Hvilken trøje tager man på, når man skal bedyres sin uskyld i tidens største dopingsag?

Muligvis ikke en orange t-shirt. Som Therese Johaug gjorde, da den norske langrendsstjerne onsdag efter ugers pres stod frem for at svare på spørgsmål om sin bruge af det forbudte stof clostebol, som hun er teste positiv for at bruge.

For den orange t-shirt ledte umiskendelig tankerne hen på den orange fangedragt, der er kendt fra amerikanske fængsler. Og ikke mindst fra den populære Netflix-serie 'Orange Is The New Black'. Therese Johaug sammenlignes med en af seriens hovedkarakterer Piper Chapman.

Den sammenligning flød hurtigt over på sociale medier som Twitter. Både i Norge og Sverige, hvor sagen har stor interesse.

Pelle Johansson, klummeskribent på Norrländska Socialdemokraten giver syn for sagen:

Dagbladet-journalist Malin Lystad: »Orange is the new black - ikke heldigt at møde pressen i orange, Johaug!«

Malin Henrikson, sportschef på Borås Tidning: »På det forrige pressemøde talte alle om Munchs 'Skriget'. Denne gang er det 'Orange Is The New Black'.«

Også mange andre har på Twitter bemærket det store sammentræf i orange påklædning.

  • »Det må da være årets pr-katastrofe, at Johaug sidder i en orange trøje, når hun skal tale om dopinganklagerne.«
  • »Altså, er det bare mig, der synes, at det er forkert at sidde i orange, når man skal bedyre sin uskyld over for pressen.«
  • »'Orange Is The New Black'. Med Theres Johaug.«

Therese Johaug er altså testet positiv for at have stoffet Clostebol i blodet. Langrendsløberen har hele tiden bedyret sin uskyld og hævdet at stoffet har været i en læbepomade, som hun har brugt. Uvidende om indholdet fordi hun fik den af det norske landsholds læge.

Therese Johaug til pressemøde onsdag.
Therese Johaug til pressemøde onsdag. Foto: BERIT ROALD
Vis mere

Hun havde sin kæreste, Nils Jakob Hoff, med.
Hun havde sin kæreste, Nils Jakob Hoff, med. Foto: Roald, Berit
Vis mere

Der er siden sået tvivl om den forklaring, da der er dukket billeder op af læbepomadens indpakning, hvorpå det tydligt fremgår, at det indholder forbudte stoffer.

Onsdag sagde Therese Johaug:

»Det er meget mærkeligt, at folk ikke tror på mig. For jeg har været meget åben, ærlig og har fortalt hele historien,« lød det fra Therese Johaug:

»Mit liv er blevet vendt på hovedet fra det øjeblik, jeg fik beskeden. Man får helt andre rutiner end normalt. Det er vanvittigt hårdt,« sagde den norske skistjerne, der foreløbig er udelukket fra alle konkurrencer, mens sagen bliver afgjort.

En endelig dom ventes senest 18. december.