn. Vis venligst respekt for Jose ved at respektere hans datter og mor, for jeg er sikker på, at det også er hårdt for hende,« skriver Carla Mendoza.

Maria Arias skal efter planen føde sit og Jose Fernandez’ barn til februar.