Aggressioner er en del af sporten verden, men nogle gange går spillerne en anelse for vidt i deres opførsel

Den seneste uge har budt på helt utrolige dumheder fra både AG Københavns Kasper Hvidt og Chelseas John Terry, der begge forværrede deres holds chancer for at avancere i henholdsvis håndboldens og fodboldens Champions League.

I den forbindelse har sporten.dk lavet en opgørelse over nogle af de største mentale kortslutninger, der har fundet sted i professionel sport. På baggrund af lange diskussioner, har redaktionen fået opsat et snævert filter og kan dermed præsentere en Top 12 over dumheder - da vi simpelthen ikke kunne skære flere af disse perler fra:

1. Nigel de Jongs kung-fu

Manchester Citys de Jong er berygtet for sin kompromisløse tilgang til fodboldspillet, og mange spillere har været ofre for hans manglende empati på banen. En af disse er Xabi Alonso, der under EM 2010 blev en anelse chokeret, da de Jong pludselig placerede en støvle i brystet på ham. Se episoden her

2. "Snotti"

Det var en frustreret Francesco Totti, der gik fra banen efter opgøret mod Danmark ved EM 2004. Den garvede italiener spyttede således Christian Poulsen i ansigtet, hvilket sikrede ham tre spilledages karantæne. Totti mener til stadighed, at han blev provokeret til handlingen. Se episoden her


3. En tosset Bjarne Riis

Bjarne Riis havde en dårlig dag på cyklen, da Tour de Frances afgørende enkeltstart skulle køres i 1997. Riis havde ikke levet op til niveauet fra sejren i 1996 og var blevet overhalet inden om af den unge tyske komet, Jan Ullrich. Mekaniske problemer fik bægeret til at flyde over, hvilket cyklen skulle bøde for. Se episoden her

4. Keeper i det røde felt

Der er ingen tvivl om, at Kasper Hvidt er en verdensklasse keeper. Det er en del af hans spil at køre sig selv op, men han har det dog med en gang imellem at glemme hovedet i omklædningsrummet - som i første kvartfinale mod Barcelona og semifinalen i sidste års Champions League. Se episoden her

5. Keanes svinske hævn

Det var en selvtilfreds Roy Keane, der gik fra banen efter lokalderbyet mod Manchester City i april 2001. Han havde endelig fået hævn for, at Alf-Inge Håland hånede ham ved en alvorlige skade. Siden april-den dag spillede sidstnævnte aldrig fodbold igen. Se episoden her

6. Dyret Pepe

Real Madrids Pepe er en yderst omdiskuteret herre, der i løbet af en forholdsvis kort La Liga-karriere har formået at lave et utal af grissede ting. Den værste forekom i kampen mod Getafe, hvor forsvarsspilleren gentagende gange sparker modspilleren, der ligger på banen. Se episoden her

7. Terry ser rødt

Tirsdag aften gjorde John Terry alt, hvad han kunne, for ikke at få adgang til at spille Champions League-finalen. I slutningen af første halveg valgte han således at hamre et knæ ind på Barcelonas Alexis' haleben, hvilket med god grund udløste et klokkeklart rødt kort og karantæne i finalen. Se episoden her

8. Poulsen-skandalen

I kvalifikationsturneringen til EM 2008, var stillingen i Parken mellem Danmark og Sverige 3-3 i det 88. minut. Sverige gjorde klar til at lægge et indlæg, og Christian Poulsen ville sikre sig, at Markus Rosenberg ikke nåede bolden. Det gjorde han så sandelig også, men var så skyld i et straffespark i stedet. Se episoden her

9. Fuck dig, dommer - 1994

Der blev rystet på hovedet i de danske stuer, da Anja Andersen i EM-finalen mod Tyskland fik rødt kort med 12 minutter tilbage af finalen. Hun havde allerede fået en udvisning for at have brokket sig til dommerne over tyskernes hårde spil, men til sidst kogte temperamentet over for Anja Andersen.

10. Den legendariske skalle

Marco Materazzi er en hård spiller, men i denne misære var den store forsvarsspiller i offerrollen. I VM-finalen 2006 mellem Italien og Frankrig var han nok provokerende over for Zidane, men nok ikke i en grad, så han fortjente den straf, han fik. Zidane "tabte hovedet" og fik et rødt kort. Se episoden her

11. Flyvespark mod tilskuer

Eric Cantona var en gudsbenået fodboldspiller, men ingen tvivl om, at han også var lidt af en rod. I en kamp for Manchester United blev han uhyre vred, da en tilskuer råbte til ham fra tribunen. Cantona kunne ikke lade kommentaren gå ustraffet forbi, og supporteren blev jaget på flugt på behørlig vis. Se episoden her

12. Nu uden øreflip...

Mike Tyson var en ægte bad boy, da han huserede i bokseringen. Han gik altid lige til stregen, men i titelkampen mod Evander Holyfield i 1996, gik han måske også over den. Holyfield virkede i hvert fald en smule irriteret, da Tyson valgte at bide ham knapt så kærligt i øret. Senere undskyldte Tyson. Se episoden her