- Deres spil er musik for øjet, siger den tidligere verdensstjerne Ole Mortensen

 Vestindien er tilbage på crickettronen i Twenty20-VM med finalesejren i Colombo over Sri Lanka med 36 points.

- Cricket uden Vestindien er som champagne uden brus. En fabelagtig præstation af vestinderne. De spillede med en karisma og en X-faktor af en anden verden. Det var musik for øjet, siger Derbyshires tidligere danske verdensbowler, Ole Mortensen, der kommenterer cricket for EuroSport 2.

- Det var deres første titel siden 1983 og et vendepunkt efter en turbulent tid med store interne problemer. Jeg under dem sejren af mit hjerte. Vestindien åbnede med 137 for seks på de 20 overs og bowlede Sri Lanka ud for 101 points i 18,4 overs. Ole Mortensen kommenterer fra tirsdag Champions League med verdens 14 bedste klubhold.

 - Seks af spillerne på Vestindiens VM-guldhold er fra Trinidad & Tobago, som er et af favoritholdene i Champions League, siger han.