Dansk Atletik Forbund indstiller Jess Draskau-Petersson til at skulle løbe maraton for Danmark ved de Olympiske Lege i London
Søndag formiddag var der ingen, der kendte hende. Nu skal hun sandsynligvis løbe maraton iklædt landsholdsdragten ved sommerens olympiske lege i London. Dansk Atletik Forbund (DAF) har netop besluttet at indstille Jess Draskau-Petersson til en OL-udtagelse efter at have løbet den sjettebedste danske maratontid nogensinde ved søndagens London Maraton. - Vi indstiller hende til en OL-udtagelse overfor Danmarks Olympiske Komite, bekræfter sportschef Jakob Larsen fra Dansk Atletik Forbund. Den ukendte hurtigløber har tidligere dyrket triatlon og duatlon på eliteplan, inden hun slog sig på maratonløbet. Til DAF fortæller hun, at hun knap nåede at få sin løbetrøje fra løbeklubben Aarhus 1900, inden starten gik til løbet i London. Et løb, hun forøvrigt gennemførte med en begyndende krampe i den ene lægmuskel. - Den havde det ikke godt i går, og jeg måtte stoppe op ved 8 miles (ca. 13 km) for at strække ud. Herefter blev jeg nødt til at løbe lidt konservativt, siger Jess til forbundets hjemmeside, der grundet sit lange efternavn af praktiske årsager bruger den forkortede version af hendes egentlige navn, Jessica. - Jeg er født i Danmark og boede i Charlottenlund de første 13 år af mit liv. Herefter flyttede vi til Isle of Man, hvor mine forældre bor i dag, siger hun, der selv bor i udkanten af London. Kometløberen fortæller, at ideen om at løbe OL for Danmark opstod på en trist baggrund. - Min far er blevet syg, og han er meget stolt af at være dansk. Så da det skete, tænkte jeg, at jeg ville prøve at gøre noget positivt for ham. Det ville selvfølgelig være et stort øjeblik for ham, om jeg kunne løbe for Danmark til OL her i England, fortæller Jess, der nu har realiseret drømmen. Før den hurtige udlandsdansker dukkede op på radaren, var det Sparta-løberen Dorte Vibjerg, der var udset til at repræsentere de dansker farver i London. Hun har tidligere klaret det formelle udtagelseskrav til OL, men løb ikke søndag grundet et dødsfald i familien. Derfor giver DAF hende endnu en chance for at bevise formen. - Vi indstiller Jess, det ligger fast. Men hvis Vibjerg beviser, at hun er i form, vil vi overveje at sende begge løbere afsted. Hun skal have mulighed for at forsvare sig selv, nu hun ikke kunne løbe søndag, siger Jakob Larsen. Landstræner Lars Nielsen forklarer, at en halvmaraton i en fornem tid er nok til at bevise formen. - Vi er alt for tæt på OL til, at vi kan sætte hende til at løbe en fuld maraton. Det slider for meget på kroppen. Derfor har vi kig på en halv maraton i Gøteborg, som hun måske kan stille op til, forklarer landstræneren. Sportschefen forklarer, at den ukendte udlandsdansker har alle muligheder for at forbedre sig yderligere og blive et kendt navn i danske løberkredse efter 22.-pladsen i London Maraton. - Hun har klart et potentiale til at blive endnu hurtigere, og jeg tror ikke, hun har løbet sit bedste løb endnu. Men jeg tør ikke udtale mig om mulighederne ved OL, for vi ved endnu ikke, hvem der stiller til start. Men set med danske briller vil en placering i top-20 være overmåde flot, og det ser jeg ikke som urealistisk, siger Jakob Larsen. - Hvis jeg bliver udtaget, vil jeg forsøge at arbejde på halvtid for at kunne fokusere frem mod OL. Jeg tror på, at jeg kan forbedre mig yderligere. Jeg ved, at den danske rekord er 2:29,34 timer (Dorthe A. Rasmussen London 1989, red.). Det ville da være fantastisk at slå den en dag, siger Jess Draskau selv, der til daglig arbejder næsten 60 timer om ugen i en HR-afdeling. De hurtigste danske kvinder gennem tiden 2:29,34 Dorthe S. Rasmussen (Glostrup IC) - London 19892:30,07 Annemette Jensen (Sparta) - Zürich 2004
2:31,31 Gitte Karlshøj (Aarhus 1900) - Chicago 1997
2:32,53 Kersti Jacobsen (AK 73) - London 1986
2:34,44 Dorte Vibjerg (Sparta) - Frankfurt 2011
2:34,56 Jess Draskau-Petersson (Aarhus 1900) - London 2012
2:35,00 Annemette Aagaard (Sparta) - Hamborg 2007
